Hvad kan en advokat hjælpe med ved boligkøb

bruge advokat ved boligkøb

Fordele ved at bruge advokat ved boligkøb

Fordele ved at bruge advokat ved boligkøb – din garanti for en tryg handel
Et boligkøb er en af de største økonomiske beslutninger, man tager i livet. Det handler ikke bare om at finde drømmehuset, men også om at navigere sikkert gennem junglen af juridiske dokumenter, bilag og praktiske trin. Her vælger mange, med god grund, at få hjælp af en boligadvokat.
I det her indlæg gennemgår vi de største fordele ved at bruge en advokat ved boligkøb, så du kan træffe et oplyst valg og undgå faldgruber, der kan koste dyrt.

Læs også: Køberrådgivning hos Lex Juris – sådan hjælper vi dig trygt gennem hele boligkøbet.

En uafhængig rådgiver på din side

En af de største fordele ved at bruge en boligadvokat er, at advokaten udelukkende arbejder for dig. Ikke for sælger, ejendomsmægleren eller banken.
Ejendomsmægleren er ansat af sælgeren og har til opgave at opnå den bedst mulige handel for sælger.
Advokaten er derimod din garanti for, at dine interesser bliver varetaget hele vejen.

Gennemgang af købsaftalen

Når du har fundet en bolig, du ønsker at købe, underskriver du typisk en købsaftale.
Her kan du sørge for, at der indsættes et advokatforbehold i aftalen. Det giver dig mulighed for at træde tilbage fra handlen uden økonomiske konsekvenser, hvis advokaten finder uacceptable vilkår.

Advokaten vil tjekke:

Om alle oplysninger om ejendommen er korrekte, ejendommens stand og om der er noget du har overset eller ikke er opmærksom på.

  • Om der er servitutter, lokalplaner eller andre begrænsninger, der er meget byrdefulde for dig.
  • Om tinglysningen af overdragelsen sker korrekt og købesummen først frigives til sælger, når du har fået ejerskab over boligen.
  • Om refusionsopgørelsen udarbejdes korrekt og udgifterne deles mellem dig og sælger som de skal
Læs også:  Advokatforbehold når du køber bolig - Er det vigtigt?

(Juridisk henvisning: Ejendomsmæglerloven § 24 om købers ret til rådgivning.)

Sikker tinglysning af skøde

Når du køber bolig, skal skødet tinglyses for at gøre dig til den retmæssige ejer af ejendommen.
Din advokat sørger for, at skødet er korrekt, at sælgers gamle hæftelser bliver slettet, og at tinglysningen sker uden fejl.
Fejl i tinglysningen kan i værste fald betyde, at du ikke får den fulde juridiske ret til din bolig eller at sælgers pant eller udlæg ikke slettes som det skal.
(Juridisk henvisning: Tinglysningsloven §§ 1 og 10.)

Korrekt frigivelse af købesummen

Din advokat sikrer, at købesummen først frigives til sælger, når alle betingelser i købsaftalen er opfyldt, og ejendommen er fri for sælgers lån.
Det beskytter dig mod at købe for en ejendom, hvor der er hæftelser, der ikke har noget med dig at gøre.

Håndtering af refusionsopgørelse

Efter overtagelsen skal udgifter som ejendomsbidrag og ejerskifteforsikring fordeles korrekt mellem dig og sælger.
Din advokat udarbejder eller kontrollerer refusionsopgørelsen, så du ikke ender med at betale for meget.

Rådgivning om finansiering

Din advokat fungerer selvfølgelig ikke som bankrådgiver, men hun samarbejder med din bankrådgiver og sammen udgør de, de rådgivere som sikrer, din side af en bolighandel.

Beskyttelse mod juridiske faldgruber

En boligadvokat kan også opdage skjulte problemer, som du måske ikke selv opdager, f.eks. ulovlige bygningsændringer, miljøkrav eller påbud fra kommunen, nedgravet olietank i haven eller en brændeovn der vil skulle nedlægges. Disse ting kan have stor økonomisk betydning for dig som køber.

Ekstra tryghed for førstegangskøbere

Er det første gang, du køber bolig, kan processen virke overvældende. En boligadvokat kan være din faste sparringspartner, der guider dig gennem hvert trin og sikrer, at du hele tiden forstår, hvad der sker.

Læs også:  Bliv forhandlingens mester, når du køber ny bolig

 


Hvad siger klienterne

Det er en god idé at tage stilling til både din og din families økonomiske situation – både nu og i fremtiden. Få rådgivning, så du kan træffe de bedste valg for jer eller når det skal være hel trygt, at fortage den store investering, som at købe hus eller sommerhus.

Vores specialer

    • Udfærdigelse af testamente så arven fordeles som du ønsker det

    • Advokatbistand i Skilsmisse, bodeling & bopæl/samvær

    • Udfærdigelse af ægtepagt

    • Køberrådgivning når du køber ny bolig

    • Udfærdigelse af fremtidsfuldmagt

    • Udfærdige dødsboopgørelse
Anette Malthe Christiansen Advokat

Anette Malthe Christiansen
Advokat

Kontakt advokaten i dag

Har du brug for juridisk rådgivning i Viborg? Så kontakt os i dag for en uforpligtende samtale. Vi er klar til at hjælpe dig videre – uanset om du har brug for sparring som privatperson.