Ægtepagt

Ægtepagt og særeje

Hvad er en ægtepagt? -Hvad kan du bruge en ægtepagt til? -Og hvad koster det?

• Ejer du noget, du gerne vil beholde selv (særeje), også hvis du skulle blive skilt?
• Har du eller din ægtefælle stor gæld?
• Vil I, som ægtefæller, gerne arve hinanden mest muligt?
• Vil I, som ægtefæller, gerne dele pensioner ved en evt. skilsmisse

Så kan en ægtepagt være løsningen.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem dig og din ægtefælle, som bestemmer hvilke aktiver, der ikke skal deles ved skilsmisse og død.

Ægtepagten sikrer, at I hver især kan beholde de aktiver, der er nævnt i ægtepagten uden at skulle dele aktivet eller værdien af aktivet med den anden ægtefælle ved skilsmisse eller ved død.

Det er også en god ide, at oprette en ægtepagt, hvis en af jer har stor gæld. Den der ikke har gæld, kan risikere at skulle aflevere halvdelen af sin formue til den anden ægtefælles kreditorer ved død. Det kan måske betyde at den længstlevende ikke har råd til at blive i huset.

I kan ikke oprette en ægtepagt hver især, det er en aftale I skal være enige om at indgå. I ægtepagten sikrer I, at jeres aktiver og ejendele fordeles, sådan som I ønsker det, fx. ved en skilsmisse.

Ægtepagten skal underskrives af jer, I skal signere digitalt og derefter tinglyses for at få virkning.

Hvad kan I gøre til særeje?

Særeje er en formueordning i ægteskabet. I ægteskabet har vi, som udgangspunkt, delingsformue (fælleseje) med mindre vi har bestemt andet ved en ægtepagt.

Overordnet kan I gøre disse punkter til særeje ved en ægtepagt:

• Alt hvad I hver især ejer, og erhverver i fremtiden
• Alt hvad I hver især ejede, inden I indgik ægteskab
• Bestemte aktiver, ejendele eller beløb
• Gæld, fx studiegæld eller en gæld til en specifik kreditor

Ægtepagt om pensionsdeling

Ægtefæller deler ikke pensioner ved skilsmisse.

Hvis I ønsker at jeres pensioner skal deles mellem jer ved skilsmisse, skal I aftale det ved en ægtepagt.

Det kan fx. være hvis I hovedsageligt har indbetalt i den enes navn. Eller at dem em

Rate -og kapitalpensioner er ikke delingsformue, og tilhører ejeren af opsparingen.

Hvis I ønsker pensionsopsparinger delt mellem jer ved skilsmisse, så er det som udgangspunkt nødvendigt at få lavet en ægtepagt om pensionsdeling.

Ægtepagt og arv

Ægtefæller kan sikre at hinanden arver mest muligt. Dette kan gøres ved testamente hvor I kan sikre, at længstlevende ægtefælle samlet får 15/16 af den fælles formue.

Hvis I opretter både testamente og ægtepagt kan længstlevende ægtefælle udtage 31/32 dele af formuen.

Det vil sige, at 1/32 deles mellem førstafdødes børn.

I skal oprette et kombinations-særeje i ægtepagten. Det vil sige et skilsmissesæreje der bliver til et fuldstændigt særeje for længstlevende.

Et eksempel:
En formue på fx. 3.200.000 kroner, er fordelt med 1.600.000 kroner som kombinationssæreje for hver ægtefælle.
Manden dør og hustruen kan først beholde sit eget skilsmissesæreje på 1.600.000 kroner, dette er ifølge ægtepagten blevet til fuldstændigt særeje ved mandens død.
Mandens andel på 1.600.000 kroner er ved hans død blevet fælleseje, og hustruen skal derfor som boslod have halvdelen eller 800.000 kroner
Rest 800.000 kroner af mandens andel, her skal hustruen forlods have 3/4 eller 600.000 kr., hvis der vel at mærke at oprettet gensidigt testamente mellem ægtefællerne, og endelig skal hustruen have sin tvangsarv på 1/8 af de sidste 800.000 kroner eller 100.000 kroner
Det endelige resultat bliver, at hustruen får 3.100.000 kroner ud af  3.200.000 kroner. Det vil sige 31/32 af den fælles formue.