En inkassosag handler om inddrivelse af skyldige beløb. Vel at mærke skyldige beløb som parterne er enige om.

Fogedretten er myndigheden når det kommer til inddrivelse af skyldige beløb. I inkassosager kan Fogedretten udelukkende behandle sager hvor skyldner ikke har fremsat indsigelser mod det skyldige beløb.

En af de meget almindelige udfordringer i inkassosager, er indsigelser fra skyldneren.

En indsigelse er en tvist eller en uenighed omkring det skyldige beløb.

Indsigelser kan variere, alt efter hvad den udsendte faktura angiver og hvilken ydelse eller vare din kunde har modtaget.

Straks en kunde/skyldner har sendt en indsigelse (klage) til dig, må betalingsprocessen standses. Tvisten/indsigelsespunktet skal afklares, inden betalingsprocessen kan fortsætte.

Hvis kunden er enig i en del af fakturaen, kan det give mening at kunden afregner den del af fakturaen der er enighed om og oplyse hvilke punkter og beløb der er uenighed om.

Det er dog ikke sikkert kunden ønsker at delbetale. Det kan være at kunden kræver, at der er enighed om det samlede krav inden der kan ske betaling.

Typiske indsigelser:

   Ø  Fakturabeløbet er for stort

   Ø  Timelønnen har været for dyr

   Ø  Der er skrevet for mange arbejdstimer på

   Ø  Der er mangler ved arbejdet

   Ø  Der er mangler ved varen

   Ø  Varen/arbejdet var forsinket og det havde stor betydning

 

Som nævnt, en indsigelse fra skyldner skal afklares før inddrivelsen kan fortsætte.

Dette uanset, om indsigelsen kommer straks der er sendt en faktura, i løbet af rykkerprocessen eller først når inddrivelsen er blevet til en inkassosag.

Tvisten afklares ved at bede skylder om at argumentere og dokumentere hvorfor fakturaen ikke er korrekt.

Derfra kan parterne evt. blive enige om en forligsmæssig løsning, fx et kompromis om nedslag i fakturabeløbet. Men hvis det ikke er muligt for parterne at nå til enighed, enten om betaling af hele beløbet eller om  et nedslag i fakturabeløbet, så må Retten i sidste ende tage stilling til tvisten.

I yderste konsekvens vil Retten altså skulle afsige en dom og domsbeløbet må så efterfølgende inddrives via Fogedretten. 

Hvad er et kompensationsgebyr?

Et kompensationsgebyr er et ekstra gebyr, som kan pålægges, når din kunde betaler for sent. Det er en kompensation for de ekstra administrative omkostninger, der er, ved at en kunde ikke betaler til tiden. 

Kompensationsgebyr opkræves uafhængig af rykkergebyr og inkassogebyr.  

Gebyret kan pålægges pr. faktura, det vil sige, ved én faktura så kan beløbet pålægges én gang, men er der to eller flere fakturaer, så kan beløbet pålægges det samme antal gange. 

Hvor stort er beløbet?

Kompensationsgebyret udgør kr. 310,- ,og er uafhængigt af, hvor stort fakturabeløbet er. Beløbet kan opkræves så snart din erhvervskunde ikke har betalt til tiden.   

Hvem kan du opkræve det overfor?

Du kan opkræve beløbet overfor dine erhvervskunder. Hvis du skal have krav på kompensationsgebyr, må din kunde altså ikke være privatperson, men skal være en virksomhed eller en forening med et CVR nr.

Hvornår kan du opkræve det?

Beløbet kan opkræves, så snart din erhvervskunde ikke har betalt til tiden.  Det vil sige dagen efter, at kundens faktura er forfaldet til betaling. Ved samme tid kan du også sende kunden en rykker og pålægge kr. 100,- i rykkergebyr. Kompensationsgebyret på kr. 310,- anføres på en linje for sig, lige som rykkergebyr og evt. renter også gør det.