Dødsbo

Når en person afgår ved døden, er der mange praktiske opgaver for arvingerne.

Arvingerne skal fx tage stilling hvordan boet efter den afdøde skal behandles, hvad der skal ske med afdødes penge, fast ejendom, øvrige ejendele og evt. gæld, alt det der indgår i det samlede dødsbo.

Selvom den afdøde kun efterlod sig få penge og ejendele er der mange beslutninger at træffe.

Behandlingen af et dødsbo sker i samråd med arvingerne. Skifteretten kan vejlede arvingerne.

Når der er tale om et lidt større dødsbo, er det altid godt at få rådgivning fra en advokat og evt. en revisor.

Muligheder for at skifte dødsboet:

• Privat skifte
• Forenklet privat skifte
• Boudlæg
• Bobestyrerbo

Som ægtefælle kan du overtage afdødes bo som:

• Udlæg til ægtefælle
• Forenklet privat skifte, når du er eneste arving
• Uskiftet bo

Hvad sker der i Skifteretten

Skifteretten  i den retskreds, hvor afdøde boede, sikrer, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt.

Kort tid efter den afdøde er gået bort indkalder Skifteretten arvingerne til et møde.
Det er oftest ægtefællen eller et af afdødes børn, der har været i kontakt med bedemanden ved dødsfaldet, der indkaldes.

Hvis afdøde havde oprettet testamente, fremlægger Skifteretten det ved mødet, ligesom afdødes økonomiske forhold undersøges.

Dødsboet efter afdøde skal være afsluttet indenfor 15 måneder.

Vores rådgivning:

• Hvilken skifteform kan og bør vælges
• Afkald på skifte af uskiftet bo
• Udarbejdelse af åbningsstatus
• Udlevering af dødsboet
• Salg og værdiansættelse af aktiver
• Stillingtagen til og håndtering af passiver
• Valg af rette tidspunkt for boets afslutning (skæringsdag)
• Udarbejdelse af boopgørelsen
• Repræsentation af arvinger i dødsboer
• Pensioner og livsforsikringer, herunder anfægtelse af begunstigelse
• Betaling af dødsboskat