Indlæg

Forestil dig det her

Du bliver syg eller dement og kan ikke træffe beslutninger for dig selv.

Med en fremtidsfuldmagt, så bestemmer du, hvem der skal kunne træffe beslutninger på dine vegne. 

Hvis du ikke opretter fuldmagt, vil det være Staten, der træffer beslutningerne, og det er bestemt ikke altid bedst for hverken dig eller familien.

Hvad betyder fuldmagten ?

Fremtidsfuldmagten er et samtykke til, at en anden handler på dine vegne, i tilfælde af at du, i fremtiden, bliver ude af stand til at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten sikrer altså, at det er dine nærmeste, eller en person du har tillid til, der kommer til at hjælpe dig med dine økonomiske eller personlige forhold.
Det er den eneste måde, du kan sikre, det ikke bliver tilfældigt, hvem der hjælper dig.

Fremtidsfuldmagten er personlig, og er I ægtefæller, skal I underskrive en fuldmagt hver. I kan evt. hver især give den anden fuldmagt.

Fuldmagten kan kun oprettes, så længe du som fuldmagtsgiver kan handle fornuftsmæssigt og er i stand til at forstå konsekvenserne af fuldmagten. Det er derfor vigtigt, at fuldmagten skrives og underskrives, inden sygdom bliver så alvorlig, at det ikke længere er muligt.

Fremtidsfuldmagten beskriver hvilke beføjelser, den som fuldmagten bemyndiger får. Personen skal selvfølgelig overholde reglerne og handle i din interesse, det kan fx være råde over dine penge, sælge fast ejendom eller varetage dine interesser overfor offentlige myndigheder, fx om du vil modtage behandling ved sygdom og søge offentlig støtte på dine vegne.

Er fremtidsfuldmagt kun relevant  for ældre?

Nej, det er relevant for alle voksne, men sandheden er selvfølgelig, at jo ældre vi bliver, desto mere relevant er det. Men sygdom og ulykker er aldrig forudsete, og det bedste du kan gøre for dig selv og familien, er at være sikker på, at I som familie, kan træffe beslutningerne sammen. Men når du har købt fast ejendom, har opsparing, værdipapirer eller andet af økonomisk værdi – så er det særligt relevant for dig.

 

Hvem kan du vælge ?

Personen du vælger, kaldes den fuldmægtige – mens du selv kaldes fuldmagtsgiver.

Du kan i princippet vælge, hvem du vil til at handle på dine vegne, eneste krav er dog at:

  • Personen er myndig
  • Personen kan handle fornuftsmæssigt 

Mange vælger:

  • Nærmeste familie,
  • Søskende,
  • Søn eller datter,
  • 2 ægtefæller vælger at indsætte hinanden, måske i samspil med børnene.

Du kan også vælge flere fuldmægtige, der skal handle i forening. Eller:

  • en primær
  • og en eller flere subsidiære

Så kan den subsidiære indtræde, hvis den primære, til sin tid, ikke er i stand til at varetage opgaven.På den måde agerer kun én fuldmægtig ad gangen.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, så sikrer du, at det er fuldmægtigen, der træffer beslutninger på dine vegne, så det ikke er tilfældigt, hvem der gør det. 

Hvordan træder fuldmagten i kraft ?

Det er den fuldmægtige, der anmoder Familieretshuset om, at fremtidsfuldmagten træder i kraft. Derefter træffer Familieretshuset afgørelse om at fuldmagten træder i kraft.

Den fuldmægtige kan først anmode Familieretshuset om, at fuldmagten træder i kraft, når du, som fuldmagtsgiver, er i en tilstand som beskrevet i fuldmagten.
Det vil altså sige fuldmagten træder først i kraft, når det lægeligt vurderes, at du ikke kan tage vare på dig selv. Og ikke før.

Tilbagekaldelse og ophør

Du kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten, på samme måde som du oprettede fuldmagten. Du kan kun tilbagekalde, så længe fuldmagten ikke er trådt i kraft. Hvis fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, er du jo netop ikke længere i stand til at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten ophører, når og hvis du som fuldmagtsgiver afgår ved døden, eller hvis den fuldmægtige selv kommer under værgemål, eller ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt. 

Sådan gør du.

En fremtidsfuldmagt udarbejdes og indtastes i fremtidsfuldmagtsregisteret. Derefter skal fuldmagten registreres, det sker ved, at du som fuldmagtsgiver underskriver den digitalt med din nemID på tinglysning.dk.
Efter underskrift skal du vedkende den for en notar ved personligt fremmøde i Skifteretten i den retskreds, du hører til. Notaren kontrollerer, at fuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. 

 

18.000 danskere oprettede fremtidsfuldmagt sidste år. I år forventes tallet at være 30.000.
Invester i fremtiden: I løbet af 24 timer er fuldmagten oprettet, og du er klar til at gå i skifteretten og skrive under.

Din investering – ALTID Danmarks skarpeste…

Kr. 995,- inkl. moms

Ægtefæller skal bruge 2 fremtidsfuldmagter (en til hver)
– og I kan investere i en fuldmagt til jer begge til ialt Kr. 1.795,-

Vi er ALTID klar til at hjælpe og vejlede dig !
Tlf. 70 70 71 22  eller MAIL

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

 

 

 

 

 

Misforståelsen der kostede Eva 100 millioner og som alle samlevende par bør kende

Du skal møde Eva!

Eva var, i 30 år, samlevende med en kendt forfatter. Jeg fortæller dig om Eva, fordi det nemt kunne være dig, hvis du og din samlever bor sammen uden et testamente, okay måske minus SÅ mange penge, som der er i denne her historie.

Men, pengene er egentlig kun blikfang. Historien er lige så vigtig for alle os med “lidt mindre” end 100 millioner på kistebunden.

Hæng på …

Forfatteren var Stieg Larsson, du ved, ham med Millennium trilogien. Mænd der hader kvinder … osv.

Han skrev trilogien – som vi alle sammen slugte råt, og han døde pludselig som kun 50-årig i 2004, førend bøgerne nåede at blive udgivet. Senere blev de 3 bestseller bøger til 3 film, der også indbragte penge. I alt har “boet efter Stieg Larsson” tjent omkring 100 mio. danske kroner på Millennium Trilogien. 100 mio. – det er altså sindssygt mange penge

Nå men som sagt….

Eva levede sammen med Stieg, igennem 30 år. 30 år, det er længe, det er faktisk så længe, at man for længst lever sammen som fuldstændig almindelige ægtefæller. Men de var lige præcis ikke ægtefæller – de var samlevende, og desværre for Eva havde de heller ikke oprettet testamente.

Og det betød intet:

  • at Eva sagde, at hun havde været med-forfatter på dele af Trilogien, og
  • at Eva sagde, at Stieg altid havde sagt, at Trilogien skulle være deres fælles pensionsopsparing

Hun fik 0,- kroner i arv efter Stieg

Arven gik i stedet til Stieg Larssons far – og faren sidder stadig på arven den dag i dag.

Og du skal, på ingen måde, hænge dig i:

  • at, Stieg Larsson var svensk og
  • at, Stieg og Eva ikke havde børn sammen (det havde nemlig ikke gjort nogen forskel for hende)

Tilbage til dig 

Situationen er præcis den samme for dig, som samlever (uden testamente) i Danmark, og uanset om I har et eller flere fællesbørn.

Historien er de skinbarlige realiteter, når I er samlevende.

Men, tit er det ikke engang et spørgsmål, men bare noget mange tager for givet!

Samlevende par får nok en arveret (uden testamente) 

  • når vi har levet sammen i 2, 10, 25 år – eller
  • når vi har fået børn sammen

Det korte svar er NEJ. I får aldrig arveret efter hinanden uden et testamente

Lad mig forklare:

Du får som samlever ALDRIG arveret uden et testamente.

Så hvis I er samlevende, kan du virkelig være på spanden, hvis du nøjes med at håbe, at der da vist også var noget med en samlivsregel efter 2 år, eller noget med hvis man har fælles børn.

Håb bringer dig ingen vegne, det gør viden til gengæld, og nu ved du, at samlevende KUN arver hinanden med et testamente.

Det kan ikke siges tydeligt nok, at uanset:

  • hvor længe I har levet sammen
  • hvor meget I levet som et almindeligt ægtepar
  • om I har børn sammen
  • om børnene vil afstå arven til fordel for den længstlevende forælder (det kan ikke lade sig gøre)

I arver (som samlevende) KUN efter hinanden, NÅR I har oprettet et testamente. Ikke noget med men eller undtagen.

NEJ – KUN, når I har oprettet testamente – så enkelt er det!

Hemmeligheden eller fejlen, hvis vi skal kalde det det, er, at Arveloven ikke hjælper samlevende, og det vil sige, at INTET udover et testamente, kan hjælpe jer som familie.
For I er jo en familie, selvom I har valgt ikke at gifte jer, eller bare ikke har nået det, eller hvad grunden nu kan være.

Er du klar til at handle på din viden?

Opret et udvidet samlevertestamente, der sikrer, at I så vidt muligt arver hinanden som ægtefæller og samtidig sikrer, at arven efter jer deles lige mellem børnene, når længstlevende af jer dør.

Det er en løsning, der sikrer, at længstlevende af jer arver 7/8 efter førstafdøde og samtidig får ret til at udtage jeres fælles bolig og indbo – ligesom hvis I var ægtefæller.

Se hvor nemt du sikrer din familie 

 

Så nemt er det:

  • Oplys jeres navne og ønsker, enten ved at ringe til os eller i vores spørgeskema, der guider dig igennem de oplysninger, vi har brug for. Spørgeskemaet kan du udfylde pr. mail lige herunder.
  • Derefter bliver du kontaktet og rådgivet videre i forløbet.
  • Vi udfærdiger et testamenteudkast ud fra dine ønsker og sender dig det pr. mail.
  • Vi tager en snak i telefonen eller pr. mail om dine spørgsmål og/eller tilføjelser.
  • I modtager det endelige testamente med posten – i mappe og på dokumentpapir, parat til underskrift.
  • I går i Skifteretten hvor testamentet underskrives af jer, det koster et gebyr på kr. 300,-

Invester i jeres tryghed – Lige HER >>

Kærligst//
Anette Malthe Christiansen, advokat

 

Portfolio Items