,

Servitutter på ejendom

vejskilte

Servitutter på ejendommen 

 

Hvad er en servitut

En servitut er en byrde på ejendommen. Det vil sige, det er en begrænsning i ejerens frie råden over ejendommen.

En servitut er en aftale mellem en person eller instans og ejeren af ejendommen. Servitutten indskrænker ejerens råderet over ejendommen mens den anden part opnår den aftalte råderet over ejendommen.  Den der opnår den aftalte råderet kaldes den påtaleberettigede. Servitutten kan ikke ændres eller slettes uden den eller de påtaleberettigede godkender det.

Eksempler på servitutter kan være, en højdebegrænsning på beplantning på ejendommen, at ejendommens varmekilde skal være fjernvarme, at en person eller instans har en forkøbsret til ejendommen, at naboens udhæng må række xx cm ind over skel. Servitutter der er tinglyst på ejendommen skal kunne findes som bilag til en handel med ejendommen.

En servitut har en eller flere påtaleberettigede. De påtaleberettigede er den person eller instans der kan forlange, at servitutten overholdes. Hvis en servitut skal slettes skal den eller de påtaleberettigede signere for sletningen.

Servitutten forpligter de til enhver tid værende ejere på ejendommen, uanset om man som ny køber har læst tingbogen eller ej. Derfor er det vigtigt, at man som køber, nærlæser de servitutter der er på ejendommen uanset hvor gamle de måtte være.

Gammel servitut på ejendommen

Servitutter der har mistet sin betydning, bør selvfølgelig slettes. Det sker imidlertid sjældent. Det er den enkelte husejers ansvar, at slette servitutter der ikke længere har betydning. Den eller de instanser, fx. vejdirektoratet, der har været påtaleberettiget i henhold til servitutten, er ikke forpligtet til at slette servitutten, når den har mistet sin betydning. Derfor der i ældre ejendomme ofte være tinglyst en række servitutter, hvor en del af dem ikke længere har nogen praktisk betydning.

Læs også:  Sådan forhandler du i dit boligkøb

Hvis servitutten er blevet væk

Hvis en servitut er blevet væk, kan der fx. stå i tingbogen “servitutten findes ikke i akten”. Det kan evt. være sket da tingbogen blev digitaliseret.
Det er den enkelte husejers ansvar, at servitutten kan findes. Uanset, at ejeren ikke har nogen skyld i, at servitutten er blevet væk i tinglysnings-systemet.

I det tilfælde, at ejendommen skal sælgers og en servitut ikke kan findes, er det sælgers opgave at servitutten findes eller slettes af tingbogen. Det kan være et større arbejde, netop fordi det kan være svært at finde frem til, hvem de påtaleberettigede er, og at de påtaleberettigede skal signere for sletning af servitutten.

Hvis servitutten ikke findes og det ikke er muligt at finde frem til de påtaleberettigede, skal servitutten mortificeres ved Retten, før den kan slettes af tingbogen.

Boligadvokat

I en bolighandel fremlægger ejendomsmægleren kopi af ejendommens servitutter. Hvis servitutten ikke fremlægges, betinger man som advokat sin godkendelse af, at de servitutter der påhviler ejendommen fremlægges. Det er selvfølgelig vigtigt for en boligadvokat, at sørge for at man selv og dermed også den køber man rådgiver, har klarhed over hvilke servitutter der hviler på ejendommen. For det første er en servitut som nævnt, altid en byrde og derfor er det væsentligt, hvilke byrder køber, så at sige, får med i handlen, for det andet vil køberen have et problem den dag de selv skal sælge ejendommen, hvis ikke servitutten er fundet eller slettet.

I det tilfælde, at servitutten ikke kan findes, vil man som advokat bede sælger, foranledige sletning af servitutten. Det er en proces ,der går gennem en mortificeringssag ved Retten. Formålet ved Retten er, at servitutten erklæres død og magtesløs. Først derefter kan servitutten slettes ved tinglysningsretten.

Læs også:  Overtagelsesdag og dispositionsdag - hvad er forskellen

 

Læs mere om boligrådgivning – HER

Hør podcast om boligrådgivning – HER

Andre læste om nedgravede olietanke  – HER

 

//
Anette Malthe Christiansen, advokat