I det her indlæg skal du have en nem formel

Formlen på at sidde uskiftet bo med særbørn !

 

Ægtefæller har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Men efterlader du eller din ægtefælle sig særbørn
-er det en anden sag.

Lige allerførst:
Vi arbejder med 2 slags børn,
fællesbarn (jeres fælles barn), og
særbarn (kun barn af den ene af jer)

Lad os forestille os det her:

For nemheds skyld laver vi vores egen lille familie…

Pia og Ole er gift og har fælleseje
De har 1 fællesbarn og 1 særbarn hver

De lever altså i en familie med 2 voksne og 3 børn
– 1 fælles og 2 særbørn (dit/mit barn)

 

Ole afgår ved døden,
Pia skal nu finde ud af, hvem der har ret til arv, og hvor meget…

• Pias barn modtager ikke arv efter Ole.
• Fælles-barnet kan Pia sidde i uskiftet bo med
• Oles barn har ret til sin arv, straks

Oles særbarn har altid som udgangspunkt krav på sin arv.
-Ligesom Pias særbarn ville have krav på det – hvis Pia blev førstafdøde.

Det vil altså sige, der skal udbetales arv til Oles særbarn.

Men:

Der er tale om en ret og ikke tvang.

Derfor:

-kan Pia og Ole, på forhånd, bede begge særbørn om samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Det gøres ved, at særbarnet underskriver en samtykke-erklæring – der er uigenkaldelig.

Man beder altid alle, i vores eksempel begge særbørn,
om samtykke, da man af gode grunde aldrig ved, hvem der dør først.

Hvert særbarn underskriver en erklæring (særbarnet skal være myndig, for at det er gyldigt).

Derefter kan både Pia og Ole sidde i uskiftet bo – alt efter hvem af dem, der dør først og sidst.

 

Hvad så, når Pia som den sidste dør,
tænker du …
-hvordan bliver fordelingen mellem børnene så?

 

-og det spørgsmål er en af de største misforståelser indenfor arv,
for særbørn modtager nemlig kun arv efter sin egen forælder,
med mindre der er oprettet et testamente…

 

Tilbage i eksemplet fra før:

Pia dør, -som længstlevende i deres ægteskab,
og her i eksemplet
har hun siddet i uskiftet bo med fællesbarnet og Oles særbarn.

En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle.
Altså,
er det kun børnene til den sidste ægtefælle, der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikret førstafdødes barn ved testamente.

I vores eksempel
Det er kun Pias børn, der arver ved Pias død – med mindre Oles barn er sikret ved et testamente.

 

Derfor:

Samtykke-erklæring er svaret på, hvordan sikrer at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn

OG…

Testamentet er svaret på, hvordan I sikrer fordelingen af arven efter den af jer, der dør sidst,

 

i Pia/Ole eksemplet ovenfor ( med 3 børn)
kunne det give mening,
at fordele arven efter længstlevende i 3/3

1/3 til førstafdødes barn
1/3 til fælles-barn
1/3 til længstlevendes barn

Eller 

det kunne give mening, at fordele arven efter længstlevende i 4/4
sådan, fælles barnet får 2/4, altså en andel fra hver af forældrene…

og fordelingen bliver sådan:
1/4 til førstafødes barn (Oles barn)
2/4 til fælles-barn
1/4 til længstlevendes barn (Pias barn)

 

eller en helt tredje fordeling…

 

Kan du se det ?

på den måde sikrer du, med samtykke-erklæringerne, den der dør sidst af jer
– og
med testamentet, sikrer du barnet/børnene af den, der dør først

 

 

ADVOKATENS BEDSTE RÅD:

Tænk livet færdigt – hvad sker der, når den ene dør?

Lige HER kan du sikre jeres familie med et testamente…

 

 

Hvis du har spørgsmål om arv og testamente i din familie
sidder vi klar til at hjælpe og rådgive dig – tlf. 70707122

 

 

 

LÆS om Fremtidsfuldmagt og hvad den kan gøre for dig

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

 

Når du har læst blog-indlægget, så ved du alt om:

 

• Tvangsarv
• Tvangsarvinger

 

Men først skal du vide:

– det har ingen arveretlig betydning, om man har kontakt med sit barn eller sine børn.

Et barn (en livsarving) er tvangsarving og har altid ret til at modtage sin tvangsarv.

 

I arveretten skelner vi mellem 2 former for arvinger:

 

• legale arvinger
  • livsarvinger
  • tvangsarvinger
•  Testamentsarvinger

 

Lad mig forklare:

(Forudsat: afdøde har ikke oprettet testamente)

 

Dine legale arvinger:

Legale arvinger er de personer, der arver, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente.

De legale arvinger er ægtefælle, børn, forældre, søskende.

Legale arvinger arver kun, hvis de står i forreste række, når du dør.

 

Det betyder:

Ægtefælle og børn er altid i forreste række.

Og – dine forældre og søskende arver kun hvis du ikke har ægtefælle og/eller børn.

Forældre og søskende har ikke et krav på arv og kan gøres arveløse.

Forreste række for din familie vil sige:
-at dine søskende ikke arver, hvis dine forældre (eller en af dem) er i live. Nevø og niece arver dig først i det tilfælde, hvor dine forældre og søskende er døde.

 

Dine livsarvinger:

Indenfor legale arvinger findes livsarvinger.

Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn.

Efterkommere efter dig – i lige linje.

Livsarvinger er også altid dine tvangsarvinger og kan ikke gøres arveløse.

Men:
livsarvinger arver stadig kun, hvis de står i forreste række, når afdøde dør.

Det vil sige:
1)Børn
2)Børnebørn
3)Oldebørn

Et eksempel:

Et barnebarn kan kun arve efter dig, hvis barnebarnets ene forælder/dit barn er afgået ved døden.

Det vil sige, hvis dit barnebarn skal kunne arve efter dig (uden du har oprettet testamente), så kræver det, at du har et barn, der er afgået ved døden før dig (barnets forælder).

 

 

Dine tvangsarvinger:

Livsarvinger (børn, børnebørn) er dine tvangsarvinger.

Tvangsarvinger er de personer, der har ret til arv efter dig.
Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse, men du kan begrænse arven til tvangsarv.

-Og det har ingen betydning hvor meget eller hvor lidt, kontakt du har med vedkommende.

Tvangsarv skal forstås som den minimumsarv, arvingen skal arve.

Dine tvangsarvinger er:

• ægtefælle
• børn (livsarvinger)

Du har derfor altid tvangsarvinger, når du er gift og/eller har børn.

Igen gælder reglen med forreste række, børnebørn har ikke krav på tvangsarv efter dig, før dets forælder/dit barn er afgået ved døden først.

 

Når du har tvangsarvinger skelnes der mellem

• tvangsarv
• friarv

 

Friarven udgør den del af arven, du selv kan råde over og fx testamentere til den eller de personer eller foreninger, du ønsker. Din friarv udgør 3/4 af alt, hvad du efterlader dig.

Tvangsarven udgør den del af arven, som dine tvangsarvinger (børn & ægtefælle) har krav på.
Tvangsarven er 1/4 af alt, hvad du efterlader dig til deling mellem dine tvangsarvinger.
I den beregning er det derfor vigtigt, om du efterlader dig både ægtefælle og børn samt hvor mange børn. Fordelingen mellem ægtefælle og børn er sådan, at ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver halvdele til deling.

Et eksempel:

Lever du i et ægteskab, hvor I har fællesbørn,
og du eller din ægtefælle har et særbarn, som I aldrig har haft nogen kontakt med,
så er det muligt at begrænse særbarnets arv til tvangsarv
og jeres fælles børn ved at fordele al friarv mellem dem.

Eller

Lever du i et ægteskab, hvor I har dine/mine børn,
så kan I sikre længstlevendes mulighed, at bevare det liv I lever,
ved at oprette et testamente og lade længstlevende arve mest muligt og lade dine/mine børn arve når længstlevende af jer dør.

Læs HER hvilke muligheder du har for at tage vare på dig selv og familien.

 

Hvis du også gerne vil råde over arven efter dig
og sikre dig selv og din familie bedst muligt,
så kan du lige nu investere i et testamente til en rigtig skarp pris:

 

Se hvor billigt du kan sikre dine kære  

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat