Dødsbo

Når en nærtstående går bort, efterlades de pårørende ikke kun i sorg – men også med mange praktiske og juridiske opgaver. Behandling af et dødsbo kan hurtigt blive komplekst og indebærer kontakt med både Skifteretten og Skattestyrelsen, vurdering af aktiver, betaling af gæld, udarbejdelse af boopgørelse og meget mere. Med professionel rådgivning fra en advokat sikrer du, at alle frister overholdes, at arven fordeles korrekt, og at du som arving eller ægtefælle bliver vejledt trygt gennem hele processen. Vi bistår med alt fra valg af skifteform til opgørelse af boet og sikrer, at arvingerne får det, de har ret til – uden unødige fejl og bekymringer.Lad os hjælpe dig med at skabe overblik og tryghed i en ellers svær tid. Jo før vi kommer i gang, jo bedre bliver resultatet – både praktisk og økonomisk.

Hos LexJuris hjælper vi dig sikkert igennem din Ægtepagt oprettelse, du får juridisk rådgivning, der er til at forstå.
book en gratis indledende samtale
Du kan også ringe på Tlf: 70 70 71 22

Anette Malthe Christiansen
Advokat

Vores ydelser omfatter blandt andet:

Rådgivning om valg af skifteform
Hjælp til udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse
Rådgivning om uskiftet bo og ægtefælleudlæg
Værdiansættelse og eventuelt salg af aktiver i boet
Håndtering af gæld og øvrige passiver i boet
Juridisk bistand ved arv, testamente og boafgift
Kontakt med Skifteretten og Skattestyrelsen på vegne af arvinger
Repræsentation af arvinger i komplekse dødsboer

Dødsboet:

Straks når vi dør, opstår der en ny person, nemlig boet efter os “Boet efter vores navn”. Det foregår helt automatisk i det digitale system. Det er denne nye “Boet efter Jens Jensen” der ejer og indestår for alle Jens Jensens aktiver og passiver. Boet efter en person er repræsenteret ved arvingerne, eller alternativt repræsenteret ved en arving der har fuldmagt fra de øvrige arvinger eller en advokat der har fuldmagt fra alle arvinger. Skifteretten skriver, i løbet af nogle uger efter afdøde er afgået ved døden, til afdødes ægtefælle eller til den arving, der var bedemandens kontaktperson.

Det er Skifteretten og Skattestyrelsen, der sikrer, at arven udbetales til den eller de rigtige arvinger og at boafgiften bliver betalt til staten.

Dødsfald betyder, at der er mange praktiske og regnskabsmæssige opgaver for de efterladte.

Arvingerne skal fx tage stilling til, hvordan boet efter afdøde skal behandles, hvad der skal ske med afdødes faste ejendom, en eventuel virksomhed eller et selskab, indeståender på konti, øvrige ejendele og evt. lån mv. Alt det indgår i det samlede dødsbo.

Skal et aktiv sælges eller ønsker en af arvingerne at overtage/købe aktivet og hvilken værdi repræsenterer aktivet?

Jo flere aktiver og passiver den afdøde havde, jo flere beslutninger skal der træffes.

Dødsboet skal være afsluttet senest 15 måneder efter dødsdagen, og ejede afdøde fx. fast ejendom eller andre aktiver, der skal sælges, er det derfor vigtigt ikke at spilde unødig tid, da det kan opleves, at tiden løber fra en til sidst. Fristen på 15 måneder kan ikke forlænges.

Hvis boet ikke kan afsluttes senest efter 15 måneder, overgår boets behandling til en bobestyrer, der er antaget af Skifteretten.

Arvingerne beslutter, indenfor mulighederne, evt. i samråd med Skifteretten, hvordan boet skal behandles.

I et større dødsbo giver det god mening at få rådgivning fra en advokat og evt. en revisor.

Dødsboskiftet

Dødsboet kan skiftes (fordeles) på forskellige måder. Derudover er der også mulighed for, at boet ikke skiftes, det sker, hvis afdødes ægtefælle får boet udleveret som uskiftet bo.

Dødsboet skiftes som:

Privat skifte
Forenklet privat skifte
Boudlæg
Bobestyrerbo

Dødsboet udlægges til ægtefælle som:

Ægtefælleudlæg
Forenklet privat skifte, når du er eneste arving
Uskiftet bo

Oversigt over 4 skifteformer:

Privat skifte:

Privat skifte betyder, at arvingerne selv forestår opgørelsen af dødsboet. Det kan evt. ske med hjælp fra en advokat.

Afdøde må ikke have udelukket privat skifte i sit testamente. Hvis afdøde har det, er privat skifte ikke en mulighed.

Når dødsboet ser ud til at ende med et økonomisk overskud, der skal fordeles mellem afdødes arvinger, kan boet udleveres til privat skifte.

Det vil sige, hvis afdøde efterlod sig både ægtefælle og børn, skal ægteparrets samlede formue overstige, i 2024 kr. 870.000,00, inkl. livsforsikringer og pensioner, ellers kan ægtefællen kræve boet udlagt som ægtefælleudlæg.

Der skal underskrives en solvenserklæring fra mindst en af arvingerne, altså skal mindst en af arvingerne være solvent (kunne betale sine regninger som de forfalder).

Boudlæg:

Hvis dødsboet er et meget lille bo, kan det udlægges og overtages af afdødes nærmeste eller den der har betalt begravelsen.

Dødsboet kan udlægges, hvis der er værdier for højest kr. 51.000 i 2024, når rimelige udgifter til følgende er betalt:

Udgifter til begravelse/bisættelse, bedemand mv.
Pantsikret gæld, fx. lån med pant i afdødes faste ejendom

Du skal ikke betale afdødes gæld til kreditorer.

Uskiftet bo:

Hvis afdøde og afdødes ægtefælle udelukkende efterlod sig fælles børn, har længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo.

Det betyder, at ægtefællen overtager afdødes dødsbo, uden at skifte med arvingerne.

Ved længstlevendes død, når begge boer skal skiftes, vil der være to bundfradrag, der kan fradrages, inden der skal betales boafgift.

Ægtefælleudlæg:

Ægtefælleudlæg er en mulighed i små boer. Nærmere bestemt dødsboer, hvor ægtefællernes samlede formue ikke overstiger et vist beløb. Beløbet reguleres hvert år og udgør i 2024 kr. 870.000,00.

Hvis den samlede formue ikke overstiger kr. 870.000,00 inkl. pensioner og forsikringer, kan ægtefællen bede om at få hele boet efter afdøde udlagt til sig selv.

Ægtefællens ret til ægtefælleudlæg går forud for børns ret til tvangsarv.

Hvad sker der i Skifteretten

Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, sikrer, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt.

Nogle uger efter afdøde er gået bort, skriver Skifteretten til den arving, der var kontaktperson hos Bedemanden. Skifteretten indkalder til et møde om dødsboets behandling. Mødet kan være et tlf. møde, hvor arvingen skal ringe til Skifteretten.

Hvis der er en ægtefælle efter afdøde, er det ægtefællen, der indkaldes til møde i Skifteretten.

Hvis afdøde havde oprettet testamente, oplyser Skifteretten om det ved mødet. Hvis afdøde havde oprettet et gyldigt testamente, skal arven fordeles efter testamentet, i stedet for efter Arveloven.

Boopgørelse

Boopgørelsen er et regnskab over afdødes formue. Det vil sige alle afdødes aktiver fratrukket passiver. Boopgørelsen skal afsluttes og indsendes til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Boafgift

Boafgift er en andel af dødsboets samlede værdi. Beløbet skal betales til Staten, inden arven udbetales til arvingerne. Med mindre, eneste arving er afdødes ægtefælle, da en ægtefælle ikke betaler boafgift.

Vi varetager dine interesser og sikrer dig uafhængig rådgivning under hele processen i et bolig køb. Du er garanteret, at det er en erfaren boligadvokat, der giver dig professionel rådgivning – det lader vi nemlig ikke andre om. Vi giver pris garanti !

Hvad siger klienterne

Dygtig og effektiv. Vi har anvendt advokat Anette Malthe og kunne vi give 10 stjerner fik hun det. Vi benyttede hendes professionelle advokatbistand ved en bolighandel. Mange tak.

Professionel hjælp ved køb af sommerhus Jeg har brugt Anette Malthe fra LexJuris Advokatfirma i forbindelse med køb af et sommerhus. Som førstegangskøber af et sommerhus, og samtidigt et ældre sommerhus med flere udfordringer, så havde jeg virkelig brug for at kunne stille spørgsmål til en professionel og få alt penslet ud. Det fik jeg i dén grad opfyldt og det var en optimal ydelse jeg fik leveret. Jeg blev mødt med forståelse og hjælp, når som helst jeg, i købsprocessen, havde behov for det. Tak til Anette Malthe og LexJuris for al hjælpen. Jeg vender helt sikkert tilbage, hvis jeg igen får behov for en advokat.

Mit første boligkøb var en succes Mit første boligkøb var en succes. Tak til Anette for god kommunikation og sparring. Kæmpe anbefaling herfra.

Ofte Stillede Spørgsmål – Dødsbo

Hvad er et dødsbo?

Et dødsbo er den samlede formue, som en afdød efterlader sig. Det omfatter alt fra ejendom, opsparinger og gæld til personlige ejendele. Dødsboet skal gøres op og fordeles blandt arvingerne.

Hvem tager sig af dødsboet?

Det er arvingerne, der står for dødsboet, evt. med hjælp fra en advokat. Skifteretten fører tilsyn og afgør, hvordan boet skal behandles – fx privat skifte, boudlæg eller bobestyrerbo.

Hvad er forskellen på privat skifte og bobestyrerbo?

Ved privat skifte står arvingerne selv for opgørelsen af dødsboet. Bobestyrerbo anvendes, når der er tvister, insolvens eller arvingerne ikke ønsker at stå for boet selv – her udpeges en bobestyrer af Skifteretten.

Skal der betales skat eller afgift af dødsboet?

Ja, der betales boafgift af arven, dog ikke hvis arven tilfalder ægtefællen. Boafgiften afhænger af relationen til afdøde og udgør typisk 15–36,25 %. Der kan også være dødsboskat, afhængigt af boets størrelse og indtægter.

Hvor lang tid tager det at behandle et dødsbo?

Et dødsbo skal afsluttes og boopgørelsen indsendes til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet. Forenklede boformer kan dog være hurtigere.

Hvad er en boopgørelse?

En boopgørelse er en detaljeret opgørelse over afdødes aktiver og passiver. Den danner grundlag for beregning af boafgift og fordeling af arv og skal godkendes af Skifteretten.

Kan jeg arve uden at hæfte for gæld?

Ja, ved boudlæg hæfter du ikke for afdødes gæld. Ved privat skifte skal mindst én arving være solvent og hæfter for korrekt behandling af boet, men hæfter ikke nødvendigvis for afdødes gæld.