Det økonomiske opgør #2 – millimeterretfærdighed koster…

Indlægget vil forklare opgørelsen af formuen ved skilsmisse og give et forsimplet eksempel på en bodeling.

Bodeling #2 af 2:

Opgørelse

Jeres netto-fællesbo er jeres nettoværdier. Det vil sige en opgørelse, hvor alle aktiverne er fratrukket passiverne. Du skal simpelthen opregne hver aktivs værdi, og er der en tilhørende gæld som der fx ofte er i en ejendom eller en bil, så skal den fratrækkes. Den værdi der er tilbage, er nettoværdien.

Der skal laves en opgørelse for hver af jer.

De sammenlagte nettoværdier er jeres netto-fællesbo.

Det er jeres nettofællesbo der skal deles 50/50.

Derefter skal jeres netto-fællesbo deles, så I får det, som svarer til halvdelen af nettofællesboet.

Det kan ofte betyde, at den ene ægtefælle har et boslodskrav imod den anden. Altså en form for udligningskrav, så begge parter har modtaget det samme beløb.

Det er kun positive beløb, der deles. I skal ikke dele negative beløb, hvorfor negative beløb skal beregnes som 0 kr. Du kan altså være så uheldig at din ægtefælle har meget mere gæld end dig, der skal trækkes fra i netto-opgørelsen.

Det kan for dig betyde, at din bodel bliver positiv med et beløb, du skal dele, og din ægtefælles beløb bliver negativ, og dermed bliver der ikke noget at dele.

Eksempel på bodeling

[Tabel indsættes her]

Det er som ovenfor nævnt at kun positive beløb skal deles, hvorfor der i dette eksempel kun skal deles hustruens bodel på 20.000 kr., hvilket giver 10.000 kr. til hver ægtefælle.
Det forhold at mandens bodel er negativ med 5.000 kr., har kun den betydning for hustruen at hun intet får af manden.
Samlet betyder eksemplet at manden har et bodlodskrav på 10.000 kr. hos hustruen.

Og ja, det kan godt føles unfair.

Det er vigtigt, at opgørelsen er skriftlig, dateret og underskrives af jer begge.

Mine næste indlæg vil handle om de forskellige omdrejningspunkter i skilsmissen, i de næste indlæg vil jeg tage fat på ægtefællebidrag.