DELT BOPÆL
-sådan fungerer det…

Tidligere var det sådan
at:

  • en forælder var bopælsforælder
  • en forælder var samværsforælder.

men

i det nye familieretlige system
kan forældre med fælles forældremyndighed have delt bopæl.

 

TVUNGEN DELT BOPÆL
– de første 3 måneder

Forældre, der har fælles forældremyndighed, har automatisk delt bopæl,
de første tre måneder efter de er gået fra hinanden

Det betyder,
at der ikke kan lægges bopæls-sag an, i de første 3 måneder efter I er gået fra hinanden,
i den periode betragtes I begge som bopæls-forældre

Den delte bopæl bortfalder efter 3 måneder

I 3 måneders perioden kan der dog søges om samvær,
hvis en af jer ønsker Familieretshusets afgørelse om samvær,

men der kan som sagt IKKE søges om,
at Familieretshuset skal træffe afgørelse
om barnets bopæl.

Årsagen til tvungen delt bopæl:

Den delte bopæl skal sikre, at barnet
får en blød overgangsfase
og
bevarer familielivet “status quo”
indtil de ydre omstændigheder
er faldet på plads

“er det noget sludder
– bestemt af politikere, der ikke har en døjt forstand på
hvordan 2 voksne, der er i krise (læs: skilsmisse) ofte agerer?”

“Helt klart, JA”
(men det er jo en helt anden sag)

Selvom I befinder jer
i 3 måneders perioden,
så kan I godt AFTALE, hvor barnets bopæl
skal være

Ingen regel uden undtagelse

Der er selvfølgelig aldrig en regel,
uden der også findes undtagelser

OG
der kan rejses en bopæls-sag i tilfælde af:

  1. Væsentlige hensyn til barnet taler imod den delte bopæl – fx. mistanke om vold eller seksuelle krænkelser mod barnet
  2. begge forældre fraflytter den fælles bopæl

 

EN AFTALE OM DELT BOPÆL
-efter 3 måneder

Efter 3  måneders perioden
kan I frit aftale delt bopæl

Familieretshuset kan IKKE træffe afgørelse
om delt bopæl

det er UDELUKKENDE
en aftale, I selv kan lave

I kan lave en aftale om delt bopæl,
uanset hvordan I har fordelt samværet mellem jer

I behøver altså ikke
at have aftalt en  7/7 ordning,
for at delt bopæl er en mulighed

Aftalt, delt bopæl – er enten eller

hvis I ønsker delt bopæl
og har indgået en aftale om delt bopæl,
forventes det, at I er enige om
ALT om barnet og samarbejder godt,
derfor kan Familieretshuset
IKKE træffe afgørelse
om samvær

Hvis I ikke selv kan blive enige om samværsaftalen,
og en af jer derfor har brug for
Familieretshusets afgørelse om samvær,
bortfalder den delte bopæl

Det er enten eller…

DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:

Aftalen behøver ikke være skriftlig,
I bestemmer hvordan aftalen skal være

Aftalen har UDELUKKENDE
betydning i jeres
indbyrdes forhold

I har mulighed for at registrere
den delte bopæl i Familieretshuset

Men,
barnet har stadig KUN
1 “rigtig adresse” (cpr.adressen),
den delte bopæl har altså
INGEN praktisk betydning

I kan betinge aftalen af,
at I ikke flytter langt fra hinanden,
-vær klar over
at du mister din andel i den delte bopæl,
hvis du ikke overholder punkterne i aftalen

Det er vigtig at du har overvejet
punkterne i aftalen aftalen grundigt,
før du indgår en aftale om delt bopæl

 

AFTALEN OPHØRER

I kan til enhver tid
bringe aftalen til ophør

Det gøres ved:

  1. I aftaler at den fælles bopæl ophører
  2. den ene forælder giver den anden forælder besked om, at aftalen ophører
  3. ved uenighed ophører aftalen først, når Familieretshuset har truffet afgørelse

 

Her kan du læse mere om SKILSMISSE

 

Læs mere om samvær

 

 

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

medlem af:
logo- familieadvokater.png

Sådan finder du ud af, om du har krav på ægtefællebidrag

Ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden,
det er simpelthen en forpligtigelse, der følger med dèt, at blive gift.

og
i visse tilfælde kan forpligtelsen også udstrække sig
efter separationen eller skilsmissen.

 

Ved en separation eller skilsmisse er der 2 vilkår, I skal blive enige om

      • ægtefællebidrag
      • lejebolig (overtagelse)

Før I er enige om vilkårene
(eller I har modtaget en afgørelse – hvis I ikke selv kan blive enige)
kan Familieretshuset ikke udfærdige en separations eller skilsmissebevilling

Tilbage til bidraget

Hvis I ikke selv kan blive enige om, du har krav på ægtefællebidrag,
træffer Familieretten afgørelse om det,
og derefter
træffer Familieretshuset en afgørelse om
hvor stort bidraget skal være, og hvor længe det skal betales

Familieretten afgør, om du har ret til ægtefællebidrag

Forskellige faktorer spiller ind når
Familieretten afgør
om du
har krav på
et ægtefællebidrag

og
du kan nemt selv vurdere om ægtefællebidrag
er noget du bør overveje

Hvis din ægtefælles indtjening er meget større end din – har du et godt udgangspunkt

4 punkter har afgørende betydning ved
vurderingen af, om du har krav på ægtefællebidrag:

      • forskel i jeres indkomst
      • din årlige indtjening (som udgangspunkt) ikke overstiger kr. 320.000,-
      • ægteskabet varighed
      • som udgangspunkt har det også betydning, hvilken udsigt du har til fremtidig beskæftigelse

Det er Familierethuset, der afgør, hvor stort bidraget skal være, og hvor længe det skal betales

Det betyder:
når det er besluttet, at du har KRAV på ægtefællebidrag
så er næste step:

      • bidragets størrelse
      • bidragets længde

Beregnings-modellen:

      • bidragets størrelse vil ofte udgøre 1/5 af forskellen på jeres brutto-indkomst
      • bidrags-perioden vil kun meget sjældent overstige 10 år

 

Idag er det helt klare udgangspunkt, at ægtefæller skal være selv-forsørgende
færre og færre er berettiget til ægtefællebidrag
og
perioden fastsættes i forhold til
hvordan dine fremtidsmuligheder er, for at være selv-forsørgende
derfor:
går ægtefællebidrag hen imod
at færre er berettiget til bidraget
og hvis man er berettiget, så er det i en kortere periode

 

Betalings-modellen

      • Udbetaling-Danmark kan hjælpe dig med at inddrive bidraget
      • bidrags-beløbet er fradragsberettiget for bidragsyderen
      • bidrags-beløbet er skattepligtig for bidrags-modtageren
      • bidragspligten kan bortfalde eller nedsættes til kr. 0,- hvis du flytter sammen med en samlever

 

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

medlem af:
logo- familieadvokater.png

Alle parforhold slutter…
enten
når den ene af jer dør
eller når I vælger at gå fra hinanden

og hvis I er samlevende
kan det nemt ende i en økonomisk krise

Lad mig forklare

Som ægtefæller
er der et stykke af vejen sørget for
den økonomiske deling

og det er der fordi

nogle love og bestemmelser regulerer
ægtefællers deling af formue
ved død og ved skilsmisse

Det er fx. bestemmelser i:

        • arveloven
        • ægtefælleloven

men de bestemmelser gælder desværre ikke for samlevende

sagt på en anden måde

Uanset
om samlevende par lever sammen på præcis samme
fasttømrede måde
som par, der er gift med hinanden

og 
livet i dagligdagen
ikke adskiller sig det mindste fra
ægtefællers dagligdag –
så er der en væsentlig forskel

netop fordi

        • arveloven – og
        • ægtefælleloven

aldrig kommer til at gælde for samlevende

 

Men der er en løsning

 

Der findes ingen love og regler
der fordeler aktiver og formue
når samlivet ophører mellem samlevende

og det er uanset
om ophøret – skyldes

        • “skilsmisse”
          eller
        • død

 

 

Samlevende er sin egen lykkes smed

-og med det mener jeg

hvis du ønsker dig økonomisk tryghed,
er det eneste der kan hjælpe jer som samlevende par
et dokument
vi kan også kalde det en aftale mellem jer
der regulerer og fordeler jeres aktiver og formue (hus, indbo, opsparinger, bil m.v.)

faktisk er det nærmere bestemt 2 dokumenter
det ene, der træder i kraft ved død
og det andet, der træder i kraft, hvis I skal skilles

det siger næsten sig selv, at I kun får
brug for det ene dokument (den ene aftale)

 

altså
enten dør den ene af jer
eller også går i fra hinanden
men
fuldstændig som når I tegner en forsikring
må I forholde jer til, at I ikke kender fremtiden

 

Løsningerne hedder:

        • testamente
        • samejekontrakt

 

Testamentet:

sikrer, at I arver hinanden
mest muligt
og så vidt muligt som ægtefæller

og at længstlevende af jer
kan overtage indbo og bolig
ligesom en ægtefælle

(I kan selvfølgelig også bestemme et andet arveforhold – her har jeg blot skrevet et eksempel på et meget almindeligt ønske)

 

Samejekontrakten:

sikrer, at I har aftalt
hvordan I skal dele jeres aktiver og formue
hvis I skal skilles

og har forholdt jer til
hvordan en evt. fælles bolig
skal sælges m.v.

 

               HER kan du læse mere om, hvordan I nemt opretter testamente hos os

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

medlem af:
logo- familieadvokater.png

Sådan bliver samværsaftalen som dit barn ønsker det
(og du kan vise vejen).

 

Når du har læst det her blogindlæg, så ved du:

  1. Hvad barnets initiativ-ret er.
  2. Hvordan dit barn bruger initiativretten.
  3. Hvad der sker, når dit barn bruger sin initiativret.

 

Så længe dit barn ikke er myndig, er det dig og barnets anden forælder der træffer beslutninger på barnets vegne.
Men barnet har en initiativret og kan dermed bede Statsforvaltningen om at ændre bopæl eller samvær.
Det kan f.x. være hvis barnet er utilfreds med de aftaler som I (forældre) har indgået, eller den afgørelse Statsforvaltningen har truffet,om bopæl eller samvær.
Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det må ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.
Men du kan selvfølgelig vejlede dit barn om, at det er en mulighed, der findes.

 

 

1. Hvad er barnets initiativret

Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det skal ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.

Det kan fx. være en mulighed, hvis dit barn ønsker mere eller mindre samvær med den forælder barnet ikke bor hos.

For eksempel når barnet bliver ældre og helt naturligt får flere aktiviteter og gøremål med venner/veninder, der hvor barnet har bopæl.
Eller hvis barnet selv har behov for mere tid hos den ene forælder og mindre hos den anden.

Det kan også være, at barnet er påvirket af, at den ene forælder taler dårligt om den anden og derfor føler, der er dårlig stemning – hvilket igen betyder, at barnet hellere vil være hos den forælder, der ikke taler dårligt om den anden.

 

 

2. Hvordan bruger dit barn initiativretten

Dit barn skal være mindst 10 år for at bruge sin initiativret
– og barnet skal selv kontakte Statsforvaltningen.
Det kan gøres på 2 måder:

1. Barnet kan ringe til Børnenes Skilsmissetelefon i Statsforvaltningen på telefonnummer 20 600 550. Rådgiveren kan vejlede barnet i at bruge sin initiativret og hjælpe med at oprette sagen.

2. Barnet kan printe skemaet Blanket om barnets initiativret, udfylde det og sende skemaet til Statsforvaltningen med post. Adressen er: Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenraa

 

3. Hvad sker der, når barnet bruger sin initiativret?

Når barnet har taget kontakt til Statsforvaltningen, indkaldes forældrene til et møde for at diskutere de ændringer, som barnet ønsker.
Det er ikke sikkert, alle barnets ønsker bliver opfyldt.

Det ubehagelige for barnet kan være, at  forældrene får at vide, hvad barnet har sagt eller skrevet.
Det kan måske få nogle børn til at ændre beslutning om at ville tale med eller skrive til Statsforvaltningen.

 

Det var en lille opdatering om barnets initiativret, og hvordan den bruges.

Gør som 1000-vis andre, der skal skilles  
Tilmeld dig nyhedsbrevet om skilsmisse,
GRATIS værktøjer og viden.
Samtidig modtager du e-bogen:
 Tjekliste når du skal skilles,
der hjælper dig det første skridt mod den gode skilsmisse.

 

Kærligst/
Anette Malthe, advokat

logo- familieadvokater.png

Pension

Hvem snupper pengene, hvis I skal skilles, og kan du regne med at blive betalt for dit liv som familiens stuepige?

 

Vi deler IKKE automatisk deler pensionsopsparinger, når vi bliver skilt..

Og det er farligt, hvis du er blevet familiens tjenende ånd og samtidig regner med, at det er nok er en fælles familie-beslutning,

OG at du sikkert bliver kompenseret for dine gode gerninger, hvis du nu skulle gå hen og blive skilt.

Det er IKKE rigtigt!

Som du sikkert godt ved, udtages pensionsopsparinger forlods, hvis du skal skilles
– din mand (det er tit mænd med de største opsparinger) kan altså i vidt omfang udtage sine pensionsopsparinger,
FØR I skal i gang med at dele jeres fællesbo –

OG muligheden for kompensation til dig foregår efter regler,
der absolut IKKE nødvendigvis tilgodeser, at du har tjent færrest penge, men til gengæld ofret den nødvendige tid på, at få børn til at blive gode voksne.

OVERSIGT OVER REGLERNE

Hovedregel:

Pensionsordninger udtages forlods, dvs hver ægtefælle udtager egne pensionsordninger FØR deling. Ved korterevarende ægteskaber (under 5 år) udtages ALLE pensionsrettigheder. Der tages IKKE hensyn til forud-gående samliv. Kun ægteskabet medregnes.

Undtagelse 1:

Ved ægteskaber over 5 år udtages kun rimelige pensionsrettigheder udtages forlods (ved rimelige pensionsordninger forstås arbejdsmæssige pensioner).

Ikke rimelige pensionsordninger deles.

Som ved hovedreglen medregnes forudgående samliv IKKE.

En rettesnor kan være, at rimelige pensioner er oprettet i forbindelse med arbejdspladsen, mens de ikke rimelige mere har karakter af en ekstra opsparing.

Undtagelse 2:

Fællesskabskompensation

– kompensation for i en årrække at have været på deltid for familiens skyld (det SKAL være af hensyn til fx børn) og dermed have opnået en mindre pensionsopsparing.

DOG med den begrænsning, at du kompenseres ud fra, hvor langt DU er nået i din karriere, og hvad DU kunne have opsparet, dersom du havde arbejdet fuld tid.

Hvis du har været hjemmegående eller på deltid og derfor helt naturligt ikke har videreuddannet dig eller avanceret på arbejdet, så kan du ALDRIG blive kompenseret ret meget.

Undtagelse 3:

Rimelighedskompensation

– kompensation for at blive stillet URIMELIGT ringe, i forhold til din mands opsparing. Denne kompensation er en opsamling i forhold til reglen om fællesskabskompensation.

Ægteskabet skal have varet i mindst 15 år. Her tages der modsat hovedreglen og undtagelse 1 også hensyn til forudgående samliv.

DOG skal urimeligt ringe ses i forhold til, hvad fx en tjenestemand kunne have opsparet, og såfremt du allerede er på det niveau, så er du ikke urimeligt ringe stillet, UANSET hvor mange midler din mand har opsparet.

Undtagelse 4:

Underskrevet/tinglyst ægtepagt imellem jer, om at kapital og ratepensioner skal deles ved separation/skilsmisse.

Den allerbedste løsning, der sikrer dig ligedelingen ved skilsmisse, således I sammen har taget fælles ansvar for familiens ve og vel.

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

Til dig der er på vej ind i verden

3 ting du skal vide noget om som skilsmisse-forælder…

Jeg læste engang en artikel om, at i bopæl og samværs-sager kunne man høre advokater blive så skingre og skarpe i tonen, så man skulle tro, sagen handlede om advokatens egne børn.

Og sandt er det,
at dommere i bopæl/samværs-sager, tit formaner advokaterne, alvorligt, om at holde den gode tone – før sagen går igang .

Vi elsker vores børn – og en advokat er til fingerspidserne klar over, hvor meget der er på spil for klienten, i den her type sager.

Lidt facts om bopæl og samvær:

  • Udgangspunktet for børns samvær med forældrene findes i Forældreansvarsloven. Efter Forældreansvarsloven har børn ret til samvær og kontakt med begge forældre. Begge forældre har ansvar for, at det sker.
  • Når I flytter fra hinanden, skal I blive enige om barnets bopæl. Selvom I har et ønske om, at barnet skal bo lige meget hos jer begge, kan kun den ene af jer have bopælen.
  • Du kan ikke selv flytte barnets bopæl, det kræver accept fra den forælder, der skal være samværsforælder.
  • Hvis I ikke kan blive enige om barnets bopæl, så kan Familieretshuset hjælpe og vejlede, og i sidste instans kan Retten træffe en afgørelse om, hvor barnets bopæl skal være.
  • Selvom Retten tillægger den ene forælder barnets bopæl, har I som udgangspunkt fortsat fælles forældremyndighed. Hvor spørgsmålet tidligere omhandlede forældremyndigheden, så handler det idag om, hvor barnet skal bo.
  • I kan frit indgå en samværsaftale. Men kan I ikke blive enige om en aftale, træffer Familieretshuset en afgørelse om det, der er bedst for barnet.
  • Det er vigtigt, at I har en KLAR aftale om samvær, fast samvær, sommerferie, jul/nytår, påske, pinse, efterårsferie og vinterferie. For det første giver det dig mulighed for at gennemtvinge samvær ved Fogedretten (mere om det herunder), og for det andet vil det give færrest konflikter imellem jer.

 

Fogedretten

Hvis aftalen om samvær ikke overholdes, kan barnet kræves udleveret igennem Fogedretten.
Såfremt du vil kræve udlevering af dit barn gennem Fogedretten skal følgende være opfyldt.

  • Samværet med barnet skal være bestemt af Familieretshuset eller en domstol
  • Samværet er besluttet af jer på et møde hos Familieretshuset
  • Samværet er besluttet ved en aftale mellem jer, hvoraf det fremgår, at aftalen kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse (tvangsfuldbyrdelse, dvs. gennemtvinge sin ret)

Derfor er det MEGET afgørende, at din samværsaftale ikke bare er en løs mundtlig aftale, der ikke kan dokumenteres.

I tilfælde af samværet ikke overholdes, er det VIGTIGT, at der er en klar aftale/afgørelse, som du kan fremvise for Fogedretten og anmode dem om hjælp til at gennemtvinge samværet.

Erstatningssamvær

Hvis samværet aflyses, stort set uanset af hvilken grund, har samværsforælderen krav på erstatningssamvær.
Det er Familieretshuset, du skal ansøge om erstatningssamvær.

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

Derfor skal du aldrig forlade dine børn

Faldgruben hedder ”de facto” og kan betyde, at du bliver kørt helt ud på et sidespor…

Jeg har mødt en del klienter, der ikke kendte reglen om ”de facto” …..
og de har lært begrebet at kende på den benhårde måde.

Kend reglen, så du undgår ubehagelige overraskelser.

 

På godt dansk betyder “de facto”:

  • i virkeligheden eller i praksis
  • altså i modsætning til juraen, altså regler ifølge love og bekendtgørelser

De facto er forbundet med passivitet – en tilstand du passivt accepterer.
Du forsøger ikke at trumfe din ret igennem,
men accepterer “virkeligheden eller den praksis I i familien udøver”
over for lang tid, og bliver dermed fanget.

 

I en skilsmisse har de facto reglen betydning på området for:

  • Børnenes bopæl og samværet med ikke bopælsforælderen
  • Bodelingen (som er den økonomiske del af skilsmissen)

 

Børn, bopæl og samvær

I en skilsmisse har de facto begrebet størst betydning på bopæl og samværs området.

Fristen for hvornår I kan siges at have indrettet jer på en måde, som fx Familieretshuset vil træffe beslutning ud fra, er ikke særlig lang.

Familieretshuset bruger de facto reglen, når I som forældre er uenige om børnenes bopæl eller jeres samvær med dem.

Familieretshuset vurderer blandt andet ud fra, hvordan I i praksis har indrettet jer fx igennem de seneste 3 måneder.

 

DERFOR
har det altafgørende betydning, at du ikke indgår en midlertidig aftale om børnenes bopæl eller om dit samvær med dem
(som i dit hoved og måske efter jeres mundtlige aftale, skal ændres, ligeså snart du fx har styr på en passende bolig)

ELLER
Du måske flytter fra jeres fælles bopæl uden børnene, fordi det vil give mest ro for familien,
og fordi du ved, det kun er en kort overgang, så skal børnene selvfølgelig bo hos dig.

Lad mig give dig et ultrakort eksempel:

  • I skal skilles
  • Det går virkelig dårligt og der er krig hjemme hos jer hver dag
  • I beslutter, at det er bedst du flytter – for fredens skyld
  • Lige nu ser du kun børnene hver 2. weekend – for du har kun en etværelses lejlighed
  • Men lige så snart du finder en passende bolig, skal I have børnene 7/7
  • Du finder passende bolig efter 3-4 måneder – og meddeler “Jeg er klar til 7/7”
  • Din ægtefælle siger “Nej – det var da ikke aftalen” – “Glem det”
  • Du sender sagen i Familieretshuset – der går sagsbehandlingtid
  • Familieretshuset kan kun holde sig til, hvordan de kan se jeres samvær har været, i de måneder der nu er gået
  • Du siger “Vi aftalte 7/7” – Din ægtefælle siger “Vi aftalte, at børnene skulle bo hos mig og du skulle have weekendsamvær med dem”
  • Du har et problem
  • Børnene kan inviteres ind til en samtale og fortælle hvordan de gerne vil bo, og det kan blive redningen
    – men det afhænger helt af børnenes alder, hvad de siger og hvordan Familieretshuset oplever dem.

Stop op og tænk over hvad konsekvensen kan blive

Som det korte eksempel viser, kan Familieretshuset efter en ret kort periode kunne træffe afgørelse ud fra
hvordan I i ”de facto” (altså i virkeligheden) har indrettet jer.

Der er altid tale om en konkret vurdering, men skal du gøre dig klart,
at perioden, hvor du accepteret jeres situation, ikke behøver at være ret lang.

OG

Du skal gøre dig klart, at ingen undskyldning gælder !

Ingen undskyldning gælder 

Det vil sige,

  • det betyder ikke noget, hvorfor du var nødt til at rejse fra børnene
  • det betyder ikke noget, at det tog tid at finde passende bolig
  • det betyder ikke noget hvor meget du var der for børnene tidligere

 

 

Helt konkret kan Familieretshuset efter bare nogle få måneder afgøre, at bopæl og samvær som I udøver det i praksis,
skal danne grundlag for afgørelsen.
Igen, afgørelsen vil blive truffet ud fra hvad Familieretshuset skønner bedst for børnene, i lige præcis jeres sag.

Men, det har afgørende betydning hvordan I har indrettet jer
-om du fx er flyttet fra børnene,
-eller om du fx. kun ser børnene 3 dage i en 14 dages periode

Hvis du ikke er vågen,
kan du havne i fælde hvor der venter dig en lang og sej kamp hvis du ønsker at få ændret børnenes bopæl eller dit samvær.

Bodelingen

 Tidsfristen for at en bodeling er sket de facto, er væsentlig længere end ved børnenes bopæl og dit samvær med dem
– men det kan lade sig gøre, at I har delt jeres fællesbo, fordi I har indrettet jer på netop den deling igennem tid…

Ved bodelingen kan du, præcis som ved aftalen om bopæl og samvær, blive fanget af at have lavet en aftale passivt, sagt på en anden måde; undladt at kræve bodeling, om nødvendigt igennem retten.

Det vil sige,

  • hvis I har delt aktiver og passiver imellem jer,
  • og indretter jer på den bodeling igennem lang tid,
  • så kan bodelingen være sket de facto.

Sagt på en anden måde, så er der bodelingsaftalen indgået passivt.

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

Ægtefællebidrag

Ægtefællebidrag #2 af 2:

Indlægget vil behandle om du overhovedet har ret til ægtefællebidrag, i bekræftende fald skal det dernæst afgøres, hvor meget du har krav på og hvor længe. Det er henholdsvis Retten og Statsforvaltningen der afgør dette.

Ægtefællebidrag – dramaet om den hemmelige bonus!

Der er 3 step i en aftale om ægtefællebidrag:

  • Har du et krav på ægtefællebidrag?
  • Hvor længe har du krav på bidraget?
  • Hvor stort et månedlig beløb udgør bidraget?

 

Har jeg ret til ægtefællebidrag?

Retten afgør, om du har ret til et ægtefællebidrag, og hvor længe du har ret til det.

Retten ser på, hvad der præcis gør sig gældende for dig i dit ægteskab, men vurderer ud fra nogle ret bestemte parametre.

For det første skal ægteskabet have bestået i en vis periode, der som vejledende hovedregel ikke må være under 3 år.

Dine forhold: din alder og helbredssituation, om du har mindreårige børn, mulighed for at opnå en god lønindtægt – dernæst vil det indgå i vurderingen, om ægteskabet har stillet dig ringere i økonomisk henseende, det kan fx være som følge af, at du har været hjemmegående i en periode.

Din ægtefælles forhold: er der rent faktisk har mulighed for betaling af et ægtefællebidrag, det vil sige både ud fra lønindtægt og evt. øvrige forpligtelser som fx børnebidrag.

Retten pålægger ægtefællebidragspligten i en nærmere bestemt periode, ofte i mellem 3-5 år.

Men har der fx været tale om et langt ægteskab, hvor den ene ægtefælle (ofte hustruen) har været helt udenfor arbejdsmarkedet i mange år, kan Retten pålægge ægtefællebidraget i op til 10 år.

Hvor meget har jeg krav på i ægtefællebidrag?

Når Retten har besluttet, om du har krav på et ægtefællebidrag, er det Statsforvaltningen, der afgør størrelsen på bidraget.

Ægtefællebidragets størrelse vil afhænge af jeres bruttoindtægter, og ved beregningen arbejder Statsforvaltningen med en femtedelsregel og en tredjedelsregel.

Femtedelsregel:

Ægtefællebidraget fastsættes ofte til 1/5 af forskellen på din og din ægtefælles bruttoindtægt

Tredjedelsregel:

Ægtefællebidraget må som hovedregel ikke overstige 1/3 af den bidragspligtiges (din ægtefælles, i mit eksempel) bruttoindtægt

Efter omstændighederne er det muligt for Statsforvaltningen at nå frem til, at ægtefællebidraget skal fastsættes til kr. 0,-

HUSK:
For at få ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft må der ikke være gået mere end 2 måneder siden din skilsmisse når du søger.

Den hemmelige bonus

I ligestillingens navn har det gamle hustrubidrag ændret navn til ægtefællebidrag… det ændrer dog ikke ved, at det fortsat er os kvinder (hustruer, Gud bedre det) der oftest kan have et krav på det omstridte bidrag.

Ægtefællebidrag #1 af 2:

Indlægget vil behandle din mulighed for, uden Rettens og Statsforvaltningens indblanding, at lave en aftale om ægtefællebidrag.

Der er 3 step i en aftale om ægtefællebidrag:

  • Har du et krav på ægtefællebidrag?
  • Hvor længe har du krav på bidraget?
  • Hvor stort et månedlig beløb udgør bidraget?

 

Aftalen – det kan lade sig gøre!

Ofte betegner vi separation og skilsmisse under ét – skilsmisse. Det er der god grund til, for langt hen ad vejen er betydningen den samme.

Når vi gifter os, opstår som udgangspunkt formuefællesskabet. Og når vi separeres eller skilles, så skal formuefællesskabet ophøre, hvilket blandt andet betyder, at nettoformuen skal deles med halvdelen til hver ægtefælle.

Alt efter omstændighederne kan du have krav på ægtefællebidrag. Du kan selvfølgelig også være i den situation, at du tilpligtes at betale et ægtefællebidrag. Her vil jeg tage udgangspunkt i, at du kan have krav på bidrag. Det er i den forbindelse værd at have for øje, at man ikke nødvendigvis behøves at gå rettens vej. En skilsmisse er, for de flestes vedkommende, en meget hård og følelsesladet oplevelse, hvorfor der i sagen natur ikke er brug for en krig om ægtefællebidrag.

I et forsøg på at undgå krig om ægtefællebidraget, kan man alternativt selv
prøve at indgå en aftale med hinanden.

Der er nemlig ikke den store forskel på de aftaler, vi indgår ude omkring i hverdagen, og de aftaler som ægtefæller laver i forbindelse med en skilsmisse. Så du og din ægtefælle kan selvfølgelig sagtens selv indgå en gyldigt bindende aftale omkring betaling af ægtefællebidrag og fx aftale beløbsstørrelse og periode.

For at få en sådan aftale i hus med din ægtefælle, oplistes her nogle momenter, der kan indgå i jeres overvejelser:

  • Ægteskabets varighed – hvor længe har i været gift?
  • Din alder og helbredssituation, om du har mindreårige børn, mulighed for at opnå en god lønindtægt?
  • Har ægteskabet har stillet dig ringere i økonomisk henseende, det kan fx være som følge af, at du har været hjemmegående i en periode?

Laver I selv aftalen, er det, som med alle andre aftaler, væsentligt med dokumentation. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at aftalen er skriftlig, klar og præcis, dateret og underskrevet af jer begge.