, ,

Fremtidsfuldmagten – sikrer dig selv og familien før sygdom og demens

Pension

Forestil dig det her

Du bliver syg eller dement og kan ikke træffe beslutninger for dig selv…

Med en fremtidsfuldmagt, så bestemmer du, hvem der skal kunne træffe beslutninger på dine vegne.

Hvis du ikke opretter fuldmagt, vil det være Staten, der træffer beslutningerne, og det er bestemt ikke altid bedst for hverken dig eller familien.

Hvad betyder fuldmagten ?

Fremtidsfuldmagten er et samtykke til, at en anden handler på dine vegne, i tilfælde af at du, i fremtiden, bliver ude af stand til at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten sikrer altså, at det er dine nærmeste, eller en person du har tillid til, der kommer til at hjælpe dig med dine økonomiske eller personlige forhold.
Det er den eneste måde, du kan sikre, det ikke bliver tilfældigt, hvem der hjælper dig.

Fremtidsfuldmagten er personlig og er I ægtefæller skal I underskrive en fuldmagt hver. I kan evt. hver især give den anden fuldmagt.

Fuldmagten kan kun oprettes, så længe du som fuldmagtsgiver kan handle fornuftsmæssigt
og er i stand til at forstå konsekvenserne af fuldmagten.
Det er derfor vigtigt, at fuldmagten skrives og underskrives, inden sygdom bliver så alvorlig, at det ikke længere er muligt.

Fremtidsfuldmagten beskriver hvilke beføjelser, den som fuldmagten bemyndiger får
– personen skal selvfølgelig overholde reglerne og handle i din interesse, det kan fx være råde over dine penge, sælge fast ejendom eller varetage dine interesser overfor offentlige myndigheder, fx modtage behandling ved sygdom og søge offentlig støtte.

Er fremtidsfuldmagt kun relevant  for ældre?

Nej, det er relevant for alle voksne. men sandheden er selvfølgelig, at jo ældre vi bliver, desto mere relevant er det.
Men sygdom og ulykker er aldrig forudset, og det bedste du kan gøre for dig selv og familien, er at være sikker på, at I som familie, kan træffe beslutningerne sammen.

Men når du har købt fast ejendom, har opsparing, værdipapirer eller andet af økonomisk værdi – så er det særligt relevant for dig.

Hvem kan du vælge ?

Personen du vælger, kaldes den fuldmægtige – mens du selv kaldes fuldmagtsgiver.

Du kan i princippet vælge, hvem du vil til at handle på dine vegne,
eneste krav er dog at:

  • personen er myndig
  • personen kan handle fornuftsmæssigt 

 

Mange vælger:

  • nærmeste familie,
  • søskende,
  • søn eller datter,
  • 2 ægtefæller vælger at indsætte hinanden, måske i samspil med børnene.

Du kan også vælge flere fuldmægtige, der skal handle i forening.
Eller:

  • en primær
  • og – en eller flere subsidiære,

sådan den subsidiære kan indtræde, hvis den primære, til sin tid, ikke er i stand til at varetage opgaven.
På den måde agerer kun én fuldmægtig ad gangen.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt,
så sikrer du, at det er fuldmægtigen, der træffer beslutninger på dine vegne,
så det ikke er tilfældigt, hvem der gør det.
 

Hvordan træder fuldmagten i kraft ?

Det er den fuldmægtige, der anmoder Familieretshuset om, at fremtidsfuldmagten træder i kraft. Derefter træffer Familieretshuset afgørelse om at fuldmagten træder i kraft.

Den fuldmægtige kan først anmode Familieretshuset om, at fuldmagten træder i kraft, når du, som fuldmagtsgiver, er i en tilstand som beskrevet i fuldmagten.
Det vil altså sige fuldmagten træder først i kraft, når det lægeligt vurderes, at du ikke kan tage vare på dig selv. Og ikke før.

Tilbagekaldelse og ophør

Du kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten, på samme måde som du oprettede fuldmagten.
Du kan kun tilbagekalde, så længe fuldmagten ikke er trådt i kraft.

Hvis fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, er du jo netop ikke længere i stand til at træffe beslutninger.

Fremtidsfuldmagten ophører, når og hvis du som fuldmagtsgiver afgår ved døden, eller hvis den fuldmægtige selv kommer under værgemål, eller ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt. 

Sådan gør du.

En fremtidsfuldmagt udarbejdes og indtastes i fremtidsfuldmagtsregisteret.
Derefter skal fuldmagten registreres, det sker ved, at du som fuldmagtsgiver underskriver den digitalt med din nemID på tinglysning.dk.
Efter underskrift skal du vedkende den for en notar ved personligt fremmøde i Skifteretten i den retskreds, du hører til.
Notaren kontrollerer, at fuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. 

 

18.000 danskere oprettede fremtidsfuldmagt sidste år
– i år forventes tallet at være 30.000…
Invester i fremtiden
– i løbet af 24 timer er fuldmagten oprettet og du er klar til at gå i skifteretten og skrive under

Din investering – ALTID Danmarks skarpeste…

Kr. 995,- inkl. moms
Ægtefæller skal bruge 2 fremtidsfuldmagter (en til hver)
– og I kan investere i en fuldmagt til jer begge til ialt Kr. 1.795,-

Vi er ALTID klar til at hjælpe og vejlede dig !
Tlf. 70 70 71 22  eller MAIL

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

 

 

 

 

 

,

Uskiftet bo med særbørn? -Se her, hvad testamente og samtykke-erklæring kan gøre for dig…

I det her indlæg skal du have en nem formel

Formlen på at sidde uskiftet bo med særbørn !

 

Ægtefæller har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Men efterlader du eller din ægtefælle sig særbørn
-er det en anden sag.

Lige allerførst:
Vi arbejder med 2 slags børn,
fællesbarn (jeres fælles barn), og
særbarn (kun barn af den ene af jer)

Lad os forestille os det her:

For nemheds skyld laver vi vores egen lille familie…

Pia og Ole er gift og har fælleseje
De har 1 fællesbarn og 1 særbarn hver

De lever altså i en familie med 2 voksne og 3 børn
– 1 fælles og 2 særbørn (dit/mit barn)

 

Ole afgår ved døden,
Pia skal nu finde ud af, hvem der har ret til arv, og hvor meget…

  • Pias barn modtager ikke arv efter Ole.
  • Fælles-barnet kan Pia sidde i uskiftet bo med
  • Oles barn har ret til sin arv, straks

Oles særbarn har altid som udgangspunkt krav på sin arv.
-Ligesom Pias særbarn ville have krav på det – hvis Pia blev førstafdøde.

Det vil altså sige, der skal udbetales arv til Oles særbarn.

Men:

Der er tale om en ret og ikke tvang.

Derfor:

-kan Pia og Ole, på forhånd, bede begge særbørn om samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Det gøres ved, at særbarnet underskriver en samtykke-erklæring – der er uigenkaldelig.

Man beder altid alle, i vores eksempel begge særbørn,
om samtykke, da man af gode grunde aldrig ved, hvem der dør først.

Hvert særbarn underskriver en erklæring (særbarnet skal være myndig, for at det er gyldigt).

Derefter kan både Pia og Ole sidde i uskiftet bo – alt efter hvem af dem, der dør først og sidst.

 

Hvad så, når Pia som den sidste dør,
tænker du …
-hvordan bliver fordelingen mellem børnene så?

 

-og det spørgsmål er en af de største misforståelser indenfor arv,
for særbørn modtager nemlig kun arv efter sin egen forælder,
med mindre der er oprettet et testamente…

 

Tilbage i eksemplet fra før:

Pia dør, -som længstlevende i deres ægteskab,
og her i eksemplet
har hun siddet i uskiftet bo med fællesbarnet og Oles særbarn.

En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle.
Altså,
er det kun børnene til den sidste ægtefælle, der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikret førstafdødes barn ved testamente.

I vores eksempel
Det er kun Pias børn, der arver ved Pias død – med mindre Oles barn er sikret ved et testamente.

 

Derfor:

Samtykke-erklæring er svaret på, hvordan sikrer at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn

OG…

Testamentet er svaret på, hvordan I sikrer fordelingen af arven efter den af jer, der dør sidst,

 

i Pia/Ole eksemplet ovenfor ( med 3 børn)
kunne det give mening,
at fordele arven efter længstlevende i 3/3

1/3 til førstafdødes barn
1/3 til fælles-barn
1/3 til længstlevendes barn

Eller 

det kunne give mening, at fordele arven efter længstlevende i 4/4
sådan, fælles barnet får 2/4, altså en andel fra hver af forældrene…

og fordelingen bliver sådan:
1/4 til førstafødes barn (Oles barn)
2/4 til fælles-barn
1/4 til længstlevendes barn (Pias barn)

 

eller en helt tredje fordeling…

 

Kan du se det ?

på den måde sikrer du, med samtykke-erklæringerne, den der dør sidst af jer
– og
med testamentet, sikrer du barnet/børnene af den, der dør først

 

 

ADVOKATENS BEDSTE RÅD:

Tænk livet færdigt – hvad sker der, når den ene dør?
Lige HER kan du sikre jeres familie med et testamente…

 

 

Hvis du har spørgsmål om arv og testamente i din familie
er du mere end velkommen til at ringe
-du kan fange mig  på 70707122

 

Lige HER kan du se vores pris på testamente 

 

LÆS om Fremtidsfuldmagt og hvad den kan gøre for dig

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

,

Hemmeligheden, Stieg Larssons samlever skulle have kendt…

 

Du skal møde Eva !

Eva var samlevende med forfatteren, Stieg Larsson…

Og jeg har lyst til at fortælle dig om Eva, fordi det nemt kunne være dig,
hvis du og din samlever bor sammen uden et testamente
-okay måske minus SÅ mange penge, som der er i denne her historie

 

Men, uanset pengene

Stieg Larsson er jo ham med Millennium trilogien
-Mænd der hader kvinder … osv

Han skrev trilogien – som vi alle sammen slugte råt,
-og han døde som kun 50 årig i 2004, førend bøgerne nåede at blive udgivet

Senere blev best-seller bøgerne til 3 film, der også indbragte penge

I alt har “boet efter Stieg Larsson” tjent omkring 100 mio. danske kroner
på Millennium Trilogien.

100 mio. – det er virkelig mange penge

Eva levede sammen med Stieg, igennem 30 år…

30 år, det er længe …
så længe, at man for længst lever sammen som 2 helt almindelige ægtefæller.

Men de var ikke ægtefæller – de var samlevende…
og desværre for Eva havde de heller ikke oprettet testamente.

 

Og det hjalp ikke:

  • at Eva sagde, at hun havde været medforfatter på dele af Trilogien, og
  • at Eva sagde, at Stieg altid havde sagt, at Trilogien skulle være deres pensionsopsparing

 

Hun fik 0,- kroner i arv efter Stieg

Arven gik i stedet til Stieg Larssons far – og faren sidder stadig på arven den dag i dag.

 

Og du skal, på ingen måde, hænge dig i:

  • at, Stieg Larsson var svensk og
  • at, Stieg og Eva ikke havde børn sammen – (det havde nemlig ikke gjort nogen forskel for hende)

 

Tilbage til dig 

Situationen ville have været præcis den samme for dig, som samlever (uden testamente) i Danmark,
og uanset om I har et eller flere fællesbørn.

Historien er som nævnt realiteterne, når I er samlevende.

 

Tit,

er det ikke engang et spørgsmål…
men bare noget mange tager for givet !

 

En samlevende får nok en arveret (uden testamente) 

  • når vi har levet sammen i 2, 10, 25 år – eller
  • når vi har fået børn sammen

 

Det korte svar er NEJ…

Nej, aldrig !

 

Lad mig forklare:

En samlever får ALDRIG arveret uden et testamente.

Så hvis I er samlevende, så er I i virkelig på spanden
hvis du håber, at der var da vist også noget med en samlivs-regel efter 2 år, eller noget med hvis man har fælles børn,
håb bringer dig ingen vegne,
det gør viden til gengæld,
-og nu ved du,
at samlevende KUN arver hinanden med et testamente.

 

Det kan ikke siges tydeligt nok,
at uanset:

  • hvor længe I har levet sammen
  • hvor meget I levet som et almindeligt ægtepar
  • om I har børn sammen

I arver (som samlevende) KUN efter hinanden, NÅR I har oprettet et testamente…

Ikke noget med men eller undtagen….!

NEJ – KUN, når I har oprettet testamente – så enkelt er det!

Hemmeligheden er…

Hemmeligheden er at INTET, udover et testamente, kan hjælpe jer som familie …
-for I er jo en familie
selvom I har valgt, ikke at gifte jer – eller bare ikke har nået det … eller

-Og løsningen er…

Opret det udvidede samlevertestamente, der sikrer jer som samlevende bedst muligt
og samtidig sikrer, at arven efter jer deles lige mellem børnene, når længstlevende af jer dør.

Det er en løsning, der sikrer, at længstlevende af jer arver 7/8 efter førstafdøde
og samtidig får ret til at udtage det fælles bo ligesom hvis I var ægtefæller

LÆS om hvordan du sikrer din familie 

 

Så nemt er det:

  • Jeg udfærdiger testamentet efter jeres ønske
  • I modtager testamenteudkast pr. mail, I vender tilbage med evt. spørgsmål
  • I godkender testamentet
  • I modtager testamentet på dokumentpapir pr. post – det kommer i en opbevarings-mappe så I altid har styr på det
  • I går i Skifteretten hvor testamentet noteres, det koster gebyr kr. 300,-

Se hvor billigt det er at investere i jeres tryghed – Lige HER >>

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

 

,

Hvorfor du ikke kan gøre dit barn arveløs? -Og hvad du i stedet kan gøre…

Sådan er du stillet hvis du er den efterladte

Når du har læst blog-indlægget, så ved du alt om:

 

  • Tvangsarv
  • Tvangsarvinger

 

Men først skal du vide:

– det har ingen arveretlig betydning, om man har kontakt med sit barn eller sine børn.

Et barn (en livsarving) er tvangsarving og har altid ret til at modtage sin tvangsarv.

 

I arveretten skelner vi mellem 2 former for arvinger:

 

  • legale arvinger
    • livsarvinger
    • tvangsarvinger
  •  Testamentsarvinger

 

Lad mig forklare:

(Forudsat: afdøde har ikke oprettet testamente)

 

Dine legale arvinger:

Legale arvinger er de personer, der arver, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente.

De legale arvinger er ægtefælle, børn, forældre, søskende.

Legale arvinger arver kun, hvis de står i forreste række, når du dør.

 

Det betyder:

Ægtefælle og børn er altid i forreste række.

Og – dine forældre og søskende arver kun hvis du ikke har ægtefælle og/eller børn.

Forældre og søskende har ikke et krav på arv og kan gøres arveløse.

Forreste række for din familie vil sige:
-at dine søskende ikke arver, hvis dine forældre (eller en af dem) er i live. Nevø og niece arver dig først i det tilfælde, hvor dine forældre og søskende er døde.

 

Dine livsarvinger:

Indenfor legale arvinger findes livsarvinger.

Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn.

Efterkommere efter dig – i lige linje.

Livsarvinger er også altid dine tvangsarvinger og kan ikke gøres arveløse.

Men:
livsarvinger arver stadig kun, hvis de står i forreste række, når afdøde dør.

Det vil sige:
1)Børn
2)Børnebørn
3)Oldebørn

Et eksempel:

Et barnebarn kan kun arve efter dig, hvis barnebarnets ene forælder/dit barn er afgået ved døden.

Det vil sige, hvis dit barnebarn skal kunne arve efter dig (uden du har oprettet testamente), så kræver det, at du har et barn, der er afgået ved døden før dig (barnets forælder).

 

 

Dine tvangsarvinger:

Livsarvinger (børn, børnebørn) er dine tvangsarvinger.

Tvangsarvinger er de personer, der har ret til arv efter dig.
Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse, men du kan begrænse arven til tvangsarv.

-Og det har ingen betydning hvor meget eller hvor lidt, kontakt du har med vedkommende.

Tvangsarv skal forstås som den minimumsarv, arvingen skal arve.

Dine tvangsarvinger er:

  • ægtefælle
  • børn (livsarvinger)

Du har derfor altid tvangsarvinger, når du er gift og/eller har børn.

Igen gælder reglen med forreste række, børnebørn har ikke krav på tvangsarv efter dig, før dets forælder/dit barn er afgået ved døden først.

 

Når du har tvangsarvinger skelnes der mellem

  • tvangsarv
  • friarv

 

Friarven udgør den del af arven, du selv kan råde over og fx testamentere til den eller de personer eller foreninger, du ønsker. Din friarv udgør 3/4 af alt, hvad du efterlader dig.

Tvangsarven udgør den del af arven, som dine tvangsarvinger (børn & ægtefælle) har krav på.
Tvangsarven er 1/4 af alt, hvad du efterlader dig til deling mellem dine tvangsarvinger.
I den beregning er det derfor vigtigt, om du efterlader dig både ægtefælle og børn samt hvor mange børn. Fordelingen mellem ægtefælle og børn er sådan, at ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver halvdele til deling.

Et eksempel:

Lever du i et ægteskab, hvor I har fællesbørn,
og du eller din ægtefælle har et særbarn, som I aldrig har haft nogen kontakt med,
så er det muligt at begrænse særbarnets arv til tvangsarv
og jeres fælles børn ved at fordele al friarv mellem dem.

Eller

Lever du i et ægteskab, hvor I har dine/mine børn,
så kan I sikre længstlevendes mulighed, at bevare det liv I lever,
ved at oprette et testamente og lade længstlevende arve mest muligt og lade dine/mine børn arve når længstlevende af jer dør.

Læs HER hvilke muligheder du har for at tage vare på dig selv og familien.

 

Hvis du også gerne vil råde over arven efter dig
og sikre dig selv og din familie bedst muligt,

så kan du lige nu investere i et testamente til en rigtig skarp pris:

 

Se hvor billigt du kan sikre dine kære  

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

logo- familieadvokater.png