Indlæg af Soren Nicolaisen

Hvordan håndterer du indsigelser i inkassosagen?

En inkassosag handler om inddrivelse af skyldige beløb. Vel
at mærke skyldige beløb som parterne er enige om.

Fogedretten er myndigheden når det kommer til inddrivelse af
skyldige beløb. I inkassosager kan Fogedretten udelukkende behandle sager hvor
skyldner ikke har fremsat indsigelser mod det skyldige beløb.

En af de meget almindelige udfordringer i inkassosager, er
indsigelser fra skyldneren.

En indsigelse er en tvist eller en uenighed omkring det
skyldige beløb.

Indsigelser kan variere, alt efter hvad den udsendte faktura
angiver og hvilken ydelse eller vare din kunde har modtaget.

Straks en kunde/skyldner har sendt en indsigelse (klage) til
dig, må betalingsprocessen standses. Tvisten/indsigelsespunktet skal afklares,
inden betalingsprocessen kan fortsætte.

Hvis kunden er enig i en del af fakturaen, kan det give
mening at kunden afregner den del af fakturaen der er enighed om og oplyse
hvilke punkter og beløb der er uenighed om.

Det er dog ikke sikkert kunden ønsker at delbetale. Det kan
være at kunden kræver, at der er enighed om det samlede krav inden der kan ske
betaling.

Typiske indsigelser:

   Ø 
Fakturabeløbet er for stort

   Ø 
Timelønnen har været for dyr

   Ø 
Der er skrevet for mange arbejdstimer på

   Ø 
Der er mangler ved arbejdet

   Ø 
Der er mangler ved varen

   Ø 
Varen/arbejdet var forsinket og det havde stor
betydning

 

Som nævnt, en indsigelse fra skyldner skal afklares før
inddrivelsen kan fortsætte.

Dette uanset, om indsigelsen kommer straks der er sendt en
faktura, i løbet af rykkerprocessen eller først når inddrivelsen er blevet til
en inkassosag.

Tvisten afklares ved at bede skylder om at argumentere og
dokumentere hvorfor fakturaen ikke er korrekt.

Derfra kan parterne evt. blive enige om en forligsmæssig
løsning, fx et kompromis om nedslag i fakturabeløbet. Men hvis det ikke er muligt
for parterne at nå til enighed, enten om betaling af hele beløbet eller om  et nedslag i fakturabeløbet, så må Retten i
sidste ende tage stilling til tvisten.

I yderste konsekvens vil Retten altså skulle afsige en dom
og domsbeløbet må så efterfølgende inddrives via Fogedretten. 

/af

Hvad er et pantebrev? – Hvad er et ejerpantebrev? 

Når det kommer til finansiering af køb af fast ejendom, møder man begreber som pantebrev og ejerpantebrev.

Både pantebrevet og ejerpantebrevet er væsentlige inden for finansiering af køb af fast ejendom, men der væsentlige forskelle mellem de to.

Pantebrev:

Et pantebrev er en gældserklæring, der er sikret ved en ejendom. Det fungerer som et bevis på gæld og er udstedt af en kreditor (typisk en bank eller en finansiel institution) til en debitor (ejendomsejeren). Pantebrevet tjener som sikkerhed for lånet og giver kreditor ret til at foretage tvangsauktion, hvis debitor ikke kan opfylde sine forpligtelser.

Nøgleord ved et pantebrev:

  1. Beløb: Pantebrevenes beløb fastsættes normalt tilsvarende lånet.
  2. Prioritet: Pantebreve har normalt en prioritetsrækkefølge, der bestemmer, hvilket pantebrev der har førsteprioritet, hvis der er flere pantebreve på samme ejendom.
  3. Overførsel: Pantebreve kan overdrages fra en kreditor til en anden, hvilket betyder, at ejendommen stadig er underlagt det samme pantebrev, selvom ejerskabet af gælden ændrer sig.

Ejerpantebrev:

Et ejerpantebrev er et pantebrev, hvor kreditor er ejeren af ejendommen. Dette betyder, at ejeren af ejendommen fungerer som kreditoren i transaktionen. Til gengæld har långiver underpant i ejerpantebrevet. 

Et ejerpantebrev bruges fx., når huskøberen låner penge udover realkreditlånet, der typisk er sikret via et pantebrev med pant i ejendommen. Et konkret eksempel kan være, hvis huskøber fx. skal låne til udbetalingen af huset af sin bank.

Et ejerpantebrev kan også bruges til at stille sikkerhed for andre lån end dem, der angår ejendommen.

Nøgleord ved et ejerpantebrev:

  1. Selvejerskab: Ejerpantebreve indebærer, at ejendommens ejer også er kreditor. Dette betyder, at ejendommens ejer har ret til at foretage tvangsauktion i tilfælde af manglende betaling fra køberen.
  2. Overdragelse: Ligesom pantebreve, kan ejerpantebreve også overdrages fra en ejer til en anden. Dette sker normalt, når ejendommen sælges, og den nye ejer overtager både ejendommen og ejerpantebrevet.

Forskel på pantebrev og ejerpantebrev:

  • Kreditor: I et pantebrev er kreditor almindeligvis bank eller meget ofte realkredit, mens kreditor i et ejerpantebrev er ejeren af ejendommen selv.
  • Oprettelse: Et pantebrev oprettes af långiver (bank/realkredit) og udstedes til debitor (ejendomsejer), mens et ejerpantebrev oprettes af ejendommens ejer. Stiller man sikkerhed i banken med et ejerpantebrev, oprettes pantebrevet i praksis også af banken.
  • Sikkerhed: Både pantebrev og ejerpantebrev tjener som sikkerhed for et lån, med lån i en bestemt ejendom.

Betydningen af Tinglysning

Tinglysning er processen med at registrere pantebrevet og ejerpantebrevet i den rette ejendom. Ved at tinglyse et pantebrev/ejerpantebrev bliver det en del af det der er registreret offentlig på ejendommen, hvilket sikrer, at det bliver synligt for enhver, der søger oplysninger om ejendommen.

Det er med til at skabe klarhed over aktuelle pantforpligtelser der hviler på ejendommen, hvilket beskytter både kreditor og eventuelle købere af ejendommen.

Den Praktiske Proces

Tinglysning af et ejerpantebrev indebærer normalt følgende trin:

  1. Udarbejdelse af Ejerpantebrevet: Realkredit eller Bank udarbejder pantebrev eller ejerpantebrev med alle relevante detaljer, herunder beløbet af pantet og eventuelle vilkår.
  2. Tinglysning: Pantebrevet eller Ejerpantebrevet tinglyses på ejendommen. Dette sker ved Tinglysningsretten.
  3. Registrering: Når pantebrevet eller ejerpantebrevet er tinglyst, kan det ses af enhver der søger på den pågældende ejendom i tinglysningssystemet.

/af

Hvad er et kompensationsgebyr i en inkassosag?

Hvad er et kompensationsgebyr?

Et kompensationsgebyr er et ekstra gebyr, som kan pålægges, når din kunde betaler for sent. Det er en kompensation for de ekstra administrative omkostninger, der er, ved at en kunde ikke betaler til tiden. 

Kompensationsgebyr opkræves uafhængig af rykkergebyr og inkassogebyr.  

Gebyret kan pålægges pr. faktura, det vil sige, ved én faktura så kan beløbet pålægges én gang, men er der to eller flere fakturaer, så kan beløbet pålægges det samme antal gange. 

Hvor stort er beløbet?

Kompensationsgebyret udgør kr. 310,- ,og er uafhængigt af, hvor stort fakturabeløbet er. Beløbet kan opkræves så snart din erhvervskunde ikke har betalt til tiden.   

Hvem kan du opkræve det overfor?

Du kan opkræve beløbet overfor dine erhvervskunder. Hvis du skal have krav på kompensationsgebyr, må din kunde altså ikke være privatperson, men skal være en virksomhed eller en forening med et CVR nr.

Hvornår kan du opkræve det?

Beløbet kan opkræves, så snart din erhvervskunde ikke har betalt til tiden.  Det vil sige dagen efter, at kundens faktura er forfaldet til betaling. Ved samme tid kan du også sende kunden en rykker og pålægge kr. 100,- i rykkergebyr. Kompensationsgebyret på kr. 310,- anføres på en linje for sig, lige som rykkergebyr og evt. renter også gør det. 

 

/af

Hvad er et dødsbo?

Når vi afgår ved døden bliver vi til et dødsbo. Det sker
helt automatisk i vores digitale system, straks der kobles en dødsdato til vores
cpr.nr. Jens Jensen hedder ikke længere Jens Jensen, men i stedet Boet efter
Jens Jensen og har både et cpr.nr. og en dødsdag.

Derefter skal det økonomiske regnskab efter den afdøde gøres
op.

Det vil sige, dødsboet udgør alle de økonomiske værdier som
afdøde ejede. Det kan fx være hus, sommerhus, bil, opsparing i banken m.v.

Skifteretten er den myndighed, der tager sig af den
økonomiske opgørelse af dødsboet. Det gør Skifteretten på vegne af
Skattestyrelsen, for at sikre, at staten er bekendt med hvem der modtager arv
samt, at Staten modtager den korrekte boafgift.

Det er arvingerne efter den afdøde, der skal forestå
udarbejdelse af boopgørelsen, men det er Skifteretten og i sidste ende Skattestyrelsen
der godkender opgørelsen.

Det skal fremgå af boopgørelsen, hvilke arvinger der er i
boet og om arven udbetales i henhold til et testamente (som afdøde havde
oprettet) eller i henhold til Arveloven. Af boopgørelsen skal det også fremgå
hvor meget dødsboet skal betale i boafgift. Endeligt skal det også fremgå hvor
stort et beløb den enkelte arving modtager. 

Et dødsbo skal være endeligt afsluttet senest 15 måneder
efter den afdødes dødsdag.

Ved opgørelsen af boets aktiver og passiver skal det
besluttes om der er aktiver, det kan fx være fast ejendom og/eller en bil, der
skal sælges. Hvis der er det, skal aktiverne sælges, således aktiverne bliver konverteret
til penge.

Hvis der er fast ejendom i dødsboet, skal den faste ejendom
administreres, indtil den bliver solgt eller alternativt overtages/købes af en
eller flere af arvingerne.

Ligeledes skal dødsboets gældsforpligtelser klarlægges og afregnes
med de aktuelle kreditorer.

Endeligt når alle aktiver er konverteret til penge dvs et
indestående i banken og alle gældsforpligtelser er afregnet, skal boafgiften
beregnes, ligesom det også skal beregnes hvilket beløb de enkelte arvinger skal
have udbetalt i arv.

Hvis du har brug for hjælp til at håndtere et dødsbo, så tøv
endelig ikke med at kontakte os. Vi er her for at hjælpe dig, med at navigere
gennem igennem processen og sikre at dødsboet gøres korrekt op.

 

 

/af

Hvordan forløber en Fogedretssag: Trin-for-Trin

Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiver ikke længere selv kan varetage sine forhold inden for de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter. Typisk på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende.

Det er Familieretshuset, der efter ansøgning fra fuldmagtsgiver eller fremtidsfuldmægtigen sætter fremtidsfuldmagten i kraft.

Hvad er en Fogedretssag?

I en fogedretssag, har kreditor bedt om Fogedrettens hjælp til at inddrive en penge for en ubetalt faktura eller anden gæld. 

Fogedretten kan kun inddrive beløb som der ikke er rejst indsigelser overfor. Det vil sige hvis skyldner ikke er enig i at beløbet skyldes så skal Retten først afgøre denne tvist om kreditor har beløbet tilgode.

Der findes også andre typer af Fogedretssager, men her handler det om ubetalte regninger.

Trin for Trin: Forløbet af en Fogedretssag

1. Indgivelse af anmodning til Fogedretten:

Fogedsagen begynder med, at kreditor indsender et betalingspåkrav eller en fogedrekvisition til Fogedretten. Betalingspåkrav eller rekvisition redegør for hvorfra kravet stammer, samt beregning af renter
samt andre gebyrer.

2. Rettens Gennemgang:

Når betalingspåkravet eller Fogedrekvisitionen er indsendt, gennemgår Fogedretten den for at afgøre, om den opfylder de nødvendige juridiske krav.

3. Indkaldelse af Parterne:

Derefter sendes en opgørelse af kravet inkl. gebyrer og renter pr. epost, ud til skyldner, der så har 30 dage til at komme med indsigelser.

Indsigelser vil sige at protestere mod kravet. Fx hvis skyldner oplyser, at han eller hun ikke er enig i beløbets størrelse. Hvis skyldner har indsigelser er det ikke længere en sag for Fogedretten, men sagen
videresendes i stedet til Retten (Civilretten).

Hvis skyldner ikke har indsigelser, står kravet ved magt, når de 30 dage er gået. Det vil sige, at der nu ligger, hvad der svarer til en dom for, at kreditor har det pågældende beløb til gode hos skyldner.

Dette bliver både skyldner og kreditor gjort bekendt med.

4. Fogedretsmøde:

Derefter indkaldes skyldner til et Fogedretsmøde. Ved mødet skal findes ud om skyldner kan betale og/eller hvordan skyldner vil betale beløbet. Det er ikke længere et spørgsmål om skyldner skylder beløbet. Det er
allerede afklaret som beskrevet under tidligere punkt.

Det afklares om skyldner kan betale hele beløbet eller om beløbet skal afdrages over en periode. Såfremt der skal afdrages over en periode, aftales det hvilket beløb der skal betales hver måned.

Ved mødet skal også findes ud af om kreditor kan foretage udlæg i alle eller nogle af skyldners aktiver, i en evt. afdragsperiode.

Skyldner skal ved mødet oplyse om, hvilke aktiver vedkommende ejer. Ved mødet udtaler skyldner sig under strafansvar og skal altså tale sandt om hvilke aktiver der kan foretages udlæg i.

5. Retsbog:

Dommeren udfærdiger en retsbog med de aftaler der er indgået ved Fogedretsmødet. Såfremt skyldner ikke kunne betale hele beløbet på én gang skal den indgåede afdragsaftale overholdes. skyldner ikke overholder en indgået
afdragsaftale kan det aktiv der er foretaget udlæg i fordres solgt på en tvangsauktion

 

/af