Fremtidsfuldmagten – sikrer dig selv og familien før sygdom og demens

Forestil dig det her

Du bliver syg eller dement og kan ikke træffe beslutninger for dig selv.

Med en fremtidsfuldmagt, så bestemmer du, hvem der skal kunne træffe beslutninger på dine vegne. 

Hvis du ikke opretter fuldmagt, vil det være Staten, der træffer beslutningerne, og det er bestemt ikke altid bedst for hverken dig eller familien.

Hvad betyder fuldmagten ?

Fremtidsfuldmagten er et samtykke til, at en anden handler på dine vegne, i tilfælde af at du, i fremtiden, bliver ude af stand til at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten sikrer altså, at det er dine nærmeste, eller en person du har tillid til, der kommer til at hjælpe dig med dine økonomiske eller personlige forhold.
Det er den eneste måde, du kan sikre, det ikke bliver tilfældigt, hvem der hjælper dig.

Fremtidsfuldmagten er personlig, og er I ægtefæller, skal I underskrive en fuldmagt hver. I kan evt. hver især give den anden fuldmagt.

Fuldmagten kan kun oprettes, så længe du som fuldmagtsgiver kan handle fornuftsmæssigt og er i stand til at forstå konsekvenserne af fuldmagten. Det er derfor vigtigt, at fuldmagten skrives og underskrives, inden sygdom bliver så alvorlig, at det ikke længere er muligt.

Fremtidsfuldmagten beskriver hvilke beføjelser, den som fuldmagten bemyndiger får. Personen skal selvfølgelig overholde reglerne og handle i din interesse, det kan fx være råde over dine penge, sælge fast ejendom eller varetage dine interesser overfor offentlige myndigheder, fx om du vil modtage behandling ved sygdom og søge offentlig støtte på dine vegne.

Er fremtidsfuldmagt kun relevant  for ældre?

Nej, det er relevant for alle voksne, men sandheden er selvfølgelig, at jo ældre vi bliver, desto mere relevant er det. Men sygdom og ulykker er aldrig forudsete, og det bedste du kan gøre for dig selv og familien, er at være sikker på, at I som familie, kan træffe beslutningerne sammen. Men når du har købt fast ejendom, har opsparing, værdipapirer eller andet af økonomisk værdi – så er det særligt relevant for dig.

Hvem kan du vælge ?

Personen du vælger, kaldes den fuldmægtige – mens du selv kaldes fuldmagtsgiver.

Du kan i princippet vælge, hvem du vil til at handle på dine vegne, eneste krav er dog at:

  • Personen er myndig
  • Personen kan handle fornuftsmæssigt 

Mange vælger:

  • Nærmeste familie,
  • Søskende,
  • Søn eller datter,
  • 2 ægtefæller vælger at indsætte hinanden, måske i samspil med børnene.

Du kan også vælge flere fuldmægtige, der skal handle i forening. Eller:

  • en primær
  • og en eller flere subsidiære

Så kan den subsidiære indtræde, hvis den primære, til sin tid, ikke er i stand til at varetage opgaven.På den måde agerer kun én fuldmægtig ad gangen.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, så sikrer du, at det er fuldmægtigen, der træffer beslutninger på dine vegne, så det ikke er tilfældigt, hvem der gør det. 

Hvordan træder fuldmagten i kraft ?

Det er den fuldmægtige, der anmoder Familieretshuset om, at fremtidsfuldmagten træder i kraft. Derefter træffer Familieretshuset afgørelse om at fuldmagten træder i kraft.

Den fuldmægtige kan først anmode Familieretshuset om, at fuldmagten træder i kraft, når du, som fuldmagtsgiver, er i en tilstand som beskrevet i fuldmagten.
Det vil altså sige fuldmagten træder først i kraft, når det lægeligt vurderes, at du ikke kan tage vare på dig selv. Og ikke før.

Tilbagekaldelse og ophør

Du kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten, på samme måde som du oprettede fuldmagten. Du kan kun tilbagekalde, så længe fuldmagten ikke er trådt i kraft. Hvis fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, er du jo netop ikke længere i stand til at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten ophører, når og hvis du som fuldmagtsgiver afgår ved døden, eller hvis den fuldmægtige selv kommer under værgemål, eller ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt. 

Sådan gør du.

En fremtidsfuldmagt udarbejdes og indtastes i fremtidsfuldmagtsregisteret. Derefter skal fuldmagten registreres, det sker ved, at du som fuldmagtsgiver underskriver den digitalt med din nemID på tinglysning.dk.
Efter underskrift skal du vedkende den for en notar ved personligt fremmøde i Skifteretten i den retskreds, du hører til. Notaren kontrollerer, at fuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. 

18.000 danskere oprettede fremtidsfuldmagt sidste år. I år forventes tallet at være 30.000.
Invester i fremtiden: I løbet af 24 timer er fuldmagten oprettet, og du er klar til at gå i skifteretten og skrive under.

Din investering – ALTID Danmarks skarpeste…

Kr. 995,- inkl. moms

Ægtefæller skal bruge 2 fremtidsfuldmagter (en til hver)
– og I kan investere i en fuldmagt til jer begge til ialt Kr. 1.795,-

Vi er ALTID klar til at hjælpe og vejlede dig !
Tlf. 70 70 71 22  eller MAIL

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

/af

Uskiftet bo med særbørn? – Se her, hvad testamente og samtykkeerklæring kan gøre for dig.

Uskiftet bo med særbørn

I det her indlæg skal du have en nem formel

Formlen på at sidde uskiftet bo med særbørn !

Ægtefæller har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Men efterlader du eller din ægtefælle sig særbørn, er det en anden sag.

Lige allerførst:
Vi arbejder med 2 slags børn, fællesbørn (jeres fælles børn), og særbørn (kun børn af den ene af jer).

Lad os forestille os det her:

For nemheds skyld laver vi vores egen lille familie.

Pia og Ole er gift og har fælleseje. De har 1 fællesbarn og 1 særbarn hver.

De lever altså i en familie med 2 voksne og 3 børn
– 1 fælles og 2 særbørn (dit/mit barn)

 

Ole afgår ved døden, Pia skal nu finde ud af, hvem der har ret til arv, og hvor meget.

  • Pias barn modtager ikke arv efter Ole.
  • Fællesbarnet kan Pia sidde i uskiftet bo med.
  • Oles barn har ret til sin arv straks.

Oles særbarn har altid som udgangspunkt krav på sin arv. Ligesom Pias særbarn ville have krav på det, hvis Pia blev førstafdøde.

Det vil altså sige, der skal udbetales arv til Oles særbarn.

Men, der er tale om en ret og ikke tvang. Derfor kan Pia og Ole, på forhånd, bede begge særbørn om samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det gøres ved, at særbarnet underskriver en samtykkeerklæring – der er uigenkaldelig. Man beder altid alle, i vores eksempel begge særbørn, om samtykke, da man af gode grunde aldrig ved, hvem der dør først.

Hvert særbarn underskriver en erklæring (særbarnet skal være myndig, for at det er gyldigt). Derefter kan både Pia og Ole sidde i uskiftet bo, alt efter hvem af dem, der dør først og sidst.

 

Hvad så, når Pia som den sidste dør tænker du, hvordan bliver fordelingen mellem børnene så?

Og det spørgsmål er en af de største misforståelser indenfor arv, for særbørn modtager nemlig kun arv efter sin egen forælder, med mindre der er oprettet et testamente.

Tilbage i eksemplet fra før:

Pia dør, som længstlevende i deres ægteskab, og her i eksemplet, har hun siddet i uskiftet bo med fællesbarnet og Oles særbarn. En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle. Altså, er det kun børnene til den sidste ægtefælle, der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikret førstafdødes barn ved testamente.

I vores eksempel:
Det er kun Pias børn, der arver ved Pias død – med mindre Oles barn er sikret ved et testamente.

Derfor:

Samtykkeerklæring er svaret på, hvordan man sikrer, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn og Testamentet er svaret på, hvordan I sikrer fordelingen af arven efter den af jer, der dør sidst.

I Pia/Ole eksemplet ovenfor ( med 3 børn) kunne det give mening, at fordele arven efter længstlevende i 3/3:

1/3 til førstafdødes barn
1/3 til fælles-barn
1/3 til længstlevendes barn

Eller 

Det kunne give mening, at fordele arven efter længstlevende i 4/4 sådan, fælles barnet får 2/4, altså en andel fra hver af forældrene.

Og fordelingen bliver sådan:
1/4 til førstafødes barn (Oles barn)
2/4 til fælles-barn
1/4 til længstlevendes barn (Pias barn)

eller en helt tredje fordeling.

 

Kan du se det ?

På den måde sikrer du med samtykke-erklæringerne, den der dør sidst af jer og med testamentet, sikrer du barnet/børnene af den, der dør først.

 

ADVOKATENS BEDSTE RÅD:

Tænk livet færdigt – hvad sker der, når den ene dør?

Lige HER kan du sikre jeres familie med et testamente.

 

Hvis du har spørgsmål om arv og testamente i din familie
sidder vi klar til at hjælpe og rådgive dig – tlf. 70707122

 

LÆS om Fremtidsfuldmagt og hvad den kan gøre for dig

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

/af

Den her misforståelse koster kassen. Det skete for Eva – lad det IKKE ske for dig.

Misforståelsen der kostede Eva 100 millioner og som alle samlevende par bør kende

Du skal møde Eva!

Eva var, i 30 år, samlevende med en kendt forfatter. Jeg fortæller dig om Eva, fordi det nemt kunne være dig, hvis du og din samlever bor sammen uden et testamente, okay måske minus SÅ mange penge, som der er i denne her historie.

Men, pengene er egentlig kun blikfang. Historien er lige så vigtig for alle os med “lidt mindre” end 100 millioner på kistebunden.

Hæng på …

Forfatteren var Stieg Larsson, du ved, ham med Millennium trilogien. Mænd der hader kvinder … osv.

Han skrev trilogien – som vi alle sammen slugte råt, og han døde pludselig som kun 50-årig i 2004, førend bøgerne nåede at blive udgivet. Senere blev de 3 bestseller bøger til 3 film, der også indbragte penge. I alt har “boet efter Stieg Larsson” tjent omkring 100 mio. danske kroner på Millennium Trilogien. 100 mio. – det er altså sindssygt mange penge

Nå men som sagt….

Eva levede sammen med Stieg, igennem 30 år. 30 år, det er længe, det er faktisk så længe, at man for længst lever sammen som fuldstændig almindelige ægtefæller. Men de var lige præcis ikke ægtefæller – de var samlevende, og desværre for Eva havde de heller ikke oprettet testamente.

Og det betød intet:

  • at Eva sagde, at hun havde været med-forfatter på dele af Trilogien, og
  • at Eva sagde, at Stieg altid havde sagt, at Trilogien skulle være deres fælles pensionsopsparing

Hun fik 0,- kroner i arv efter Stieg

Arven gik i stedet til Stieg Larssons far – og faren sidder stadig på arven den dag i dag.

Og du skal, på ingen måde, hænge dig i:

  • at, Stieg Larsson var svensk og
  • at, Stieg og Eva ikke havde børn sammen (det havde nemlig ikke gjort nogen forskel for hende)

Tilbage til dig 

Situationen er præcis den samme for dig, som samlever (uden testamente) i Danmark, og uanset om I har et eller flere fællesbørn.

Historien er de skinbarlige realiteter, når I er samlevende.

Men, tit er det ikke engang et spørgsmål, men bare noget mange tager for givet!

Samlevende par får nok en arveret (uden testamente) 

  • når vi har levet sammen i 2, 10, 25 år – eller
  • når vi har fået børn sammen

Det korte svar er NEJ. I får aldrig arveret efter hinanden uden et testamente

Lad mig forklare:

Du får som samlever ALDRIG arveret uden et testamente.

Så hvis I er samlevende, kan du virkelig være på spanden, hvis du nøjes med at håbe, at der da vist også var noget med en samlivsregel efter 2 år, eller noget med hvis man har fælles børn.

Håb bringer dig ingen vegne, det gør viden til gengæld, og nu ved du, at samlevende KUN arver hinanden med et testamente.

Det kan ikke siges tydeligt nok, at uanset:

  • hvor længe I har levet sammen
  • hvor meget I levet som et almindeligt ægtepar
  • om I har børn sammen
  • om børnene vil afstå arven til fordel for den længstlevende forælder (det kan ikke lade sig gøre)

I arver (som samlevende) KUN efter hinanden, NÅR I har oprettet et testamente. Ikke noget med men eller undtagen.

NEJ – KUN, når I har oprettet testamente – så enkelt er det!

Hemmeligheden eller fejlen, hvis vi skal kalde det det, er, at Arveloven ikke hjælper samlevende, og det vil sige, at INTET udover et testamente, kan hjælpe jer som familie.
For I er jo en familie, selvom I har valgt ikke at gifte jer, eller bare ikke har nået det, eller hvad grunden nu kan være.

Er du klar til at handle på din viden?

Opret et udvidet samlevertestamente, der sikrer, at I så vidt muligt arver hinanden som ægtefæller og samtidig sikrer, at arven efter jer deles lige mellem børnene, når længstlevende af jer dør.

Det er en løsning, der sikrer, at længstlevende af jer arver 7/8 efter førstafdøde og samtidig får ret til at udtage jeres fælles bolig og indbo – ligesom hvis I var ægtefæller.

Se hvor nemt du sikrer din familie 

 

Så nemt er det:

  • Oplys jeres navne og ønsker, enten ved at ringe til os eller i vores spørgeskema, der guider dig igennem de oplysninger, vi har brug for. Spørgeskemaet kan du udfylde pr. mail lige herunder.
  • Derefter bliver du kontaktet og rådgivet videre i forløbet.
  • Vi udfærdiger et testamenteudkast ud fra dine ønsker og sender dig det pr. mail.
  • Vi tager en snak i telefonen eller pr. mail om dine spørgsmål og/eller tilføjelser.
  • I modtager det endelige testamente med posten – i mappe og på dokumentpapir, parat til underskrift.
  • I går i Skifteretten hvor testamentet underskrives af jer, det koster et gebyr på kr. 300,-

Invester i jeres tryghed – Lige HER >>

Kærligst//
Anette Malthe Christiansen, advokat

 

/af