Bør du tegne ejerskifteforsikring på et nyere hus?

ejerskifteforsikring af hus

Eller er det dobbeltkonfekt ? 

Spørgsmålet opstår, fordi det er obligatorisk, for professionelle bygherrer, der opfører bygninger til privat helårsbeboelse, at tegne en byggeskadeforsikring.

Så når du vil købe et nyere hus,  så vil huset tit have en endnu ikke udløbet byggeskadeforsikring.

Og så er det vi tænker: er det dobbeltkonfekt at tegne den ejerskifteforsikring ?

Det korte svar på, om du bør tegne en ejerskifteforsikring er: JA.

Også selvom de ejerskifteforsikring og byggeskadeforsikring ligner hinanden og langt hen ad vejen dækker de samme skader. Forsikringerne har nemlig hver sin definition på en skade, så derfor er der forskel på, hvilke skader de dækker.

Forskellen på Ejerskifte og Byggeskade -forsikring.

Ejerskifteforsikring:

En ejerskifteforsikring er ansvarsforsikring. Ejerskifteforsikringen fjerner det 10-årige skadesansvar, som ellers er placeret hos sælger.
For at få denne fordel skal sælger:

  • få udarbejdet et huseftersyn
  • få udarbejdet et eleftersyn
  • tilbyde at betale halv præmie på købers ejerskifteforsikring.

Ejerskifteforsikringen dækker ikke kun en byggeskade. Det kan også være en skade som følge af sælgers eller tidligere ejeres brug.
Ejerskifteforsikringen dækker skader som var tilstede på handels-tidspunktet.

Byggeskadeforsikring:

Byggeskadeforsikringen løber i 10 år og inkluderer de obligatoriske eftersyn af boligen 1 og 5 år efter, at forsikringen er trådt i kraft.

En byggeskadeforsikring en forsikring som evt. træder i kraft ved skade.

Byggeskadeforsikringen har den begrænsning, at den kun dækker skader, der kan dokumenteres at være opstået som følge af et forhold, der var tilstede ved opførelsen af ejendommen.

Ejerskifteforsikringen koster selvfølgelig et beløb at tegne, og alle håber, at de aldrig får brug for den.

Læs også:  Overtagelsesdag og dispositionsdag - hvad er forskellen

Men, Ejerskifteforsikring og Byggeskadeforsikring er to forskellige forsikringer, og jeg vil til enhver tid anbefale, at du tegner en ejerskifteforsikring, også selvom huset du vil købe, i forvejen er dækket af en byggeskadeforsikring.

Læs mere om vores ejendomshandler HER 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

PS

Vi er specialister i ejendomshandler, og du er selvfølgelig altid velkommen med spørgsmål om dit boligkøb.
Ring, tlf. 70707122
eller send en MAIL

En snak er altid GRATIS og uforpligtende