Husker I at passe på hinanden?

Pas på hinanden

Lever du livet farligt – uden at tænke over det ?

– også hvis en af jer skulle dø i en tidlig alder?

En krydslivsforsikring er et godt sikkerhedsnet– særligt hvis I er samlevende.

Der er ingen grund til at fordoble ulykken, hvis det uforudsete skulle ske.

En krydslivsforsikring, er en forsikring mod at din samlever dør…
-mens din samlever har forsikret sig mod at du dør.

Så, i stedet for at forsikre dit eget liv, forsikrer du din samlevers liv – og omvendt.

Derfor sikrer en krydslivsforsikring dig godt økonomisk

  • Beløbet udbetales direkte til dig, der har tegnet forsikringen, altså fuldstændig udenom dødsboet
  • Du modtager altså forsikringsbeløbet helt udenom din samlevers eventuelle børn, der jo også er din samlevers tvangsarvinger
  • Livsarvinger (børn) kan, modsat en almindelig livsforsikring, ikke kræve tvangsarv beregnet ud af forsikringsbeløbet
  • Din samlevers eventuelle kreditorer har ingen mulighed for at rette krav mod beløbet
  • Du modtager beløbet fri for boafgift
  • Du modtager beløbet skattefrit

Hvis I ønsker at sikre hinanden med en sum penge, hvis en af jer skulle falde bort, er en krydslivsforsikring altså en rigtig god og sikker løsning.

For at slippe helt udenom betaling af boafgift er det vigtigt, at du er obs. på, at krydslivsforsikringen ikke må være en fælles forsikring men skal være to forsikringer, som I hver især tegner.

 

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

 

Fem tjekpunkter der kan betyde alt for dig

Fem tjekpunkter der kan betyde alt

Når du har læst det her blog-indlæg, ved du,
hvorfor du bør overveje at gifte dig

Jeg har været inde på det før, men det kan slet ikke siges klart nok:
Som samlevende kæreste har du ikke –og får aldrig samme rettigheder og muligheder, som en ægtefælle…

Tjekpunkterne som du ABSOLUT bør kaste et par tanker på…

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at alle punkterne er relevante for dig – men som minimum BØR du overveje, om de er.

1. Står dit navn på jeres lejekontrakt eller skøde?

Det er alfa og omega for ikke at risikere at blive smidt ud.

Og for idet hele taget at have medbestemmelsesret over den lejede lejlighed eller huset, som I ejer.

Selvom du evt. har et kompensationskrav, hvis I ophæver samlivet, så vil du næppe få den kompensation uden at skulle kæmpe for den. Du står helt anderledes stærkt, hvis du er medejer af den faste ejendom.

2. Hvis I ejer hus sammen har I så udfærdiget en samejeoverenskomst?

Hvis man bliver separeret eller skilt som ægtefæller, så regulerer Lov om ægteskabets retsvirkninger, hvordan formuen skal fordeles. Hvis I ophæver samlivet, er der ingen lov, der regulerer, hvordan I skal dele. Derfor er en samejeoverenskomst vigtig, den kan hjælpe jer med at regulere jeres deling og tage højde for punkter, man ofte bliver uenige om, når man går fra hinanden. Samejeoverenskomsten har I udfærdiget og underskrevet, mens alt stadig var godt, og I kunne tale om tingene.

3. Har I tegnet kryds-livsforsikringer?

En krydslivsforsikring er en forsikring som I tegner på hinandens liv. Som samlevende er det en rigtig god måde, at sikre hinanden økonomisk.

4. Har I oprettet et testamente (udvidet samlever testamente)?

Når I gerne vil sikre hinanden bedst muligt, kommer I ikke udenom testamentet. Efter Arveloven får I som samlevende ALDRIG arveret efter hinanden, heller ikke selv om I har levet sammen i mange år eller har fælles børn. I kan KUN få arveret efter hinanden gennem bestemmelser i et testamente.

5.Har I indsat hinanden som begunstiget på livsforsikringer og pensioner?

Efter 2008 er I som samlevende også hinandens nærmeste pårørende. HVIS jeres forsikringer og pensioner er tegnet FØR 2008, skal I genindsætte nærmeste pårørende eller indsætte hinanden ved navns nævnelse.

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

Snyder din kæreste dig?

Snyder din kæreste dig

Når du har læst den her artikel – så ved du om din gør…

Måske endda uden han selv ved det…

Hvis du har betalt for mad og børn, og han har købt alle nyanskaffelserne
– ja, så ejer du muligvis intet, hvis I går fra hinanden.

Han ejer det hele og kan tage det hele med sig, og det kan du stort set ikke gøre noget ved…

Kompensationskrav – hvornår og hvor meget?

Du skal som udgangspunkt ikke regne med at et kompensationskrav vil blive din redning.

Muligheden for at hive en kompensation ud af din kæreste er lille og eksisterer KUN, hvis han er blevet beriget på din bekostning.

Hvilket han er ikke er, hvis han har købt tv, mens du har købt mad…

Men, hvis han har købt jeres bolig – fx ejerlejlighed eller hus, efter I blev kærester,
så har du mulighed for at blive kompenseret for en andel af friværdien (hvis der er friværdi i ejendommen).

Hvis:

  • I har haft omtrentlige lige store indtægter
  • Jeres forhold har varet i mere end 2-3 år.
  • Han ville have haft svært ved at betale udgifterne på hus eller ejerlejlighed, hvis du ikke havde betalt en del af jeres øvrige udgifter, fx mad, børn og ferier.

Du kan selv bringe balance i regnskabet

Og det kan du gøre ved:

  1. blive medejer af lejligheden, huset eller bilen
  2. sørge for at dit navn også står på indboet, fx ved at have betalings dokumentation fra din konto ellerhave gemt kvitteringen for købet.

 

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

Ved du, hvem dine nærmeste pårørende er?

nærmeste pårørende

I pensions- og forsikringsverdenen bruger man udtrykket ”nærmeste pårørende”, og hvis du ikke har styr på hvem dine nærmeste pårørende egentlig er, risikerer du at udbetalingen af dine livsforsikringer og pensionsopsparinger ikke havner, der hvor du ønsker det…

Når du dør, er der to muligheder for hvem dine forsikrings og pensionsopsparinger udbetales til,

1) Til den du udtrykkeligt, med navns nævnelse, har begunstiget

ELLER

2) efter standardformuleringen til ”dine nærmeste pårørende”.

OG derfor er det helt afgørende, at du ved hvem det er.

Det er værd at sætte sig ind i:

-for det første, fordi det fra 1/1-2008 blev ændret HVEM der er med i kredsen ”nærmeste pårørende” –

-for det andet, fordi det fra 1/1-2008 samtidig blev besluttet, at standardbegunstigelsen ”nærmeste pårørende” automatisk gælder, såfremt du ikke udtrykkeligt med navns nævnelse har indsat en begunstiget. Dvs formuleringen, ”nærmeste pårørende”, behøver ikke længere at være indsat, for at gælde.

– for det tredje, fordi dine nærmeste pårørende ikke nødvendigvis er de samme som arver dig efter arvelovens regler.

MEN hvem er de så – dine nærmeste pårørende?

Det afhænger helt af, hvornår din pension eller forsikring er oprettet,

– for før 2008 var en samlever slet ikke indregnet i kredsen af nærmeste pårørende, og det afgørende er HVORNÅR du har oprettet din forsikring eller pension – før eller efter 1/1-2008.

Dine nærmeste pårørende er forskellige, alt efter hvornår du har oprettet din pension eller forsikring…

Det betyder, at dine nærmeste pårørende er:

FØR 1/1-2008:

Ægtefælle eller registreret partner
Børn og børnebørn
Arvinger efter dit testamente
Arvinger efter loven

FRA 1/1- 2008:

Ægtefælle eller registreret partner
Samlever, HVIS I har, har haft eller venter fælles barn ELLER har levet sammen i et ægteskabslignende forhold i mindst to år.
Børn eller børnebørn
Arvinger efter testamente
Arvinger efter loven

Personkredsen af dine nærmeste pårørende, både før og efter 1/1 2008 skal forstås sådan, at kun hvis der IKKE er personer under punkt 1, går man videre til punkt 2 og så fremdeles.

DERFOR – ønsker du, at begunstige en anden, end de personer, er hører ind under kategorien ”nærmeste pårørende”, fx din samlever på pension/forsikring oprettet FØR 2008, så SKAL det altså ske ved, at du udtrykkeligt begunstiger personen med navns nævnelse.

Det skal du gøre ved en skriftlig meddelelse til det konkrete selskab, hvor du har oprettet forsikringen eller pensionen.

I næste blogindlæg vil jeg skrive om reglerne for, hvordan forsikringer og pensioner deles ved skilsmisse…

Samliv og ægteskab har ikke samme spilleregler

Ægteskab og samliv har ikke samme spilleregler

Det kræver en hel del papir, hvis du og din kæreste gerne vil leve papirløst!

Som jeg skrev om i sidste indlæg, tror rigtig mange, at de regler – rettigheder og forpligtelser – som gælder i ægteskabet, også gælder for ugifte samlevende eller i hvert fald også gælder for ugifte i en vis udstrækning.

Det er forkert -og en STOR MISFORSTÅELSE

Særligt som samlevende kærester kan det blive dyrt at være for flink og konfliktsky – sørg for skriftlig dokumentation og klare aftaler om, hvem der ejer hvad, og hvad der skal ske, hvis I en dag skal flytte fra hinanden eller den dag en af jer dør.

Det er vigtigt, at være obs på at:

  • I IKKE har nogen automatisk forsørgerpligt som i et ægteskab
  • I IKKE har fælleseje som i et ægteskab
  • I IKKE er omfattet af et regelsæt/en lov om, hvordan I skal forholde jer, hvis I skal ”skilles”
  • I IKKE kan sidde i uskiftet bo efter hinanden
  • I IKKE automatisk får en arveret efter hinanden
  • I IKKE har ret til ægtefællepension efter hinanden
  • I IKKE er hinandens nærmeste pårørende i livs- og ulykkesforsikringer samt rate og kapitalpensioner, UNDTAGEN når punktet om ”nærmest pårørende” er indsat efter 1/1-2008

Punkterne ovenfor gælder UANSET hvor længe I har boet sammen, og UANSET at I har fælles børn

HVAD KAN DU SÅ GØRE VED DET?

Det nemme og klokkeklare svar – bliv gift. MEN er du eller I ikke til det med ægteskab, så skal du sikre dig selv og hinanden på en anden måde.

Lige sameje

Sørg for at eje det du køber med din kæreste/samlever i lige sameje, dvs at I ejer en lige andel. Sørg for dit navn påføres købskontrakter, bilbogen, kvitteringer så du kan dokumentere det. Hvis der er tale om et stort aktiv, fx et hus, vil det være klogt – selvfølgelig – at I begge står på skødet, men også at I opretter en samejekontrakt, der tager stilling til ejerforholdet, og hvilke regler der gælder, hvis I en dag skal sælge fx ved samlivsophævelse.

Testamente

I bør oprette et udvidet-samlever testamente, hvorefter skal I arve hinanden mest muligt. I testamentet begrænser I også eventuelle livsarvinger til tvangsarv.

Begunstige hinanden i forsikringer og pensioner

Det er en god ide at tegne en krydslivsforsikring, som sikrer udbetaling ved din samlevers død, samt at indsætte hinanden som begunstiget på de pensioner og forsikringer, hvor det er muligt enten ved at gøre det med navns nævnelse, eller efter 1/1-2008 ved at indsætte betegnelsen ”nærmeste pårørende”.

,

Ægtefællebidrag? Hvem har ret til det…!

Ægtefællebidrag

Ægtefællebidrag #2 af 2:

Indlægget vil behandle om du overhovedet har ret til ægtefællebidrag, i bekræftende fald skal det dernæst afgøres, hvor meget du har krav på og hvor længe. Det er henholdsvis Retten og Statsforvaltningen der afgør dette.

Ægtefællebidrag – dramaet om den hemmelige bonus!

Der er 3 step i en aftale om ægtefællebidrag:

  • Har du et krav på ægtefællebidrag?
  • Hvor længe har du krav på bidraget?
  • Hvor stort et månedlig beløb udgør bidraget?

 

Har jeg ret til ægtefællebidrag?

Retten afgør, om du har ret til et ægtefællebidrag, og hvor længe du har ret til det.

Retten ser på, hvad der præcis gør sig gældende for dig i dit ægteskab, men vurderer ud fra nogle ret bestemte parametre.

For det første skal ægteskabet have bestået i en vis periode, der som vejledende hovedregel ikke må være under 3 år.

Dine forhold: din alder og helbredssituation, om du har mindreårige børn, mulighed for at opnå en god lønindtægt – dernæst vil det indgå i vurderingen, om ægteskabet har stillet dig ringere i økonomisk henseende, det kan fx være som følge af, at du har været hjemmegående i en periode.

Din ægtefælles forhold: er der rent faktisk har mulighed for betaling af et ægtefællebidrag, det vil sige både ud fra lønindtægt og evt. øvrige forpligtelser som fx børnebidrag.

Retten pålægger ægtefællebidragspligten i en nærmere bestemt periode, ofte i mellem 3-5 år.

Men har der fx været tale om et langt ægteskab, hvor den ene ægtefælle (ofte hustruen) har været helt udenfor arbejdsmarkedet i mange år, kan Retten pålægge ægtefællebidraget i op til 10 år.

Hvor meget har jeg krav på i ægtefællebidrag?

Når Retten har besluttet, om du har krav på et ægtefællebidrag, er det Statsforvaltningen, der afgør størrelsen på bidraget.

Ægtefællebidragets størrelse vil afhænge af jeres bruttoindtægter, og ved beregningen arbejder Statsforvaltningen med en femtedelsregel og en tredjedelsregel.

Femtedelsregel:

Ægtefællebidraget fastsættes ofte til 1/5 af forskellen på din og din ægtefælles bruttoindtægt

Tredjedelsregel:

Ægtefællebidraget må som hovedregel ikke overstige 1/3 af den bidragspligtiges (din ægtefælles, i mit eksempel) bruttoindtægt

Efter omstændighederne er det muligt for Statsforvaltningen at nå frem til, at ægtefællebidraget skal fastsættes til kr. 0,-

HUSK:
For at få ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft må der ikke være gået mere end 2 måneder siden din skilsmisse når du søger.