Dødsboet:

Straks når vi dør, opstår der en ny person, nemlig boet efter os “Boet efter vores navn”.

Det foregår helt automatisk i det digitale system.

Det er denne nye “Boet efter Jens Jensen” der ejer og indestår for alle Jens Jensens aktiver og passiver.

Boet efter en person er repræsenteret ved arvingerne, eller alternativt repræsenteret ved en arving der har fuldmagt fra de øvrige arvinger eller en advokat der har fuldmagt fra alle arvinger.

Skifteretten skriver, i løbet af nogle uger efter afdøde er afgået ved døden, til afdødes ægtefælle eller til den arving, der var bedemandens kontaktperson.

Det er Skifteretten og Skattestyrelsen der sikrer, at arven udbetales til den eller de rigtige arvinger og at boafgiften bliver betalt til staten.

Dødsfald betyder, at der er mange praktiske og regnskabsmæssige opgaver for de efterladte

Arvingerne skal fx tage stilling til, hvordan boet efter afdøde skal behandles, hvad der skal ske med afdødes faste ejendom, en eventuel virksomhed eller et selskab, indeståender på konti, øvrige ejendele og evt. lån mv. Alt det indgår i det samlede dødsbo.

Skal et aktiv sælges eller ønsker en af arvingerne at overtage/købe aktivet og hvilken værdi repræsenterer aktivet.

Jo flere aktiver og passiver den afdøde havde, jo flere beslutninger skal der træffes.

Dødsboet skal være afsluttet senest 15 måneder efter dødsdagen og ejede afdøde fx. fast ejendom eller andre aktiver, der skal sælges, er det derfor vigtigt ikke at spilde unødig tid, da det kan opleves, at tiden løber fra en til sidst. Fristen på 15 måneder kan ikke forlænges.

Hvis boet ikke kan afsluttes senest efter 15 måneder, overgår boets behandling til en bobestyrer, der er antaget af Skifteretten.

Arvingerne beslutter, indenfor mulighederne, evt. i samråd med Skifteretten, hvordan boet skal behandles.

I et større dødsbo giver det god mening  at få rådgivning fra en advokat og evt. en revisor.

Dødsboskiftet:

Dødsboet kan skiftes (fordeles) på forskellige måneder. Derudover er der også mulighed for at boet ikke skiftes, det sker hvis afdødes ægtefælle får boet udleveret som uskiftet bo.

Dødsboet skiftes som:

• Privat skifte
• Forenklet privat skifte
• Boudlæg
• Bobestyrerbo

Dødsboet udlægges til ægtefælle som:

• Ægtefælleudlæg
• Forenklet privat skifte, når du er eneste arving
• Uskiftet bo

Oversigt over 4 skifteformer:

Privat skifte:

Privat skifte betyder, at arvingerne selv forestår opgørelsen af dødsboet. Det kan evt. ske med hjælp fra en advokat.

Afdøde må ikke have udelukket privat skifte i sit testamente. Hvis afdøde har det, er privat skifte ikke en mulighed.

Når dødsboet ser ud til at ende med et økonomisk overskud, der skal fordeles mellem afdødes arvinger, kan boet udleveres til privat skifte.

Det vil sige, hvis afdøde efterlod sig både ægtefælle og børn skal ægteparrets samlede formue overstige, i 2024 kr. 870.000,00., inkl. livsforsikringer og pensioner, ellers kan ægtefællen kræve boet udlagt som ægtefælleudlæg.

Der skal underskrives en solvenserklæring fra mindst en af arvingerne, altså skal mindst en af arvingerne være solvent (kunne betale sine regninger som de forfalder).

Boudlæg:

Hvis dødsboet er et meget lille bo, kan det udlægges og overtages af afdødes nærmeste eller den der har betalt begravelsen.

Dødsboet kan udlægges, hvis der er værdier for højest kr. 51.000 i 2024, når rimelige udgifter til følgende er betalt:

• Udgifter til begravelse/bisættelse, bedemand mv.
• Pantsikret gæld, fx. lån med pant i afdødes faste ejendom

Du skal ikke betale afdødes gæld til kreditorer.

Uskiftet bo:

Hvis afdøde og afdødes ægtefælle udelukkende efterlod sig fælles børn har længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo.

Det betyder at ægtefællen overtager afdødes dødsbo, uden at skifte med arvingerne.

Ved længstlevendes død, når begge boer skal skiftes, vil der være to bundfradrag der kan fradrages inden der skal betales boafgift.

Ægtefælleudlæg:

Ægtefælleudlæg er en mulighed i små boer. Nærmere bestemt dødsboer hvor ægtefællernes samlede formue ikke overstiger et vist beløb. Beløbet reguleres hvert år og udgør i 2024 kr. 870.000,00.

Hvis den samlede formue ikke overstiger kr. 870.000,00 inkl pensioner og forsikringer kan ægtefællen bede om at få hele boet efter afdøde udlagt til sig selv.

Ægtefællens ret til ægtefælleudlæg går forud for børns ret til tvangsarv.

Hvad sker der i Skifteretten

Skifteretten  i den retskreds, hvor afdøde boede, sikrer, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt.

Nogle uger efter afdøde er gået bort skriver Skifteretten til den arving der var kontaktperson hos Bedemanden. Skifteretten indkalder til et møde om dødsboets behandling. Mødet kan være et tlf. møde, hvor arvingen skal ringe til Skifteretten.

Hvis der er en ægtefælle efter afdøde, er det ægtefællen der indkaldes til møde i Skifteretten.

Hvis afdøde havde oprettet testamente, oplyser Skifteretten om det ved mødet. Hvis afdøde havde oprettet et gyldigt testamente, skal arven fordeles efter testamentet, i stedet for efter Arveloven.

Hvis arvingerne har antaget en advokat, til at udfærdige boopgørelsen, så skriver advokaten til Skifteretten, at vedkommende udarbejder boopgørelsen og sørger også for, at de relevante dokumenter underskrives af arvingerne og sendes til Skifteretten.

Skifteretten udfærdiger herefter skifteretsattest. Den kan arvingerne eller advokaten bruge til fx. at sørge for betaling af regninger m.v., i den tid bobehandlingen varer.

Bobehandlingen skal være afslutet og indsendt til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Frister:

Skifteretten indrykker proklama i Statstidende og afdødes kreditorer har derefter 8 uger til at anmelde deres krav i boet.

Senest 6 måneder after dødsfaldet skal indsendes en åbningsstatus til Skifteretten.

Senest 15 måneder efter dødsfaldet skal boopgørelsen af sluttes og indsendes til Skifteretten.

Boopgørelsen:

Boopgørelsen er et regnskab over afdødes formue.

Det vil sige alle afdødes aktiver fratrukket passiver.

Boopgørelsen skal afsluttes og indsendes til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Forud for boopgørelsen er indsendt en åbningsstatus til Skifteretten. Åbningsstatus er en foreløbig opgørelse over dødsboets aktiver og passiver som Skifteretten skal modtage senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Skifteretten skal altid modtage en dødsboopgørelse over afdødes aktiver og passiver uanset om boet skal skiftes mellem arvinger eller om det skal udlægges til ægtefællen.

Hvis afdøde var i et ægteskab skal ægtefællernes formue fremgå af opgørelsen.

Boafgift:

Boafgift er en andel af dødsboets samlede værdi. Beløbet skal betales til Staten, inden arven udbetales til arvingerne. Med mindre, eneste arving er afdødes ægtefælle, da en ægtefælle ikke betaler boafgift.

I ethvert dødsbo er der et skattefrit bundfradrag. Bundfradraget stiger en smule hvert år, i 2024 udgør bundfradraget kr. 333.100,00.

Bundfradraget er skattefrit og fradrages før boafgiften beregnes.

Hvis der er tale om boopgørelse efter to ægtefæller, fx. hvor længstlevende sad i uskiftet bo efter førstafdøde, så er der to bundfradrag der kan fratrækkes, inden boafgiften beregnes.

Hvor stor en procentdel boafgiften udgør, afhænger af hvilken status arvingerne har, i forhold til afdøde.

Ægtefælle – 0 %

Livsarvinger, børn, stedbørn, børnebørn og forældre – 15 %

Samlever, når der er oprettet udvidet samlevertestamente – 15 %

Fjernere slægtninge, fx. Søskende 15 % + en tillægsafgift, samlet 36,25 %

Vores rådgivning:

• Hvilken skifteform kan og bør vælges
• Afkald på skifte af uskiftet bo
• Udarbejdelse af åbningsstatus
• Udlevering af dødsboet
• Salg og værdiansættelse af aktiver
• Stillingtagen til og håndtering af passiver
• Valg af rette tidspunkt for boets afslutning (skæringsdag)
• Udarbejdelse af boopgørelsen
• Repræsentation af arvinger i dødsboer
• Pensioner og livsforsikringer, herunder anfægtelse af begunstigelse
• Betaling af dødsboskat