,

Har du krav på ægtefællebidrag?

Har du krav på ægtefællebidrag?

Sådan finder du ud af, om du har krav på ægtefællebidrag

Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden, det er simpelthen en forpligtigelse, der følger med at blive gift. I visse tilfælde kan forpligtelsen også udstrække sig efter separationen eller skilsmissen.

Ved en separation eller skilsmisse er der to vilkår, I skal blive enige om:

  • ægtefællebidrag
  • lejebolig (overtagelse)

Før I er enige om vilkårene (eller I har modtaget en afgørelse – hvis I ikke selv kan blive enige) kan Familieretshuset ikke udfærdige en separations eller skilsmissebevilling.

Tilbage til bidraget

Hvis I ikke selv kan blive enige om, du har krav på ægtefællebidrag, træffer Familieretten afgørelse om det, og derefter træffer Familieretshuset en afgørelse om, hvor stort bidraget skal være, og hvor længe det skal betales.

Familieretten afgør, om du har ret til ægtefællebidrag

Forskellige faktorer spiller ind når Familieretten afgør om du har krav på et ægtefællebidrag og du kan nemt selv vurdere, om ægtefællebidrag
er noget, du bør overveje.

Hvis din ægtefælles indtjening er meget større end din, har du et godt udgangspunkt

4 punkter har afgørende betydning ved vurderingen af, om du har krav på ægtefællebidrag:

  • forskel i jeres indkomst
  • din årlige indtjening (som udgangspunkt) ikke overstiger kr. 320.000,-
  • ægteskabet varighed
  • som udgangspunkt har det også betydning, hvilken udsigt du har til fremtidig beskæftigelse

Det er Familierethuset, der afgør, hvor stort bidraget skal være, og hvor længe det skal betales

Det betyder, at når det er besluttet, at du har KRAV på ægtefællebidrag så er næste step:

  • bidragets størrelse
  • bidragets længde

Beregningsmodellen:

  • bidragets størrelse vil ofte udgøre 1/5 af forskellen på jeres brutto-indkomst
  • bidragsperioden vil kun meget sjældent overstige 10 år

Idag er det helt klare udgangspunkt, at ægtefæller skal være selvforsørgende. Færre og færre er berettiget til ægtefællebidrag og perioden fastsættes i forhold til, hvordan dine fremtidsmuligheder er, for at være selvforsørgende.
Derfor går ægtefællebidrag hen imod, at færre er berettiget til bidraget, og hvis man er berettiget, så er det i en kortere periode.

Betalingsmodellen

  • Udbetaling-Danmark kan hjælpe dig med at inddrive bidraget
  • Bidragsbeløbet er fradragsberettiget for bidragsyderen
  • Bidragsbeløbet er skattepligtig for bidragsmodtageren
  • Bidragspligten kan bortfalde eller nedsættes til kr. 0,- hvis du flytter sammen med en samlever

Tak fordi du læste med. Jeg håber du er blevet klogere på ægtefællebidrag.

Skal du skilles? Så kan det være, at du kan have gavn af min Facebookgruppe KLOG på skilsmisse, hvor jeg deler viden og redskaber til dig, der skal skilles.

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

medlem af:
logo- familieadvokater.png

/af
,

Som samlevende er I jeres egen lykkes smed – uanset om I skal “skilles”, eller den ene af jer dør.

Alle parforhold slutter, enten når den ene af jer dør, eller når I vælger at gå fra hinanden

Hvis I er samlevende, kan det nemt ende i en økonomisk krise.

Lad mig forklare:

Som ægtefæller er der et stykke af vejen sørget for den økonomiske deling, og det er der fordi nogle love og bestemmelser regulerer ægtefællers deling af formue ved død og ved skilsmisse.

Det er fx. bestemmelser i:

  • arveloven
  • ægtefælleloven

men de bestemmelser gælder desværre ikke for samlevende.

Sagt på en anden måde: Uanset om samlevende par lever sammen på præcis samme fasttømrede måde som par, der er gift med hinanden og  livet i dagligdagen ikke adskiller sig det mindste fra
ægtefællers dagligdag – så er der en væsentlig forskel, netop fordi arveloven – og ægtefælleloven aldrig kommer til at gælde for samlevende.

Men der er en løsning

Der findes ingen love og regler, der fordeler aktiver og formue når samlivet ophører mellem samlevende, og det er uanset om ophøret skyldes “skilsmisse” eller død.

Samlevende er deres egen lykkes smed

Med det mener jeg, at hvis du ønsker dig økonomisk tryghed, er det eneste der kan hjælpe jer som samlevende par et dokument, vi kan også kalde det en aftale mellem jer, der regulerer og fordeler jeres aktiver og formue (hus, indbo, opsparinger, bil m.v.). Faktisk er det nærmere bestemt 2 dokumenter det ene, der træder i kraft ved død og det andet, der træder i kraft, hvis I skal “skilles”. Det siger næsten sig selv, at I kun får brug for det ene dokument (den ene aftale). Enten dør den ene af jer eller også går i fra hinanden men fuldstændig, som når I tegner en forsikring, må I forholde jer til, at I ikke kender fremtiden.

Løsningerne hedder:

  • Testamente
  • Samejekontrakt

Testamentet:

Sikrer, at I arver hinanden mest muligt og så vidt muligt som ægtefæller samt at længstlevende af jer, kan overtage indbo og bolig ligesom en ægtefælle. (I kan selvfølgelig også bestemme et andet arveforhold – her har jeg blot skrevet et eksempel på et meget almindeligt ønske)

Samejekontrakten:

Sikrer, at I har aftalt, hvordan I skal dele jeres aktiver og formue, hvis I skal skilles og har forholdt jer til, hvordan en evt. fælles bolig skal sælges m.v.

HER kan du læse mere om, hvordan I nemt opretter testamente hos os

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

medlem af:
logo- familieadvokater.png

/af

Jeg har fortalt mine børn, hvad de har fuldmagt til, hvis det en dag skulle blive nødvendigt –

fremtid

-er det så ikke godt nok?

Det er det desværre ikke. Helt enkelt så er det sådan, at uden skriftlig fuldmagt –ingen ret til at foretage dispositioner.

Det vil altså sige

Hvis ikke der er givet en skriftlig fuldmagt til bestemte personer til at foretage klare og tydelige dispositioner, skal personen der ikke længere er ved sine fulde fem (også den person, der har en trofast ægtefælle gennem mange år) under værgemål (altså beskikkes en værge).
Det betyder, at familien nu skal samarbejde med en værge, som de muligvis ikke kender både om de økonomiske og de personlige forhold.

Helt kort – hvem og hvad…

Det gælder enhver af os (også når vi har været gift med den samme person i årtier), og for enhver økonomisk/personlig disposition, hvis vi en dag ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt, uanset om det skyldes at vi kommer ud for en ulykke eller bliver syge.

Generalfuldmagten

Tidligere skulle der en generalfuldmagt til for at give en anden person fuldmagt til at foretage økonomiske dispositioner på egne vegne.

Men der var flere udfordringer med generalfuldmagten:

  • Udfordringer med at få generalfuldmagten anerkendt i pengeinstitutter
  • Tvivl om den var gældende for personlige forhold (pleje, læge m.v., ansøge om off. tilskud)
  • Langt større usikkerhed og mulighed for misbrug (fuldmagten kan nemlig i princippet anvendes, så snart den er underskrevet)

Fremtidsfuldmagten

i 2017 fik vi fremtidsfuldmagten. Den oprettes i to step; først i tinglysningssystemet og dernæst vedkendes den for en notar (der sikrer sig, at fuldmagtsgiver er beslutningsdygtig ved oprettelsen)

De fuldmægtige

Fremtidsfuldmagten kan give fuldmagt til en person eller flere fuldmægtige i forening fx. ægtefælle og voksne børn i forening eller voksne børn i forening. Fuldmagten træder først i kraft via Familieretshuset, der gennem fuldmagtsgivers egen læge sikrer, at fuldmagtsgiver nu ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Det betyder, at der ingen usikkerhed er omkring en fremtidsfuldmagt:

  • Den anerkendes fuldt ud i pengeinstitutter (og ved salg af ejendom m.v.)
  • Den anerkendes til personlige forhold (pleje, læge m.v., ansøge om off. tilskud)
  • Ingen usikkerhed – (fuldmagten kan først anvendes, når fuldmagtsgiver ikke længere er ved sine fulde fem)

HER – kan du læse mere om Fremtidsfuldmagten 

Andre har også læst dette blogindlæg

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

medlem af:
logo- familieadvokater.png

 

/af