, ,

Fremtidsfuldmagten – sikrer dig selv og familien før sygdom og demens

Pension

Forestil dig det her

Du bliver syg eller dement og kan ikke træffe beslutninger for dig selv…

Med en fremtidsfuldmagt, så bestemmer du, hvem der skal kunne træffe beslutninger på dine vegne.

Hvis du ikke opretter fuldmagt, vil det være Staten, der træffer beslutningerne, og det er bestemt ikke altid bedst for hverken dig eller familien.

Hvad betyder fuldmagten ?

Fremtidsfuldmagten er et samtykke til, at en anden handler på dine vegne, i tilfælde af at du, i fremtiden, bliver ude af stand til at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten sikrer altså, at det er dine nærmeste, eller en person du har tillid til, der kommer til at hjælpe dig med dine økonomiske eller personlige forhold.
Det er den eneste måde, du kan sikre, det ikke bliver tilfældigt, hvem der hjælper dig.

Fremtidsfuldmagten er personlig og er I ægtefæller skal I underskrive en fuldmagt hver. I kan evt. hver især give den anden fuldmagt.

Fuldmagten kan kun oprettes, så længe du som fuldmagtsgiver kan handle fornuftsmæssigt
og er i stand til at forstå konsekvenserne af fuldmagten.
Det er derfor vigtigt, at fuldmagten skrives og underskrives, inden sygdom bliver så alvorlig, at det ikke længere er muligt.

Fremtidsfuldmagten beskriver hvilke beføjelser, den som fuldmagten bemyndiger får
– personen skal selvfølgelig overholde reglerne og handle i din interesse, det kan fx være råde over dine penge, sælge fast ejendom eller varetage dine interesser overfor offentlige myndigheder, fx modtage behandling ved sygdom og søge offentlig støtte.

Er fremtidsfuldmagt kun relevant  for ældre?

Nej, det er relevant for alle voksne. men sandheden er selvfølgelig, at jo ældre vi bliver, desto mere relevant er det.
Men sygdom og ulykker er aldrig forudset, og det bedste du kan gøre for dig selv og familien, er at være sikker på, at I som familie, kan træffe beslutningerne sammen.

Men når du har købt fast ejendom, har opsparing, værdipapirer eller andet af økonomisk værdi – så er det særligt relevant for dig.

Hvem kan du vælge ?

Personen du vælger, kaldes den fuldmægtige – mens du selv kaldes fuldmagtsgiver.

Du kan i princippet vælge, hvem du vil til at handle på dine vegne,
eneste krav er dog at:

  • personen er myndig
  • personen kan handle fornuftsmæssigt 

 

Mange vælger:

  • nærmeste familie,
  • søskende,
  • søn eller datter,
  • 2 ægtefæller vælger at indsætte hinanden, måske i samspil med børnene.

Du kan også vælge flere fuldmægtige, der skal handle i forening.
Eller:

  • en primær
  • og – en eller flere subsidiære,

sådan den subsidiære kan indtræde, hvis den primære, til sin tid, ikke er i stand til at varetage opgaven.
På den måde agerer kun én fuldmægtig ad gangen.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt,
så sikrer du, at det er fuldmægtigen, der træffer beslutninger på dine vegne,
så det ikke er tilfældigt, hvem der gør det. 

Hvordan træder fuldmagten i kraft ?

Det er den fuldmægtige, der anmoder Familieretshuset om, at fremtidsfuldmagten træder i kraft. Derefter træffer Familieretshuset afgørelse om at fuldmagten træder i kraft.

Den fuldmægtige kan først anmode Familieretshuset om, at fuldmagten træder i kraft, når du, som fuldmagtsgiver, er i en tilstand som beskrevet i fuldmagten.
Det vil altså sige fuldmagten træder først i kraft, når det lægeligt vurderes, at du ikke kan tage vare på dig selv. Og ikke før.

Tilbagekaldelse og ophør

Du kan til enhver tid tilbagekalde fuldmagten, på samme måde som du oprettede fuldmagten.
Du kan kun tilbagekalde, så længe fuldmagten ikke er trådt i kraft.

Hvis fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, er du jo netop ikke længere i stand til at træffe beslutninger.

Fremtidsfuldmagten ophører, når og hvis du som fuldmagtsgiver afgår ved døden, eller hvis den fuldmægtige selv kommer under værgemål, eller ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt. 

Sådan gør du.

En fremtidsfuldmagt udarbejdes og indtastes i fremtidsfuldmagtsregisteret.
Derefter skal fuldmagten registreres, det sker ved, at du som fuldmagtsgiver underskriver den digitalt med din nemID på tinglysning.dk.
Efter underskrift skal du vedkende den for en notar ved personligt fremmøde i Skifteretten i den retskreds, du hører til.
Notaren kontrollerer, at fuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten. 

 

18.000 danskere oprettede fremtidsfuldmagt sidste år
– i år forventes tallet at være 30.000…
Invester i fremtiden
– i løbet af 24 timer er fuldmagten oprettet og du er klar til at gå i skifteretten og skrive under

Din investering – ALTID Danmarks skarpeste…

Kr. 995,- inkl. moms
Ægtefæller skal bruge 2 fremtidsfuldmagter (en til hver)
– og I kan investere i en fuldmagt til jer begge til ialt Kr. 1.795,-

Vi er ALTID klar til at hjælpe og vejlede dig !
Tlf. 70 70 71 22  eller MAIL

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

 

 

 

 

 

/af
,

Uskiftet bo med særbørn? -Se her, hvad testamente og samtykke-erklæring kan gøre for dig…

I det her indlæg skal du have en nem formel

Formlen på at sidde uskiftet bo med særbørn !

 

Ægtefæller har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Men efterlader du eller din ægtefælle sig særbørn
-er det en anden sag.

Lige allerførst:
Vi arbejder med 2 slags børn,
fællesbarn (jeres fælles barn), og
særbarn (kun barn af den ene af jer)

Lad os forestille os det her:

For nemheds skyld laver vi vores egen lille familie…

Pia og Ole er gift og har fælleseje
De har 1 fællesbarn og 1 særbarn hver

De lever altså i en familie med 2 voksne og 3 børn
– 1 fælles og 2 særbørn (dit/mit barn)

 

Ole afgår ved døden,
Pia skal nu finde ud af, hvem der har ret til arv, og hvor meget…

  • Pias barn modtager ikke arv efter Ole.
  • Fælles-barnet kan Pia sidde i uskiftet bo med
  • Oles barn har ret til sin arv, straks

Oles særbarn har altid som udgangspunkt krav på sin arv.
-Ligesom Pias særbarn ville have krav på det – hvis Pia blev førstafdøde.

Det vil altså sige, der skal udbetales arv til Oles særbarn.

Men:

Der er tale om en ret og ikke tvang.

Derfor:

-kan Pia og Ole, på forhånd, bede begge særbørn om samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Det gøres ved, at særbarnet underskriver en samtykke-erklæring – der er uigenkaldelig.

Man beder altid alle, i vores eksempel begge særbørn,
om samtykke, da man af gode grunde aldrig ved, hvem der dør først.

Hvert særbarn underskriver en erklæring (særbarnet skal være myndig, for at det er gyldigt).

Derefter kan både Pia og Ole sidde i uskiftet bo – alt efter hvem af dem, der dør først og sidst.

 

Hvad så, når Pia som den sidste dør,
tænker du …
-hvordan bliver fordelingen mellem børnene så?

 

-og det spørgsmål er en af de største misforståelser indenfor arv,
for særbørn modtager nemlig kun arv efter sin egen forælder,
med mindre der er oprettet et testamente…

 

Tilbage i eksemplet fra før:

Pia dør, -som længstlevende i deres ægteskab,
og her i eksemplet
har hun siddet i uskiftet bo med fællesbarnet og Oles særbarn.

En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle.
Altså,
er det kun børnene til den sidste ægtefælle, der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikret førstafdødes barn ved testamente.

I vores eksempel
Det er kun Pias børn, der arver ved Pias død – med mindre Oles barn er sikret ved et testamente.

 

Derfor:

Samtykke-erklæring er svaret på, hvordan sikrer at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn

OG…

Testamentet er svaret på, hvordan I sikrer fordelingen af arven efter den af jer, der dør sidst,

 

i Pia/Ole eksemplet ovenfor ( med 3 børn)
kunne det give mening,
at fordele arven efter længstlevende i 3/3

1/3 til førstafdødes barn
1/3 til fælles-barn
1/3 til længstlevendes barn

Eller 

det kunne give mening, at fordele arven efter længstlevende i 4/4
sådan, fælles barnet får 2/4, altså en andel fra hver af forældrene…

og fordelingen bliver sådan:
1/4 til førstafødes barn (Oles barn)
2/4 til fælles-barn
1/4 til længstlevendes barn (Pias barn)

 

eller en helt tredje fordeling…

 

Kan du se det ?

på den måde sikrer du, med samtykke-erklæringerne, den der dør sidst af jer
– og
med testamentet, sikrer du barnet/børnene af den, der dør først

 

 

ADVOKATENS BEDSTE RÅD:

Tænk livet færdigt – hvad sker der, når den ene dør?
Lige HER kan du sikre jeres familie med et testamente…

 

 

Hvis du har spørgsmål om arv og testamente i din familie
er du mere end velkommen til at ringe
-du kan fange mig  på 70707122

 

Lige HER kan du se vores pris på testamente 

 

LÆS om Fremtidsfuldmagt og hvad den kan gøre for dig

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

/af
,

Hemmeligheden, Stieg Larssons samlever skulle have kendt…

 

Du skal møde Eva !

Eva var samlevende med forfatteren, Stieg Larsson…

Og jeg har lyst til at fortælle dig om Eva, fordi det nemt kunne være dig,
hvis du og din samlever bor sammen uden et testamente
-okay måske minus SÅ mange penge, som der er i denne her historie

 

Men, uanset pengene

Stieg Larsson er jo ham med Millennium trilogien
-Mænd der hader kvinder … osv

Han skrev trilogien – som vi alle sammen slugte råt,
-og han døde som kun 50 årig i 2004, førend bøgerne nåede at blive udgivet

Senere blev best-seller bøgerne til 3 film, der også indbragte penge

I alt har “boet efter Stieg Larsson” tjent omkring 100 mio. danske kroner
på Millennium Trilogien.

100 mio. – det er virkelig mange penge

Eva levede sammen med Stieg, igennem 30 år…

30 år, det er længe …
så længe, at man for længst lever sammen som 2 helt almindelige ægtefæller.

Men de var ikke ægtefæller – de var samlevende…
og desværre for Eva havde de heller ikke oprettet testamente.

 

Og det hjalp ikke:

  • at Eva sagde, at hun havde været medforfatter på dele af Trilogien, og
  • at Eva sagde, at Stieg altid havde sagt, at Trilogien skulle være deres pensionsopsparing

 

Hun fik 0,- kroner i arv efter Stieg

Arven gik i stedet til Stieg Larssons far – og faren sidder stadig på arven den dag i dag.

 

Og du skal, på ingen måde, hænge dig i:

  • at, Stieg Larsson var svensk og
  • at, Stieg og Eva ikke havde børn sammen – (det havde nemlig ikke gjort nogen forskel for hende)

 

Tilbage til dig 

Situationen ville have været præcis den samme for dig, som samlever (uden testamente) i Danmark,
og uanset om I har et eller flere fællesbørn.

Historien er som nævnt realiteterne, når I er samlevende.

 

Tit,

er det ikke engang et spørgsmål…
men bare noget mange tager for givet !

 

En samlevende får nok en arveret (uden testamente) 

  • når vi har levet sammen i 2, 10, 25 år – eller
  • når vi har fået børn sammen

 

Det korte svar er NEJ…

Nej, aldrig !

 

Lad mig forklare:

En samlever får ALDRIG arveret uden et testamente.

Så hvis I er samlevende, så er I i virkelig på spanden
hvis du håber, at der var da vist også noget med en samlivs-regel efter 2 år, eller noget med hvis man har fælles børn,
håb bringer dig ingen vegne,
det gør viden til gengæld,
-og nu ved du,
at samlevende KUN arver hinanden med et testamente.

 

Det kan ikke siges tydeligt nok,
at uanset:

  • hvor længe I har levet sammen
  • hvor meget I levet som et almindeligt ægtepar
  • om I har børn sammen

I arver (som samlevende) KUN efter hinanden, NÅR I har oprettet et testamente…

Ikke noget med men eller undtagen….!

NEJ – KUN, når I har oprettet testamente – så enkelt er det!

Hemmeligheden er…

Hemmeligheden er at INTET, udover et testamente, kan hjælpe jer som familie …
-for I er jo en familie
selvom I har valgt, ikke at gifte jer – eller bare ikke har nået det … eller

-Og løsningen er…

Opret det udvidede samlevertestamente, der sikrer jer som samlevende bedst muligt
og samtidig sikrer, at arven efter jer deles lige mellem børnene, når længstlevende af jer dør.

Det er en løsning, der sikrer, at længstlevende af jer arver 7/8 efter førstafdøde
og samtidig får ret til at udtage det fælles bo ligesom hvis I var ægtefæller

LÆS om hvordan du sikrer din familie 

 

Så nemt er det:

  • Jeg udfærdiger testamentet efter jeres ønske
  • I modtager testamenteudkast pr. mail, I vender tilbage med evt. spørgsmål
  • I godkender testamentet
  • I modtager testamentet på dokumentpapir pr. post – det kommer i en opbevarings-mappe så I altid har styr på det
  • I går i Skifteretten hvor testamentet noteres, det koster gebyr kr. 300,-

Se hvor billigt det er at investere i jeres tryghed – Lige HER >>

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

 

/af
,

Hvorfor du ikke kan gøre dit barn arveløs? -Og hvad du i stedet kan gøre…

Sådan er du stillet hvis du er den efterladte

Når du har læst blog-indlægget, så ved du alt om:

 

  • Tvangsarv
  • Tvangsarvinger

 

Men først skal du vide:

– det har ingen arveretlig betydning, om man har kontakt med sit barn eller sine børn.

Et barn (en livsarving) er tvangsarving og har altid ret til at modtage sin tvangsarv.

 

I arveretten skelner vi mellem 2 former for arvinger:

 

  • legale arvinger
    • livsarvinger
    • tvangsarvinger
  •  Testamentsarvinger

 

Lad mig forklare:

(Forudsat: afdøde har ikke oprettet testamente)

 

Dine legale arvinger:

Legale arvinger er de personer, der arver, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente.

De legale arvinger er ægtefælle, børn, forældre, søskende.

Legale arvinger arver kun, hvis de står i forreste række, når du dør.

 

Det betyder:

Ægtefælle og børn er altid i forreste række.

Og – dine forældre og søskende arver kun hvis du ikke har ægtefælle og/eller børn.

Forældre og søskende har ikke et krav på arv og kan gøres arveløse.

Forreste række for din familie vil sige:
-at dine søskende ikke arver, hvis dine forældre (eller en af dem) er i live. Nevø og niece arver dig først i det tilfælde, hvor dine forældre og søskende er døde.

 

Dine livsarvinger:

Indenfor legale arvinger findes livsarvinger.

Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn.

Efterkommere efter dig – i lige linje.

Livsarvinger er også altid dine tvangsarvinger og kan ikke gøres arveløse.

Men:
livsarvinger arver stadig kun, hvis de står i forreste række, når afdøde dør.

Det vil sige:
1)Børn
2)Børnebørn
3)Oldebørn

Et eksempel:

Et barnebarn kan kun arve efter dig, hvis barnebarnets ene forælder/dit barn er afgået ved døden.

Det vil sige, hvis dit barnebarn skal kunne arve efter dig (uden du har oprettet testamente), så kræver det, at du har et barn, der er afgået ved døden før dig (barnets forælder).

 

 

Dine tvangsarvinger:

Livsarvinger (børn, børnebørn) er dine tvangsarvinger.

Tvangsarvinger er de personer, der har ret til arv efter dig.
Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse, men du kan begrænse arven til tvangsarv.

-Og det har ingen betydning hvor meget eller hvor lidt, kontakt du har med vedkommende.

Tvangsarv skal forstås som den minimumsarv, arvingen skal arve.

Dine tvangsarvinger er:

  • ægtefælle
  • børn (livsarvinger)

Du har derfor altid tvangsarvinger, når du er gift og/eller har børn.

Igen gælder reglen med forreste række, børnebørn har ikke krav på tvangsarv efter dig, før dets forælder/dit barn er afgået ved døden først.

 

Når du har tvangsarvinger skelnes der mellem

  • tvangsarv
  • friarv

 

Friarven udgør den del af arven, du selv kan råde over og fx testamentere til den eller de personer eller foreninger, du ønsker. Din friarv udgør 3/4 af alt, hvad du efterlader dig.

Tvangsarven udgør den del af arven, som dine tvangsarvinger (børn & ægtefælle) har krav på.
Tvangsarven er 1/4 af alt, hvad du efterlader dig til deling mellem dine tvangsarvinger.
I den beregning er det derfor vigtigt, om du efterlader dig både ægtefælle og børn samt hvor mange børn. Fordelingen mellem ægtefælle og børn er sådan, at ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver halvdele til deling.

Et eksempel:

Lever du i et ægteskab, hvor I har fællesbørn,
og du eller din ægtefælle har et særbarn, som I aldrig har haft nogen kontakt med,
så er det muligt at begrænse særbarnets arv til tvangsarv
og jeres fælles børn ved at fordele al friarv mellem dem.

Eller

Lever du i et ægteskab, hvor I har dine/mine børn,
så kan I sikre længstlevendes mulighed, at bevare det liv I lever,
ved at oprette et testamente og lade længstlevende arve mest muligt og lade dine/mine børn arve når længstlevende af jer dør.

Læs HER hvilke muligheder du har for at tage vare på dig selv og familien.

 

Hvis du også gerne vil råde over arven efter dig
og sikre dig selv og din familie bedst muligt,
så kan du lige nu investere i et testamente til en rigtig skarp pris:

 

Se hvor billigt du kan sikre dine kære  

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

logo- familieadvokater.png

 

 

/af
,

Sådan bliver samværsaftalen som dit barn ønsker det

Sådan bliver samværsaftalen som dit barn ønsker det
(og du kan vise vejen).

 

Når du har læst det her blogindlæg, så ved du:

  1. Hvad barnets initiativ-ret er.
  2. Hvordan dit barn bruger initiativretten.
  3. Hvad der sker, når dit barn bruger sin initiativret.

 

Så længe dit barn ikke er myndig, er det dig og barnets anden forælder der træffer beslutninger på barnets vegne.
Men barnet har en initiativret og kan dermed bede Statsforvaltningen om at ændre bopæl eller samvær.
Det kan f.x. være hvis barnet er utilfreds med de aftaler som I (forældre) har indgået, eller den afgørelse Statsforvaltningen har truffet,om bopæl eller samvær.
Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det må ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.
Men du kan selvfølgelig vejlede dit barn om, at det er en mulighed, der findes.

 

 

1. Hvad er barnets initiativret

Det er vigtigt, at det er barnet, der selv ønsker at bruge initiativretten. Det skal ikke være dig eller den anden forælder, der ønsker det.

Det kan fx. være en mulighed, hvis dit barn ønsker mere eller mindre samvær med den forælder barnet ikke bor hos.

For eksempel når barnet bliver ældre og helt naturligt får flere aktiviteter og gøremål med venner/veninder, der hvor barnet har bopæl.
Eller hvis barnet selv har behov for mere tid hos den ene forælder og mindre hos den anden.

Det kan også være, at barnet er påvirket af, at den ene forælder taler dårligt om den anden og derfor føler, der er dårlig stemning – hvilket igen betyder, at barnet hellere vil være hos den forælder, der ikke taler dårligt om den anden.

 

 

2. Hvordan bruger dit barn initiativretten

Dit barn skal være mindst 10 år for at bruge sin initiativret
– og barnet skal selv kontakte Statsforvaltningen.
Det kan gøres på 2 måder:

1. Barnet kan ringe til Børnenes Skilsmissetelefon i Statsforvaltningen på telefonnummer 20 600 550. Rådgiveren kan vejlede barnet i at bruge sin initiativret og hjælpe med at oprette sagen.

2. Barnet kan printe skemaet Blanket om barnets initiativret, udfylde det og sende skemaet til Statsforvaltningen med post. Adressen er: Statsforvaltningen, Storetorv 10, 6200 Aabenraa

 

3. Hvad sker der, når barnet bruger sin initiativret?

Når barnet har taget kontakt til Statsforvaltningen, indkaldes forældrene til et møde for at diskutere de ændringer, som barnet ønsker.
Det er ikke sikkert, alle barnets ønsker bliver opfyldt.

Det ubehagelige for barnet kan være, at  forældrene får at vide, hvad barnet har sagt eller skrevet.
Det kan måske få nogle børn til at ændre beslutning om at ville tale med eller skrive til Statsforvaltningen.

 

Det var en lille opdatering om barnets initiativret, og hvordan den bruges.

Gør som 1000-vis andre, der skal skilles  
Tilmeld dig nyhedsbrevet om skilsmisse,
GRATIS værktøjer og viden.
Samtidig modtager du e-bogen:
 Tjekliste når du skal skilles,
der hjælper dig det første skridt mod den gode skilsmisse.

 

Kærligst/
Anette Malthe, advokat

logo- familieadvokater.png

/af

Det her er den mest udbredte misforståelse…

Den mest udbredte misforståelse

Er du helt sikker på, at du arver din samlever – når I har levet sammen i 2 år?

SVARET ER, JA, hvis I har oprettet testamente

ELLER

NEJ – DET KOMMER ALDRIG TIL AT SKE – medmindre I opretter et testamente !

 

Jeg møder igen og igen mennesker, der fortæller mig at:
”Når man har boet sammen i 2 år, er man stillet, som hvis man er gift.”

– og vi snakker altså om helt almindelige dygtige mennesker, der passer job, børn, hjem, sig selv og så videre – men som bare alligevel har fået det med reglerne for samlevende og ægtefæller helt galt i halsen.

Og jeg vil gerne give dig et eksempel på, HVORFOR det er fuldstændig ULOGISK, at der gælder samme regler, efter man har levet sammen i 2 år, som der gør for ægtefæller.

Der er mange juridiske grunde, men der er også en helt lavpraktisk …

I Danmark skal vi vælge noget aktivt (ægteskabet) for at vi skal dele alt med dem i lyst og nød
-og det er ikke nok, at vi har valgt at bo sammen

 

Sat på spidsen, for at fremme forståelsen

Hvis nu vi tager et 2, der bor sammen –

så kan de 2 jo sådan set godt bo sammen i årevis, fordi det er praktisk, de er studerende, bor i en storby hvor der er boligmangel… eller fordi de er kærester og den ene håber på mere og den anden ikke gør –  eller af 1000 andre årsager.

Derfor er det simpelthen ikke muligt, at samlevende pludselig bliver betragtet som ægtefolk, bliver hinanden arvinger – når de i virkeligheden bare var studiekammerater der boede sammen i årevis.

Nu kan du godt sige – ja men det kan man da forklare sig ud af…
-men sådan fungerer det ikke.

Hvilken instans skal træffe beslutning om,

  • at det her par var ægteskabs-lignende samlevende
  • og det her par var bare studiekammerat-lignende samlevende.

 

Firkantede regler (for det meste i hvert fald) det dur.

  • Samlevende arver ikke hinanden
  • Ægtefæller arver hinanden

I det moderne liv er vi for årtier siden begyndt at leve sammen med mennesker af alle mulige årsager!

– og selvfølgelig kan du leve med en person uden at have lyst til at dele alt i lyst og nød.

DERFOR bliver du og din samlever ALDRIG betragtet som ægtefolk, uden I aktivt har valgt ægteskabet til.

De centrale forskelle er ved:

  • Skilsmisse
  • Dødsfald

Du kan læse om hvordan du og din samlever kan sikre jer,
og få næsten med de samme fordele som hvis I var gift.

LIGE HER

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

/1 Kommentar/af

Husker I at passe på hinanden?

Pas på hinanden

Lever du livet farligt – uden at tænke over det ?

– også hvis en af jer skulle dø i en tidlig alder?

En krydslivsforsikring er et godt sikkerhedsnet– særligt hvis I er samlevende.

Der er ingen grund til at fordoble ulykken, hvis det uforudsete skulle ske.

En krydslivsforsikring, er en forsikring mod at din samlever dør…
-mens din samlever har forsikret sig mod at du dør.

Så, i stedet for at forsikre dit eget liv, forsikrer du din samlevers liv – og omvendt.

Derfor sikrer en krydslivsforsikring dig godt økonomisk

  • Beløbet udbetales direkte til dig, der har tegnet forsikringen, altså fuldstændig udenom dødsboet
  • Du modtager altså forsikringsbeløbet helt udenom din samlevers eventuelle børn, der jo også er din samlevers tvangsarvinger
  • Livsarvinger (børn) kan, modsat en almindelig livsforsikring, ikke kræve tvangsarv beregnet ud af forsikringsbeløbet
  • Din samlevers eventuelle kreditorer har ingen mulighed for at rette krav mod beløbet
  • Du modtager beløbet fri for boafgift
  • Du modtager beløbet skattefrit

Hvis I ønsker at sikre hinanden med en sum penge, hvis en af jer skulle falde bort, er en krydslivsforsikring altså en rigtig god og sikker løsning.

For at slippe helt udenom betaling af boafgift er det vigtigt, at du er obs. på, at krydslivsforsikringen ikke må være en fælles forsikring men skal være to forsikringer, som I hver især tegner.

 

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

 

/af

Fem tjekpunkter der kan betyde alt for dig

Fem tjekpunkter der kan betyde alt

Når du har læst det her blog-indlæg, ved du,
hvorfor du bør overveje at gifte dig

Jeg har været inde på det før, men det kan slet ikke siges klart nok:
Som samlevende kæreste har du ikke –og får aldrig samme rettigheder og muligheder, som en ægtefælle…

Tjekpunkterne som du ABSOLUT bør kaste et par tanker på…

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at alle punkterne er relevante for dig – men som minimum BØR du overveje, om de er.

1. Står dit navn på jeres lejekontrakt eller skøde?

Det er alfa og omega for ikke at risikere at blive smidt ud.

Og for idet hele taget at have medbestemmelsesret over den lejede lejlighed eller huset, som I ejer.

Selvom du evt. har et kompensationskrav, hvis I ophæver samlivet, så vil du næppe få den kompensation uden at skulle kæmpe for den. Du står helt anderledes stærkt, hvis du er medejer af den faste ejendom.

2. Hvis I ejer hus sammen har I så udfærdiget en samejeoverenskomst?

Hvis man bliver separeret eller skilt som ægtefæller, så regulerer Lov om ægteskabets retsvirkninger, hvordan formuen skal fordeles. Hvis I ophæver samlivet, er der ingen lov, der regulerer, hvordan I skal dele. Derfor er en samejeoverenskomst vigtig, den kan hjælpe jer med at regulere jeres deling og tage højde for punkter, man ofte bliver uenige om, når man går fra hinanden. Samejeoverenskomsten har I udfærdiget og underskrevet, mens alt stadig var godt, og I kunne tale om tingene.

3. Har I tegnet kryds-livsforsikringer?

En krydslivsforsikring er en forsikring som I tegner på hinandens liv. Som samlevende er det en rigtig god måde, at sikre hinanden økonomisk.

4. Har I oprettet et testamente (udvidet samlever testamente)?

Når I gerne vil sikre hinanden bedst muligt, kommer I ikke udenom testamentet. Efter Arveloven får I som samlevende ALDRIG arveret efter hinanden, heller ikke selv om I har levet sammen i mange år eller har fælles børn. I kan KUN få arveret efter hinanden gennem bestemmelser i et testamente.

5.Har I indsat hinanden som begunstiget på livsforsikringer og pensioner?

Efter 2008 er I som samlevende også hinandens nærmeste pårørende. HVIS jeres forsikringer og pensioner er tegnet FØR 2008, skal I genindsætte nærmeste pårørende eller indsætte hinanden ved navns nævnelse.

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

/af

Snyder din kæreste dig?

Snyder din kæreste dig

Når du har læst den her artikel – så ved du om din gør…

Måske endda uden han selv ved det…

Hvis du har betalt for mad og børn, og han har købt alle nyanskaffelserne
– ja, så ejer du muligvis intet, hvis I går fra hinanden.

Han ejer det hele og kan tage det hele med sig, og det kan du stort set ikke gøre noget ved…

Kompensationskrav – hvornår og hvor meget?

Du skal som udgangspunkt ikke regne med at et kompensationskrav vil blive din redning.

Muligheden for at hive en kompensation ud af din kæreste er lille og eksisterer KUN, hvis han er blevet beriget på din bekostning.

Hvilket han er ikke er, hvis han har købt tv, mens du har købt mad…

Men, hvis han har købt jeres bolig – fx ejerlejlighed eller hus, efter I blev kærester,
så har du mulighed for at blive kompenseret for en andel af friværdien (hvis der er friværdi i ejendommen).

Hvis:

  • I har haft omtrentlige lige store indtægter
  • Jeres forhold har varet i mere end 2-3 år.
  • Han ville have haft svært ved at betale udgifterne på hus eller ejerlejlighed, hvis du ikke havde betalt en del af jeres øvrige udgifter, fx mad, børn og ferier.

Du kan selv bringe balance i regnskabet

Og det kan du gøre ved:

  1. blive medejer af lejligheden, huset eller bilen
  2. sørge for at dit navn også står på indboet, fx ved at have betalings dokumentation fra din konto ellerhave gemt kvitteringen for købet.

 

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

/af