Testamente

HVAD ER ET TESTAMENTE?

Et testamente er et juridisk bindende dokument, hvor du kan bestemme, hvad der skal ske med din formue, når du dør. Opretter du ikke et testamente, fordeles arven efter dig/jer efter arvelovens almindelige bestemmelser.

Det kan have afgørende betydning, at I har taget stilling til de arveretlige forhold.

Vi fik god og professionel rådgivning, og i løbet af få dage havde vi et fiks og færdig testamente i postkassen. Klar til at underskrive hos notaren. // Anette Flarup, Viborg

Få gratis og uforpligtende rådgivning om testamente. Klik her og udfyld formularen, så kontakter vi dig snarest.

Et testamente giver dig mulighed for at bestemme fordelingen af din formue, efter du er gået bort. På den måde er du sikker på, at de rigtige rigtige personer arver dig.

De økonomiske fordele af at oprette testamente afhænger af jeres konkrete familiesituation. Er I ægtefæller, samlevende, har I fællesbørn, dine og mine børn eller er du enlig.

I visse situationer rammer Arveloven meget ved siden af den moderne families ønsker.

HVEM ARVER DIG:

  1. Dine børn og din ægtefælle er dine tvangsarvinger, dvs uanset hvilken fordeling af arv du ønsker – skal der i testamentet tages højde for dette.
  2. Din samlever bliver ALDRIG din arving – uanset hvor længe I har levet sammen, og om I har børn sammen. I kan kun arve hinanden med et testamente.
  3. Hvis du ikke har børn eller ægtefælle, arver dine forældre og derefter dine søskende.

HVAD SKER DER I SKIFTERETTEN

Omkring fire uger efter den afdøde er gået bort indkalder Skifteretten de pårørende til et møde. Det vil typisk være ægtefællen eller et af de børn, der har været kontaktperson og fx. har haft kontakt med bedemanden ved dødsfaldet. Ved mødet fremlægger Skifteretten et evt. testamente, ligesom afdødes økonomiske forhold undersøges. Dødsboet efter afdøde behandles af Skifteretten og skal være afsluttet indenfor 15 måneder.

VI KAN HJÆLPE DIG.

Vi gør det nemt og enkelt at oprette testamente, uden du går på kompromis med tryghed og sikkerhed.

Vi rådgiver dig, så du er sikker på, at arven efter dig havner hos de personer, der står dig nært.

Vi hjælper dig med at finde frem til den bedste løsning, ud fra de muligheder Arveloven giver.

Du er altid velkommen til at ringe og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Udfyld spørgskemaet herunder så kontakter vi dig og rådgiver dig trygt og sikkert gennem hele processen.

Er du i tvivl, om du har brug for et testamente? Få gratis og uforpligtende juridisk rådgivning her.

 

Hvad kan et testamente gøre for dig og din familie?

1. Ugifte samlevende med/uden børn er de dårligst stillede

Hvis I lever papirløst, er I meget dårligt stillet, når denne ene af jer dør.

Det er en udbredt misforståelse, at man, efter flere års samliv, får samme arveret som ægtepar. Samlevende har ikke arveret efter hinanden, og ønsker I at ændre dette, kan det KUN gøres ved at oprette et testamente.

Konsekvensen vil være at arven fordeles efter Arvelovens regler. Det betyder, at afdødes børn eller  forældre/søskende automatisk arver alt. I risikerer derfor, at længstlevende kan være nødt til at sælge jeres fælles hjem for at realisere arven.

Fordele ved at oprette testamente:

  • I kan arve hinanden, som var I ægtefæller
  • Længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde
  • Arvens fordeling ved samtidige dødsfald
  • Særeje for arvingerne. Arven skal ikke deles med en eventuel ægtefælle eller dennes dødsbo i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald
  • Testamentet skal også være gældende, hvis I senere indgår ægteskab med hinanden.

2. Ægtefæller med fællesbørn

Selvom I er gift, arver I ikke nødvendigvis hele formuen, når førstafdøde går bort. Såfremt længstlevende ønsker at skifte med jeres fællesbørn, kan det betyde, at det ikke er muligt at blive boende i jeres fælles hus. I bør oprette et testamente, så I sikrer hinanden bedst muligt, når den ene af jer dør.

Ofte ønsker længstlevende at skifte med børnene, således de modtager deres arv fra den førstafdøde forælder. I bør derfor oprette et testamente for at sikre, at længstlevende bliver stillet bedst muligt.

Fordele ved at oprette testamente:

  • Ønske om at længstlevende kan sidde i uskiftet bo
  • Længstlevende arver ikke kun 50 % men 87,5 % efter førstafdøde, hvis boet efter førstafdøde skal skiftes
  • Særeje for børnene. Arven skal ikke deles med en eventuel ægtefælle eller dennes dødsbo ved skilsmisse eller dødsfald

3. Ægtefæller med særbørn og evt. fællesbørn

Man har ikke krav på at sidde i uskiftet bo med særbørn. Det betyder at førstafdødes særbørn har krav på sin arv med det samme. I værste fald kan det betyde, at længstlevende ikke har råd til at blive boende i jeres fælles hus. I bør oprette et testamente, så I sikrer hinanden bedst muligt, når den ene af jer dør.

I kan bestemme, hvordan arven skal fordeles ved længstlevendes død.

Fordele ved at oprette testamente:

  • Henstilling til sær-børnene om at give samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo
  • Længstlevende kan arve mest muligt, hvis boet efter førstafdøde skal skiftes
  • Ligedeling af arv ved længstlevendes død
  • Fordeling af arv ved samtidige dødsfald
  • Særeje for børnene. Arven skal ikke deles med en eventuel ægtefælle eller dennes dødsbo i ved skilsmisse eller dødsfald

4. Enlige

Er du ikke gift og har du ingen børn, kan du frit bestemme, hvem der skal arve dig. Det kræver blot oprettelse af et testamente.

Fordele ved at oprette testamente:

  • beslutning om hvem der skal arve dig og hvordan arven skal fordeles
  • Særeje for arvingerne. Arven skal ikke deles med en eventuel ægtefælle eller dennes dødsbo ved skilsmisse eller samtidige dødsfald

Overvejer du at oprette testamente?

Lad os rådgive dig gratis og uforpligtende, før du træffer din beslutning.

Testamente til faste priser

Priserne er inkl. moms men ekskl. afgift til notar eller tinglysning

TestamenteEfter eget ønske2.195,-
Børnetestamente
Inkl. 1. og 2. prioritering1.500,-
Samtykke-erklæring, når der samtidig oprettes testamente første livsarving // efterfølg. livsarvinger500,- // 250,-