, ,

Sådan bliver samværsaftalen som dit barn ønsker det

Sådan bliver samværsaftalen som dit barn ønsker det
(og du kan vise vejen).

 

Når du har læst det her blogindlæg, så ved du:

  1. Hvad barnets initiativ-ret er.
  2. Hvordan dit barn bruger initiativretten.
  3. Hvad der sker, når dit barn bruger sin initiativret.

 

Så længe dit barn ikke er myndig, er det dig og barnets anden forælder der træffer beslutninger på barnets vegne.
Men barnet har en initiativret og kan dermed bede Statsforvaltningen om at ændre bopæl eller samvær.
Det kan f.x. være hvis barnet er utilfreds med de aftaler som I (forældre) har indgået, eller den afgørelse Statsforvaltningen har truffet,om bopæl eller samvær.
Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det må ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.
Men du kan selvfølgelig vejlede dit barn om, at det er en mulighed, der findes.

 

 

1. Hvad er barnets initiativret

Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det skal ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.

Det kan fx. være en mulighed, hvis dit barn ønsker mere eller mindre samvær med den forælder barnet ikke bor hos.

For eksempel når barnet bliver ældre og helt naturligt får flere aktiviteter og gøremål med venner/veninder, der hvor barnet har bopæl.
Eller hvis barnet selv har behov for mere tid hos den ene forælder og mindre hos den anden.

Det kan også være, at barnet er påvirket af, at den ene forælder taler dårligt om den anden og derfor føler, der er dårlig stemning – hvilket igen betyder, at barnet hellere vil være hos den forælder, der ikke taler dårligt om den anden.

 

 

2. Hvordan bruger dit barn initiativretten

Dit barn skal være mindst 10 år for at bruge sin initiativret
– og barnet skal selv kontakte Statsforvaltningen.
Det kan gøres på 2 måder:

1. Barnet kan ringe til Børnenes Skilsmissetelefon i Statsforvaltningen på telefonnummer 20 600 550. Rådgiveren kan vejlede barnet i at bruge sin initiativret og hjælpe med at oprette sagen.

2. Barnet kan printe skemaet Blanket om barnets initiativret, udfylde det og sende skemaet til Statsforvaltningen med post. Adressen er: Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenraa

 

3. Hvad sker der, når barnet bruger sin initiativret?

Når barnet har taget kontakt til Statsforvaltningen, indkaldes forældrene til et møde for at diskutere de ændringer, som barnet ønsker.
Det er ikke sikkert, alle barnets ønsker bliver opfyldt.

Det ubehagelige for barnet kan være, at  forældrene får at vide, hvad barnet har sagt eller skrevet.
Det kan måske få nogle børn til at ændre beslutning om at ville tale med eller skrive til Statsforvaltningen.

 

Det var en lille opdatering om barnets initiativret, og hvordan den bruges.

Gør som 1000-vis andre, der skal skilles  
Tilmeld dig nyhedsbrevet om skilsmisse,
GRATIS værktøjer og viden.
Samtidig modtager du e-bogen:
 Tjekliste når du skal skilles,
der hjælper dig det første skridt mod den gode skilsmisse.

 

Kærligst/
Anette Malthe, advokat

logo- familieadvokater.png

/af

Det her er den mest udbredte misforståelse…

Den mest udbredte misforståelse

Tror du også, at når du har levet sammen med din kæreste i 2 år, så gælder der samme regler for jer, som hvis I var gift?

SVARET ER, NEJ – DET KOMMER ALDRIG TIL AT SKE!

Jeg møder igen og igen mennesker, der fortæller mig at: ”Når man har boet sammen i 2 år, er man stillet, som hvis man er gift.”

– og vi snakker altså ikke om dumme og uintelligente mennesker, der alligevel ikke ved noget om noget… vi snakker om helt almindelige dygtige mennesker, der passer job, børn, hjem, sig selv og så videre – men som bare alligevel har fået det med reglerne for samlevende og ægtefæller helt galt i halsen.

Og jeg vil gerne give dig et eksempel på, HVORFOR det er fuldstændig ULOGISK, at der gælder samme regler, efter man har levet sammen i 2 år, som der gør for ægtefæller.

Der er mange grunde, men den her er den helt lavpraktiske og jordnære…

Sat på spidsen, for at fremme forståelsen

Hvis nu vi tager et kærestepar, der bor sammen –

HAN vil NETOP ikke giftes, fordi han dybest set godt ved, at han stadig ikke har fundet den rette – han gider slet ikke dele noget som helst med HENDE udover den lejlighed, de har købt eller lejet sammen…

HAN venter jo på, at den eneste ene dukker op – HENDE han gerne vil giftes med og dele alt med… i Danmark hylder vi menneskers frie vilje – derfor er der en vis logik i, at kæresten her,
ikke efter 2 år helt automatisk uden at have valgt det, sidder i saksen
– OG nu pludselig er tvunget til at dele alt med hende, som han i virkeligheden ikke ville dele noget som helst med.

I det moderne liv er vi for årtier siden holdt op med at hylde ”ingen sex før ægteskabet” princippet!

– og selvfølgelig kan man i et moderne liv bo sammen uden at have lyst til at dele alt i lyst og nød.

DERFOR bliver du og din samlever ALDRIG betragtet som ægtefolk, uden I har valgt ægteskabet til.

Det centrale er:

  • Skilsmisse
  • Dødsfald

I mit næste indlæg vil jeg fortælle dig lidt om, præcis hvordan du og din samlever kan sikre jer, næsten med de samme fordele som hvis I var gift.

/af

Husker I at passe på hinanden?

Pas på hinanden

– også hvis en af jer skulle dø i en tidlig alder?

En krydslivsforsikring er et godt sikkerhedsnet– særligt hvis I er samlevende.

Der er ingen grund til at fordoble ulykken, hvis det uforudsete skulle ske.

En krydslivsforsikring, er en forsikring mod at din samlever dør…
-mens din samlever har forsikret sig mod at du dør.

Så, i stedet for at forsikre dit eget liv, forsikrer du din samlevers liv – og omvendt.

Derfor sikrer en krydslivsforsikring dig godt økonomisk

  • Beløbet udbetales direkte til dig, der har tegnet forsikringen, altså fuldstændig udenom dødsboet
  • Du modtager altså forsikringsbeløbet helt udenom din samlevers eventuelle børn, der jo også er din samlevers tvangsarvinger
  • Livsarvinger (børn) kan, modsat en almindelig livsforsikring, ikke kræve tvangsarv beregnet ud af forsikringsbeløbet
  • Din samlevers eventulle kreditorer har ingen mulighed for at rette krav mod beløbet
  • Du modtager beløbet fri for boafgift
  • Du modtager beløbet skattefrit

Hvis I ønsker at sikre hinanden med en sum penge, hvis en af jer skulle falde bort, er en krydslivsforsikring altså en rigtig god og sikker løsning.

For at slippe helt udenom betaling af boafgift er det vigtigt, at du er obs. på, at krydslivsforsikringen ikke må være en fælles forsikring men skal være to forsikringer, som I hver især tegner.

/af

Fem tjekpunkter der kan betyde alt for dig

Fem tjekpunkter der kan betyde alt

– hvis du og din kæreste er ugifte…

Jeg har været inde på det før, men det kan slet ikke siges klart nok:
Som samlevende kæreste har du ikke –og får aldrig samme rettigheder og muligheder, som den kvinde der er ægtefælle…

Tjekpunkterne som du ABSOLUT bør kaste et par tanker på…

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at alle punkterne er relevante for dig – men som minimum BØR du overveje, om de er.

1. Står dit navn på jeres lejekontrakt eller skøde?

Det er alfa og omega for ikke at risikere at blive smidt ud.

Og for idet hele taget at have medbestemmelsesret over den lejede lejlighed eller huset, som I ejer.

Selvom du evt. har et kompensationskrav, hvis I ophæver samlivet, så vil du næppe få den kompensation uden at skulle kæmpe for den. Du står helt anderledes stærkt, hvis du er medejer af den faste ejendom.

2. Hvis I ejer hus sammen har I så udfærdiget en samejeoverenskomst?

Hvis man bliver separeret eller skilt som ægtefæller, så regulerer Lov om ægteskabets retsvirkninger, hvordan formuen skal fordeles. Hvis I ophæver samlivet, er der ingen lov, der regulerer, hvordan I skal dele. Derfor er en samejeoverenskomst vigtig, den kan hjælpe jer med at regulere jeres deling og tage højde for punkter, man ofte bliver uenige om, når man går fra hinanden. Samejeoverenskomsten har I udfærdiget og underskrevet, mens alt stadig var godt, og I kunne tale om tingene.

3. Har I tegnet kryds-livsforsikringer?

En krydslivsforsikring er en forsikring som I tegner på hinandens liv. Som samlevende er det en rigtig god måde, at sikre hinanden økonomisk.

4. Har I oprettet et gensidigt testamente (udvidet samlever testamente)?

Når I gerne vil sikre hinanden bedst muligt, kommer I ikke udenom testamentet. Efter Arveloven får I som samlevende ALDRIG arveret efter hinanden, heller ikke selv om I har levet sammen i mange år eller har fælles børn. I kan KUN få arveret efter hinanden gennem bestemmelser i et testamente.

5.Har I indsat hinanden som begunstiget på livsforsikringer og pensioner?

Efter 2008 er I som samlevende også hinandens nærmeste pårørende. HVIS jeres forsikringer og pensioner er tegnet FØR 2008, skal I genindsætte nærmeste pårørende eller indsætte hinanden ved navns nævnelse.

/af

Snyder din kæreste dig?

Snyder din kæreste dig

Måske endda uden han selv ved det…

Hvis du har betalt for mad og børn, og han har købt alle nyanskaffelserne – ja, så ejer du muligvis intet, når I går fra hinanden.
Han ejer det hele og kan derfor også tage det hele med sig, og det kan du stort set ikke ændre på…

Kompensationskrav – hvornår og hvor meget?

Du skal som udgangspunkt ikke regne med at et kompensationskrav vil blive din redning.

Muligheden for at hive en kompensation ud af din kæreste er lille og eksisterer KUN, hvis han er blevet beriget på din bekostning.

Hvilket han er ikke er, hvis han har købt tv, mens du har købt mad…

Men, hvis han har købt den faste ejendom – fx ejerlejlighed eller hus, efter I fandt sammen, så har du mulighed for at blive kompenseret for en andel af friværdien (i det tilfælde der er friværdi i ejendommen).

Hvis:

  • I har haft omtrentlige lige store indtægter
  • Jeres forhold har varet i mere end 2-3 år.
  • Han ville have haft svært ved at betale udgifterne på hus eller ejerlejlighed, hvis du ikke havde betalt en del af jeres øvrige udgifter, fx mad, børn og ferier.

Det er vigtigt, at du selv bringer balance i regnskabet

Og det kan du gøre ved:

  1. At sørge for at være medejer af lejligheden, huset eller bilen
  2. Og, have været med til at købe jeres indbo, fx ved at du kan dokumentere betalingen fra din konto og har gemt kvitteringen for købet.
/af

Sådan er du stillet økonomisk, hvis DU bliver den efterladte…

Sådan er du stillet hvis du er den efterladte

Hvert år opløses omkring 35.000 ægteskaber og 50 % af dem opløses ved, at den ene dør…

Når en af jer dør, så opløses dit ægteskab, på samme måde, som hvis du skulle skilles. Nu skal der bare ske et skifte i anledning af din mands død i stedet for i forbindelse med skilsmisse.

OG når det sker, er der to hensyn at tage – hensynet til længstlevende ægtefælle og hensynet til førstafdødes arvinger, herunder også førstafdødes sær-livsarvinger.

I Danmark har vi en ægtefællevenlig holdning, og hensynet til længstlevende ægtefælle vejer derfor tungt.

Hvilke pensioner og forsikringer kan du som længstlevende ægtefælle udtage?

OVERSIGT OVER REGLERNE

Længstlevendes EGNE pensionsrettigheder

Skiftet ved din ægtefælles død, kan du som længstlevende ægtefælle udtage alle dine egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods af jeres fællesbo.

Det vil sige, du udtager dine pensionsrettighederne før jeres fællesbo gøres op, og det uanset om du har sparet mere eller mindre op end din mand.

Der sker altså ikke en rimelig/ikke rimelig vurdering, som der gør, når dit ægteskab skal opløses pga skilsmisse. Ej heller vil førstafdødes eventuelle særbørn kunne kræve dette.

Som længstlevende udtager du også kapitalpensionsbeløb og ydelser forlods, der allerede er udbetalt, i det omfang de ikke må anses at være forbrugt.

Det vil sige, at bestemmelsen også gælder fx bankindestående, der stammer fra din pensionsopsparing. Altså, hvis du har valgt at få beløb eller ydelser udbetalt og indsat på en særskilt bankkonto.

Tilsvarende gælder for indtægter af, samt surrogater for, beløbene. Dog kun i det omfang, der ikke er sket en sammenblanding, så det ikke er muligt at identificere beløbene.

Førstafdødes pensionsrettigheder

1. Førstafdødes livsbetingede forsikrings- og pensionsordninger bortfalder.
2. Førstafdødes forsikringer og pensionsordninger udbetales til den, der er begunstiget ved navns nævnelse.
3. Dersom der ikke er indsat en begunstiget, sker udbetaling til nærmeste pårørende.

Er I gift, vil du, med mindre der er særlige holdepunkter for at vurdere anderledes, utvivlsomt være din mands nærmeste pårørende. Er I samlevende, har du, som nævnt i tidligere indlæg, al mulig grund til at undersøge nærmere, hvorvidt du er nær-meste pårørende.

/af

Husker du at mele din egen pensions-pengekasse?

Pension

Hvem snupper pensionsopsparingerne, hvis du og din mand skal skilles, og kan du regne med at blive kompenseret for dit liv som familiens stuepige?

Det ”farlige” for os kvinder er, at vi IKKE automatisk deler pensionsopsparinger, når vi bliver skilt..

Og det er farligt, fordi vi kvinder har en tendens til at blive familiens tjenende ånd og samtidig regne med, at det nok er en fælles familie-beslutning,

OG at vi derfor skal dele eller i det mindste kompenseres for vores gode gerninger, hvis vi skulle gå hen og blive skilt.

Det er IKKE rigtigt!

Som du sikkert godt ved, udtages pensionsopsparinger forlods, hvis du skal skilles – din mand kan altså i vidt omfang udtage sine pensionsopsparinger, FØR I skal i gang med at dele jeres fællesbo –

OG muligheden for kompensation til dig foregår efter regler, der absolut IKKE nødvendigvis tilgodeser, at du har tjent færrest penge, men til gengæld ofret den nødvendige tid på børn og familie.

OVERSIGT OVER REGLERNE

Hovedregel:

Pensionsordninger udtages forlods, dvs hver ægtefælle udtager egne pensionsordninger FØR deling. Ved korterevarende ægteskaber (under 5 år) udtages ALLE pensionsrettigheder. Der tages IKKE hensyn til forud-gående samliv. Kun ægteskabet medregnes.

Undtagelse 1:

Ved ægteskaber over 5 år udtages kun rimelige pensionsrettigheder udtages forlods (ved rimelige pensionsordninger forstås arbejdsmæssige pensioner).

Ikke rimelige pensionsordninger deles.

Som ved hovedreglen medregnes forudgående samliv IKKE.

En rettesnor kan være, at rimelige pensioner er oprettet i forbindelse med arbejdspladsen, mens de ikke rimelige mere har karakter af en ekstra opsparing.

Undtagelse 2:

Fællesskabskompensation

– kompensation for i en årrække at have været på deltid for familiens skyld (det SKAL være af hensyn til fx børn) og dermed have opnået en mindre pensionsopsparing.

DOG med den begrænsning, at du kompenseres ud fra, hvor langt DU er nået i din karriere, og hvad DU kunne have opsparet, dersom du havde arbejdet fuld tid.

Hvis du har været hjemmegående eller på deltid og derfor helt naturligt ikke har videreuddannet dig eller avanceret på arbejdet, så kan du ALDRIG blive kompenseret ret meget.

Undtagelse 3:

Rimelighedskompensation

– kompensation for at blive stillet URIMELIGT ringe, i forhold til din mands opsparing. Denne kompensation er en opsamling i forhold til reglen om fællesskabskompensation.

Ægteskabet skal have varet i mindst 15 år. Her tages der modsat hovedreglen og undtagelse 1 også hensyn til forudgående samliv.

DOG skal urimeligt ringe ses i forhold til, hvad fx en tjenestemand kunne have opsparet, og såfremt du allerede er på det niveau, så er du ikke urimeligt ringe stillet, UANSET hvor mange midler din mand har opsparet.

Undtagelse 4:

Underskrevet/tinglyst ægtepagt imellem jer, om at kapital og ratepensioner skal deles ved separation/skilsmisse.

Den allerbedste løsning, der sikrer dig ligedelingen ved skilsmisse, således I sammen har taget fælles ansvar for familiens ve og vel.

/af

Ved du, hvem dine nærmeste pårørende er?

nærmeste pårørende

I pensions- og forsikringsverdenen bruger man udtrykket ”nærmeste pårørende”, og hvis du ikke har styr på hvem dine nærmeste pårørende egentlig er, risikerer du at udbetalingen af dine livsforsikringer og pensionsopsparinger ikke havner, der hvor du ønsker det…

Når du dør, er der to muligheder for hvem dine forsikrings og pensionsopsparinger udbetales til,

1) Til den du udtrykkeligt, med navns nævnelse, har begunstiget

ELLER

2) efter standardformuleringen til ”dine nærmeste pårørende”.

OG derfor er det helt afgørende, at du ved hvem det er.

Det er værd at sætte sig ind i:

-for det første, fordi det fra 1/1-2008 blev ændret HVEM der er med i kredsen ”nærmeste pårørende” –

-for det andet, fordi det fra 1/1-2008 samtidig blev besluttet, at standardbegunstigelsen ”nærmeste pårørende” automatisk gælder, såfremt du ikke udtrykkeligt med navns nævnelse har indsat en begunstiget. Dvs formuleringen, ”nærmeste pårørende”, behøver ikke længere at være indsat, for at gælde.

– for det tredje, fordi dine nærmeste pårørende ikke nødvendigvis er de samme som arver dig efter arvelovens regler.

MEN hvem er de så – dine nærmeste pårørende?

Det afhænger helt af, hvornår din pension eller forsikring er oprettet,

– for før 2008 var en samlever slet ikke indregnet i kredsen af nærmeste pårørende, og det afgørende er HVORNÅR du har oprettet din forsikring eller pension – før eller efter 1/1-2008.

Dine nærmeste pårørende er forskellige, alt efter hvornår du har oprettet din pension eller forsikring…

Det betyder, at dine nærmeste pårørende er:

FØR 1/1-2008:

Ægtefælle eller registreret partner
Børn og børnebørn
Arvinger efter dit testamente
Arvinger efter loven

FRA 1/1- 2008:

Ægtefælle eller registreret partner
Samlever, HVIS I har, har haft eller venter fælles barn ELLER har levet sammen i et ægteskabslignende forhold i mindst to år.
Børn eller børnebørn
Arvinger efter testamente
Arvinger efter loven

Personkredsen af dine nærmeste pårørende, både før og efter 1/1 2008 skal forstås sådan, at kun hvis der IKKE er personer under punkt 1, går man videre til punkt 2 og så fremdeles.

DERFOR – ønsker du, at begunstige en anden, end de personer, er hører ind under kategorien ”nærmeste pårørende”, fx din samlever på pension/forsikring oprettet FØR 2008, så SKAL det altså ske ved, at du udtrykkeligt begunstiger personen med navns nævnelse.

Det skal du gøre ved en skriftlig meddelelse til det konkrete selskab, hvor du har oprettet forsikringen eller pensionen.

I næste blogindlæg vil jeg skrive om reglerne for, hvordan forsikringer og pensioner deles ved skilsmisse…

/af

Hver 3. dansker har ikke styr på pensionsordningen – har du?

Styr på pensionen

Det er en påstand jeg har læst i en artikel og jeg tror det er rigtigt – de fleste af os har ikke ordentlig styr på HVORNÅR og til HVEM vores forsikrings- og pensionsmidler kommer til udbetaling…

Ifølge Danmarks Statistik, udgør den samlede pensionsformue i Danmark 4.000 Mia. KR. – Det er VIRKELIG mange penge.
Fordelt sådan, at mænd i gennemsnit har sparet 484.000 kr. op, mens kvinder i gennemsnit har sparet kr. 357.000 op.
OG at hele 77 % af den danske befolkning har sikret, at de har mere end den almindelige folkepension til at forsøde pensionist-tilværelsen for – når den tid kommer.

En forsikrings eller pensionsordning er BARE en almindelig aftale

Noget af det vigtigste du skal vide er, at det er en almindelig aftale du indgår.

Det vil sige: almindelige aftalevilkår (betingelser) gælder for aftalen.

ALTSÅ, er det helt afgørende for at være sikker på:

HVORNÅR pengene kommer til udbetaling

Og til HVEM pengene udbetales

At du har læst betingelserne og sørger for at opfylde de betingelser, der er i aftalen …

Lad mig give dig et eksempel fra en dom:

Kort fortalt:

En mand uden børn (livsarvinger) havde begunstiget sin samlever, igennem mange år, i sin livsforsikring.
Samlevende har, ifølge arveloven, ingen arveret efter hinanden uden testamente og parret her havde ikke oprettet testamente til fordel for hinanden.
I Forsikringsbetingelserne stod imidlertid, at samlevere SKULLE have oprettet testamente til fordel for hinanden, for at kunne begunstige hinanden i forsikringen.
Idet der således ikke var nogen reelt begunstiget ifølge forsikringsaftalen, blev forsikringssummen udbetalt til mandens dødsbo. En søster var eneste arving i boet efter manden, idet samlevende jo ikke har en arveret uden at have oprettet et testamente.

Dermed blev hele forsikringssummen ikke udbetalt til samleveren men til mandens søster, UANSET at det kom frem under sagen, at det havde været en VÆSENTLIGT pointe for ham, at denne søster netop IKKE skulle begunstiges overhovedet.

I dommen var der helt konkrete forhold, der gjorde sig gældende MEN det er et godt eksempel på, at forsikringer og pensioner er almindelige aftaler OG at de betingelser man har indgået aftalen på, holder.

I sidste ende kan udbetalingen ske blandt andet ved at ”læne sig op ad” betingelserne i aftalen. Derfor er det overmåde vigtigt, at du sætter dig ind i betingelserne i aftalen, så du kan rette ind efter dem. Til syvende og sidst er det jo din forsikring eller pension og den skulle meget gerne havne der hvor du ønsker det.

Vi opsparer mange penge i forsikringer og pensioner, og i de næste indlæg vil jeg fortælle dig mere om, hvem vores nærmeste pårørende er, hvordan forsikring og pensioner deles når vi skal skilles og hvad der sker med forsikring/pension når vi dør.

/af