, ,

Fremtidsfuldmagten – sikrer dig selv og familien før sygdom og demens

Pension

Forestil dig det her

Du bliver syg eller dement og kan ikke træffe beslutninger for dig selv…

Med en fremtidsfuldmagt, så bestemmer du, hvem der skal kunne træffe beslutninger på dine vegne.

Hvis du ikke opretter fuldmagt, vil det være Staten, der træffer beslutningerne, og det er bestemt ikke altid bedst for hverken dig eller familien.

Hvad betyder fuldmagten ?

Fremtidsfuldmagten er et samtykke til, at en anden handler på dine vegne, i tilfælde af at du, i fremtiden, bliver ude af stand til at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten sikrer altså, at det er dine nærmeste, eller en person du har tillid til, der kommer til at hjælpe dig med dine økonomiske eller personlige forhold.
Det er den eneste måde, du kan sikre, det ikke bliver tilfældigt, hvem der hjælper dig.

Fremtidsfuldmagten er personlig og er I ægtefæller skal I underskrive en fuldmagt hver. I kan evt. hver især give den anden fuldmagt.

Fuldmagten kan kun oprettes, så længe du som fuldmagtsgiver kan handle fornuftsmæssigt
og er i stand til at forstå konsekvenserne af fuldmagten.
Det er derfor vigtigt, at fuldmagten skrives og underskrives, inden sygdom bliver så alvorlig, at det ikke længere er muligt.

Fremtidsfuldmagten beskriver hvilke beføjelser, den som fuldmagten bemyndiger får
– personen skal selvfølgelig overholde reglerne og handle i din interesse, det kan fx være råde over dine penge, sælge fast ejendom eller varetage dine interesser overfor offentlige myndigheder, fx modtage behandling ved sygdom og søge offentlig støtte.

Er fremtidsfuldmagt kun relevant  for ældre?

Nej, det er relevant for alle voksne. men sandheden er selvfølgelig, at jo ældre vi bliver, desto mere relevant er det.
Men sygdom og ulykker er aldrig forudset, og det bedste du kan gøre for dig selv og familien, er at være sikker på, at I som familie, kan træffe beslutningerne sammen.

Men når du har købt fast ejendom, har opsparing, værdipapirer eller andet af økonomisk værdi – så er det særligt relevant for dig.

Hvem kan du vælge ?

Personen du vælger, kaldes den fuldmægtige – mens du selv kaldes fuldmagtsgiver.

Du kan i princippet vælge, hvem du vil til at handle på dine vegne,
eneste krav er dog at:

  • personen er myndig
  • personen kan handle fornuftsmæssigt 

 

Mange vælger:

  • nærmeste familie,
  • søskende,
  • søn eller datter,
  • 2 ægtefæller vælger at indsætte hinanden, måske i samspil med børnene.

Du kan også vælge flere fuldmægtige, der skal handle i forening.
Eller:

  • en primær
  • og – en eller flere subsidiære,

sådan den subsidiære kan indtræde, hvis den primære, til sin tid, ikke er i stand til at varetage opgaven.
På den måde agerer kun én fuldmægtig ad gangen.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt,
så sikrer du, at det er fuldmægtigen, der træffer beslutninger på dine vegne,
så det ikke er tilfældigt, hvem der gør det.
 

Hvordan træder fuldmagten i kraft ?

Det er den fuldmægtige, der anmoder Familieretshuset om, at fremtidsfuldmagten træder i kraft. Derefter træffer Familieretshuset afgørelse om at fuldmagten træder i kraft.

Den fuldmægtige kan først anmode Familieretshuset om, at fuldmagten træder i kraft, når du, som fuldmagtsgiver, er i en tilstand som beskrevet i fuldmagten.
Det vil altså sige fuldmagten træder først i kraft, når det lægeligt vurderes, at du ikke kan tage vare på dig selv. Og ikke før.

Tilbagekaldelse og ophør

Du kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten, på samme måde som du oprettede fuldmagten.
Du kan kun tilbagekalde, så længe fuldmagten ikke er trådt i kraft.

Hvis fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, er du jo netop ikke længere i stand til at træffe beslutninger.

Fremtidsfuldmagten ophører, når og hvis du som fuldmagtsgiver afgår ved døden, eller hvis den fuldmægtige selv kommer under værgemål, eller ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt. 

Sådan gør du.

En fremtidsfuldmagt udarbejdes og indtastes i fremtidsfuldmagtsregisteret.
Derefter skal fuldmagten registreres, det sker ved, at du som fuldmagtsgiver underskriver den digitalt med din nemID på tinglysning.dk.
Efter underskrift skal du vedkende den for en notar ved personligt fremmøde i Skifteretten i den retskreds, du hører til.
Notaren kontrollerer, at fuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. 

 

18.000 danskere oprettede fremtidsfuldmagt sidste år
– i år forventes tallet at være 30.000…
Invester i fremtiden
– i løbet af 24 timer er fuldmagten oprettet og du er klar til at gå i skifteretten og skrive under

Din investering – absolut Danmarks skarpeste…

Kr. 2.000,- inkl. moms
Ægtefæller skal bruge 2 fremtidsfuldmagter (en til hver)
– og I kan investere i den sidste fuldmagt for kr. 500,-.

Vi er ALTID klar til at hjælpe og vejlede dig !
Tlf. 70 70 71 22  eller MAIL

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

 

 

 

 

 

,

Hemmeligheden, Stieg Larssons samlever skulle have kendt…

 

Du skal møde Eva !

Eva var samlevende med forfatteren, Stieg Larsson…

Og jeg har lyst til at fortælle dig om Eva, fordi det nemt kunne være dig,
hvis du og din samlever bor sammen uden et testamente
-okay måske minus SÅ mange penge, som der er i denne her historie

 

Nå, men
Stieg Larsson er jo ham med Millennium trilogien
-Mænd der hader kvinder … osv

Han skrev trilogien – som vi alle sammen slugte råt,
-og han døde som kun 50 årig i 2004, førend bøgerne nåede at blive udgivet

Senere blev bøgerne til 3 film, der også indbragte penge

I alt har “boet efter Stieg Larsson” tjent omkring 100 mio. danske kroner
på Millennium Trilogien.

100 mio. – det er virkelig mange penge

Eva levede sammen med Stieg, igennem 30 år…

30 år, det er længe …
så længe, at man for længst lever sammen som 2 helt almindelige ægtefæller.

Men de var ikke ægtefæller – de var samlevende…
og desværre for Eva havde de heller ikke oprettet testamente.

 

Og det hjalp ikke:

  • at Eva sagde, at hun havde været medforfatter på dele af Trilogien, og
  • at Eva sagde, at Stieg altid havde sagt, at Trilogien skulle være deres pensionsopsparing

 

Hun fik 0,- kroner i arv efter Stieg

Arven gik i stedet til Stieg Larssons far – og faren sidder stadig på arven den dag i dag.

 

Og du skal, på ingen måde, hænge dig i:

  • at, Stieg Larsson var svensk og
  • at, Stieg og Eva ikke havde børn sammen – (det havde nemlig ikke gjort nogen forskel for hende)

 

Tilbage til dig 

Situationen ville have været præcis den samme for dig, som samlever (uden testamente) i Danmark,
og uanset om I har et eller flere fællesbørn.

Historien er som nævnt realiteterne, når I er samlevende.

 

Tit,
er det ikke engang et spørgsmål…
men bare noget mange tager for givet !

 

En samlevende får nok en arveret (uden testamente) 

  • når vi har levet sammen i 2, 10, 25 år – eller
  • når vi har fået børn sammen

 

Det korte svar er nej…

Bare nej !

 

Lad mig forklare:

En samlever får ALDRIG arveret uden et testamente.

Så hvis I er samlevende, så er I i virkelig på spanden
hvis I hviler jer på, at der var vist noget med en samlivsregel efter 2 år, eller noget med hvis man har fælles børn

 

Det kan ikke siges tydeligt nok,
at uanset:

  • hvor længe I har levet sammen
  • hvor meget I levet som et almindeligt ægtepar
  • om I har børn sammen

I arver (som samlevende) KUN efter hinanden, NÅR I har oprettet et testamente…

Ikke noget men !
– og heller ingen undtagelser…

NEJ – KUN, når I har oprettet testamente – så enkelt er det!

Hemmeligheden er…

Hemmeligheden er at INTET, udover et testamente, kan hjælpe jer…

Løsningen er…

Opret et udvidet samlevertestamente, der sikrer jer som samlevende bedst muligt
og sikr samtidig, at arven efter jer deles lige mellem børnene, når længstlevende af jer dør.

Det er en løsning, der sikrer, at længstlevende af jer arver 7/8 efter førstafdøde
og samtidig får ret til at udtage det fælles bo som var I ægtefæller

Kort tid endnu, kan du sikre din familie bedst muligt – til kun 1.295,- kroner

Det er simpelthen ikke værd at spare !

Så nemt er det:

  • Jeg udfærdiger testamentet efter jeres ønske
  • I modtager testamenteudkast pr. mail, I vender tilbage med evt. spørgsmål
  • I godkender testamentet
  • I modtager testamentet på dokumentpapir pr. post
  • I går i Skifteretten hvor testamentet noteres, det koster gebyr kr. 300,-

Invester i jeres tryghed – Lige HER >>

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

 

,

Hvorfor du ikke kan gøre dit barn arveløs? -Og hvad du i stedet kan gøre…

Sådan er du stillet hvis du er den efterladte

Når du har læst blog-indlægget, så ved du alt om:

 

  • Tvangsarv
  • Tvangsarvinger

 

Men først skal du vide:

– det har ingen arveretlig betydning, om man har kontakt med sit barn eller sine børn.

Et barn (en livsarving) er tvangsarving og har altid ret til at modtage sin tvangsarv.

 

I arveretten skelner vi mellem 2 former for arvinger:

 

  • legale arvinger
    • livsarvinger
    • tvangsarvinger
  •  Testamentsarvinger

 

Lad mig forklare:

(Forudsat: afdøde har ikke oprettet testamente)

 

Dine legale arvinger:

Legale arvinger er de personer, der arver, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente.

De legale arvinger er ægtefælle, børn, forældre, søskende.

Legale arvinger arver kun, hvis de står i forreste række, når du dør.

 

Det betyder:

Ægtefælle og børn er altid i forreste række.

Og – dine forældre og søskende arver kun hvis du ikke har ægtefælle og/eller børn.

Forældre og søskende har ikke et krav på arv og kan gøres arveløse.

Forreste række for din familie vil sige:
-at dine søskende ikke arver, hvis dine forældre (eller en af dem) er i live. Nevø og niece arver dig først i det tilfælde, hvor dine forældre og søskende er døde.

 

Dine livsarvinger:

Indenfor legale arvinger findes livsarvinger.

Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn.

Efterkommere efter dig – i lige linje.

Livsarvinger er også altid dine tvangsarvinger og kan ikke gøres arveløse.

Men:
livsarvinger arver stadig kun, hvis de står i forreste række, når afdøde dør.

Det vil sige:
1)Børn
2)Børnebørn
3)Oldebørn

Et eksempel:

Et barnebarn kan kun arve efter dig, hvis barnebarnets ene forælder/dit barn er afgået ved døden.

Det vil sige, hvis dit barnebarn skal kunne arve efter dig (uden du har oprettet testamente), så kræver det, at du har et barn, der er afgået ved døden før dig (barnets forælder).

 

 

Dine tvangsarvinger:

Livsarvinger (børn, børnebørn) er dine tvangsarvinger.

Tvangsarvinger er de personer, der har ret til arv efter dig.
Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse, men du kan begrænse arven til tvangsarv.

-Og det har ingen betydning hvor meget eller hvor lidt, kontakt du har med vedkommende.

Tvangsarv skal forstås som den minimumsarv, arvingen skal arve.

Dine tvangsarvinger er:

  • ægtefælle
  • børn (livsarvinger)

Du har derfor altid tvangsarvinger, når du er gift og/eller har børn.

Igen gælder reglen med forreste række, børnebørn har ikke krav på tvangsarv efter dig, før dets forælder/dit barn er afgået ved døden først.

 

Når du har tvangsarvinger skelnes der mellem

  • tvangsarv
  • friarv

 

Friarven udgør den del af arven, du selv kan råde over og fx testamentere til den eller de personer eller foreninger, du ønsker. Din friarv udgør 3/4 af alt, hvad du efterlader dig.

Tvangsarven udgør den del af arven, som dine tvangsarvinger (børn & ægtefælle) har krav på.
Tvangsarven er 1/4 af alt, hvad du efterlader dig til deling mellem dine tvangsarvinger.
I den beregning er det derfor vigtigt, om du efterlader dig både ægtefælle og børn samt hvor mange børn. Fordelingen mellem ægtefælle og børn er sådan, at ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver halvdele til deling.

Et eksempel:

Lever du i et ægteskab, hvor I har fællesbørn,
og du eller din ægtefælle har et særbarn, som I aldrig har haft nogen kontakt med,
så er det muligt at begrænse særbarnets arv til tvangsarv
og jeres fælles børn ved at fordele al friarv mellem dem.

Eller

Lever du i et ægteskab, hvor I har dine/mine børn,
så kan I sikre længstlevendes mulighed, at bevare det liv I lever,
ved at oprette et testamente og lade længstlevende arve mest muligt og lade dine/mine børn arve når længstlevende af jer dør.

Læs HER hvilke muligheder du har for at tage vare på dig selv og familien.

 

Hvis du også gerne vil råde over arven efter dig
og sikre dig selv og din familie bedst muligt,

så kan du lige nu investere i et testamente til en rigtig skarp pris:

 

Ja tak,  lad mig sikre mine kære –Kampagne-pris kroner 1.295,-  

 

Kærligst/
Anette Malthe, advokat

logo- familieadvokater.png

 

 

, ,

Sådan bliver samværsaftalen som dit barn ønsker det

Sådan bliver samværsaftalen som dit barn ønsker det
(og du kan vise vejen).

 

Når du har læst det her blogindlæg, så ved du:

  1. Hvad barnets initiativ-ret er.
  2. Hvordan dit barn bruger initiativretten.
  3. Hvad der sker, når dit barn bruger sin initiativret.

 

Så længe dit barn ikke er myndig, er det dig og barnets anden forælder der træffer beslutninger på barnets vegne.
Men barnet har en initiativret og kan dermed bede Statsforvaltningen om at ændre bopæl eller samvær.
Det kan f.x. være hvis barnet er utilfreds med de aftaler som I (forældre) har indgået, eller den afgørelse Statsforvaltningen har truffet,om bopæl eller samvær.
Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det må ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.
Men du kan selvfølgelig vejlede dit barn om, at det er en mulighed, der findes.

 

 

1. Hvad er barnets initiativret

Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det skal ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.

Det kan fx. være en mulighed, hvis dit barn ønsker mere eller mindre samvær med den forælder barnet ikke bor hos.

For eksempel når barnet bliver ældre og helt naturligt får flere aktiviteter og gøremål med venner/veninder, der hvor barnet har bopæl.
Eller hvis barnet selv har behov for mere tid hos den ene forælder og mindre hos den anden.

Det kan også være, at barnet er påvirket af, at den ene forælder taler dårligt om den anden og derfor føler, der er dårlig stemning – hvilket igen betyder, at barnet hellere vil være hos den forælder, der ikke taler dårligt om den anden.

 

 

2. Hvordan bruger dit barn initiativretten

Dit barn skal være mindst 10 år for at bruge sin initiativret
– og barnet skal selv kontakte Statsforvaltningen.
Det kan gøres på 2 måder:

1. Barnet kan ringe til Børnenes Skilsmissetelefon i Statsforvaltningen på telefonnummer 20 600 550. Rådgiveren kan vejlede barnet i at bruge sin initiativret og hjælpe med at oprette sagen.

2. Barnet kan printe skemaet Blanket om barnets initiativret, udfylde det og sende skemaet til Statsforvaltningen med post. Adressen er: Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenraa

 

3. Hvad sker der, når barnet bruger sin initiativret?

Når barnet har taget kontakt til Statsforvaltningen, indkaldes forældrene til et møde for at diskutere de ændringer, som barnet ønsker.
Det er ikke sikkert, alle barnets ønsker bliver opfyldt.

Det ubehagelige for barnet kan være, at  forældrene får at vide, hvad barnet har sagt eller skrevet.
Det kan måske få nogle børn til at ændre beslutning om at ville tale med eller skrive til Statsforvaltningen.

 

Det var en lille opdatering om barnets initiativret, og hvordan den bruges.

Gør som 1000-vis andre, der skal skilles  
Tilmeld dig nyhedsbrevet om skilsmisse,
GRATIS værktøjer og viden.
Samtidig modtager du e-bogen:
 Tjekliste når du skal skilles,
der hjælper dig det første skridt mod den gode skilsmisse.

 

Kærligst/
Anette Malthe, advokat

logo- familieadvokater.png

Det her er den mest udbredte misforståelse…

Den mest udbredte misforståelse

Tror du også, at når du har levet sammen med din kæreste i 2 år, så gælder der samme regler for jer, som hvis I var gift?

SVARET ER, NEJ – DET KOMMER ALDRIG TIL AT SKE!

Jeg møder igen og igen mennesker, der fortæller mig at: ”Når man har boet sammen i 2 år, er man stillet, som hvis man er gift.”

– og vi snakker altså ikke om dumme og uintelligente mennesker, der alligevel ikke ved noget om noget… vi snakker om helt almindelige dygtige mennesker, der passer job, børn, hjem, sig selv og så videre – men som bare alligevel har fået det med reglerne for samlevende og ægtefæller helt galt i halsen.

Og jeg vil gerne give dig et eksempel på, HVORFOR det er fuldstændig ULOGISK, at der gælder samme regler, efter man har levet sammen i 2 år, som der gør for ægtefæller.

Der er mange grunde, men den her er den helt lavpraktiske og jordnære…

Sat på spidsen, for at fremme forståelsen

Hvis nu vi tager et kærestepar, der bor sammen –

HAN vil NETOP ikke giftes, fordi han dybest set godt ved, at han stadig ikke har fundet den rette – han gider slet ikke dele noget som helst med HENDE udover den lejlighed, de har købt eller lejet sammen…

HAN venter jo på, at den eneste ene dukker op – HENDE han gerne vil giftes med og dele alt med… i Danmark hylder vi menneskers frie vilje – derfor er der en vis logik i, at kæresten her,
ikke efter 2 år helt automatisk uden at have valgt det, sidder i saksen
– OG nu pludselig er tvunget til at dele alt med hende, som han i virkeligheden ikke ville dele noget som helst med.

I det moderne liv er vi for årtier siden holdt op med at hylde ”ingen sex før ægteskabet” princippet!

– og selvfølgelig kan man i et moderne liv bo sammen uden at have lyst til at dele alt i lyst og nød.

DERFOR bliver du og din samlever ALDRIG betragtet som ægtefolk, uden I har valgt ægteskabet til.

Det centrale er:

  • Skilsmisse
  • Dødsfald

I mit næste indlæg vil jeg fortælle dig lidt om, præcis hvordan du og din samlever kan sikre jer, næsten med de samme fordele som hvis I var gift.

Husker I at passe på hinanden?

Pas på hinanden

– også hvis en af jer skulle dø i en tidlig alder?

En krydslivsforsikring er et godt sikkerhedsnet– særligt hvis I er samlevende.

Der er ingen grund til at fordoble ulykken, hvis det uforudsete skulle ske.

En krydslivsforsikring, er en forsikring mod at din samlever dør…
-mens din samlever har forsikret sig mod at du dør.

Så, i stedet for at forsikre dit eget liv, forsikrer du din samlevers liv – og omvendt.

Derfor sikrer en krydslivsforsikring dig godt økonomisk

  • Beløbet udbetales direkte til dig, der har tegnet forsikringen, altså fuldstændig udenom dødsboet
  • Du modtager altså forsikringsbeløbet helt udenom din samlevers eventuelle børn, der jo også er din samlevers tvangsarvinger
  • Livsarvinger (børn) kan, modsat en almindelig livsforsikring, ikke kræve tvangsarv beregnet ud af forsikringsbeløbet
  • Din samlevers eventulle kreditorer har ingen mulighed for at rette krav mod beløbet
  • Du modtager beløbet fri for boafgift
  • Du modtager beløbet skattefrit

Hvis I ønsker at sikre hinanden med en sum penge, hvis en af jer skulle falde bort, er en krydslivsforsikring altså en rigtig god og sikker løsning.

For at slippe helt udenom betaling af boafgift er det vigtigt, at du er obs. på, at krydslivsforsikringen ikke må være en fælles forsikring men skal være to forsikringer, som I hver især tegner.

Fem tjekpunkter der kan betyde alt for dig

Fem tjekpunkter der kan betyde alt

– hvis du og din kæreste er ugifte…

Jeg har været inde på det før, men det kan slet ikke siges klart nok:
Som samlevende kæreste har du ikke –og får aldrig samme rettigheder og muligheder, som den kvinde der er ægtefælle…

Tjekpunkterne som du ABSOLUT bør kaste et par tanker på…

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at alle punkterne er relevante for dig – men som minimum BØR du overveje, om de er.

1. Står dit navn på jeres lejekontrakt eller skøde?

Det er alfa og omega for ikke at risikere at blive smidt ud.

Og for idet hele taget at have medbestemmelsesret over den lejede lejlighed eller huset, som I ejer.

Selvom du evt. har et kompensationskrav, hvis I ophæver samlivet, så vil du næppe få den kompensation uden at skulle kæmpe for den. Du står helt anderledes stærkt, hvis du er medejer af den faste ejendom.

2. Hvis I ejer hus sammen har I så udfærdiget en samejeoverenskomst?

Hvis man bliver separeret eller skilt som ægtefæller, så regulerer Lov om ægteskabets retsvirkninger, hvordan formuen skal fordeles. Hvis I ophæver samlivet, er der ingen lov, der regulerer, hvordan I skal dele. Derfor er en samejeoverenskomst vigtig, den kan hjælpe jer med at regulere jeres deling og tage højde for punkter, man ofte bliver uenige om, når man går fra hinanden. Samejeoverenskomsten har I udfærdiget og underskrevet, mens alt stadig var godt, og I kunne tale om tingene.

3. Har I tegnet kryds-livsforsikringer?

En krydslivsforsikring er en forsikring som I tegner på hinandens liv. Som samlevende er det en rigtig god måde, at sikre hinanden økonomisk.

4. Har I oprettet et gensidigt testamente (udvidet samlever testamente)?

Når I gerne vil sikre hinanden bedst muligt, kommer I ikke udenom testamentet. Efter Arveloven får I som samlevende ALDRIG arveret efter hinanden, heller ikke selv om I har levet sammen i mange år eller har fælles børn. I kan KUN få arveret efter hinanden gennem bestemmelser i et testamente.

5.Har I indsat hinanden som begunstiget på livsforsikringer og pensioner?

Efter 2008 er I som samlevende også hinandens nærmeste pårørende. HVIS jeres forsikringer og pensioner er tegnet FØR 2008, skal I genindsætte nærmeste pårørende eller indsætte hinanden ved navns nævnelse.

Snyder din kæreste dig?

Snyder din kæreste dig

Måske endda uden han selv ved det…

Hvis du har betalt for mad og børn, og han har købt alle nyanskaffelserne – ja, så ejer du muligvis intet, når I går fra hinanden.
Han ejer det hele og kan derfor også tage det hele med sig, og det kan du stort set ikke ændre på…

Kompensationskrav – hvornår og hvor meget?

Du skal som udgangspunkt ikke regne med at et kompensationskrav vil blive din redning.

Muligheden for at hive en kompensation ud af din kæreste er lille og eksisterer KUN, hvis han er blevet beriget på din bekostning.

Hvilket han er ikke er, hvis han har købt tv, mens du har købt mad…

Men, hvis han har købt den faste ejendom – fx ejerlejlighed eller hus, efter I fandt sammen, så har du mulighed for at blive kompenseret for en andel af friværdien (i det tilfælde der er friværdi i ejendommen).

Hvis:

  • I har haft omtrentlige lige store indtægter
  • Jeres forhold har varet i mere end 2-3 år.
  • Han ville have haft svært ved at betale udgifterne på hus eller ejerlejlighed, hvis du ikke havde betalt en del af jeres øvrige udgifter, fx mad, børn og ferier.

Det er vigtigt, at du selv bringer balance i regnskabet

Og det kan du gøre ved:

  1. At sørge for at være medejer af lejligheden, huset eller bilen
  2. Og, have været med til at købe jeres indbo, fx ved at du kan dokumentere betalingen fra din konto og har gemt kvitteringen for købet.

Sådan er du stillet økonomisk, hvis DU bliver den efterladte…

Sådan er du stillet hvis du er den efterladte

Hvert år opløses omkring 35.000 ægteskaber og 50 % af dem opløses ved, at den ene dør…

Når en af jer dør, så opløses dit ægteskab, på samme måde, som hvis du skulle skilles. Nu skal der bare ske et skifte i anledning af din mands død i stedet for i forbindelse med skilsmisse.

OG når det sker, er der to hensyn at tage – hensynet til længstlevende ægtefælle og hensynet til førstafdødes arvinger, herunder også førstafdødes sær-livsarvinger.

I Danmark har vi en ægtefællevenlig holdning, og hensynet til længstlevende ægtefælle vejer derfor tungt.

Hvilke pensioner og forsikringer kan du som længstlevende ægtefælle udtage?

OVERSIGT OVER REGLERNE

Længstlevendes EGNE pensionsrettigheder

Skiftet ved din ægtefælles død, kan du som længstlevende ægtefælle udtage alle dine egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods af jeres fællesbo.

Det vil sige, du udtager dine pensionsrettighederne før jeres fællesbo gøres op, og det uanset om du har sparet mere eller mindre op end din mand.

Der sker altså ikke en rimelig/ikke rimelig vurdering, som der gør, når dit ægteskab skal opløses pga skilsmisse. Ej heller vil førstafdødes eventuelle særbørn kunne kræve dette.

Som længstlevende udtager du også kapitalpensionsbeløb og ydelser forlods, der allerede er udbetalt, i det omfang de ikke må anses at være forbrugt.

Det vil sige, at bestemmelsen også gælder fx bankindestående, der stammer fra din pensionsopsparing. Altså, hvis du har valgt at få beløb eller ydelser udbetalt og indsat på en særskilt bankkonto.

Tilsvarende gælder for indtægter af, samt surrogater for, beløbene. Dog kun i det omfang, der ikke er sket en sammenblanding, så det ikke er muligt at identificere beløbene.

Førstafdødes pensionsrettigheder

1. Førstafdødes livsbetingede forsikrings- og pensionsordninger bortfalder.
2. Førstafdødes forsikringer og pensionsordninger udbetales til den, der er begunstiget ved navns nævnelse.
3. Dersom der ikke er indsat en begunstiget, sker udbetaling til nærmeste pårørende.

Er I gift, vil du, med mindre der er særlige holdepunkter for at vurdere anderledes, utvivlsomt være din mands nærmeste pårørende. Er I samlevende, har du, som nævnt i tidligere indlæg, al mulig grund til at undersøge nærmere, hvorvidt du er nær-meste pårørende.