Uskiftet bo med særbørn? -Se her, hvad testamente og samtykke-erklæring kan gøre for dig…

I det her indlæg skal du have en nem formel

Formlen på at sidde uskiftet bo med særbørn !

 

Ægtefæller har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Men efterlader du eller din ægtefælle sig særbørn
-er det en anden sag.

Lige allerførst:
Vi arbejder med 2 slags børn,
fællesbarn (jeres fælles barn), og
særbarn (kun barn af den ene af jer)

Lad os forestille os det her:

For nemheds skyld laver vi vores egen lille familie…

Pia og Ole er gift og har fælleseje
De har 1 fællesbarn og 1 særbarn hver

De lever altså i en familie med 2 voksne og 3 børn
– 1 fælles og 2 særbørn (dit/mit barn)

 

Ole afgår ved døden,
Pia skal nu finde ud af, hvem der har ret til arv, og hvor meget…

  • Pias barn modtager ikke arv efter Ole.
  • Fælles-barnet kan Pia sidde i uskiftet bo med
  • Oles barn har ret til sin arv, straks

Oles særbarn har altid som udgangspunkt krav på sin arv.
-Ligesom Pias særbarn ville have krav på det – hvis Pia blev førstafdøde.

Det vil altså sige, der skal udbetales arv til Oles særbarn.

Men:

Der er tale om en ret og ikke tvang.

Derfor:

-kan Pia og Ole, på forhånd, bede begge særbørn om samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Det gøres ved, at særbarnet underskriver en samtykke-erklæring – der er uigenkaldelig.

Man beder altid alle, i vores eksempel begge særbørn,
om samtykke, da man af gode grunde aldrig ved, hvem der dør først.

Hvert særbarn underskriver en erklæring (særbarnet skal være myndig, for at det er gyldigt).

Derefter kan både Pia og Ole sidde i uskiftet bo – alt efter hvem af dem, der dør først og sidst.

 

Hvad så, når Pia som den sidste dør,
tænker du …
-hvordan bliver fordelingen mellem børnene så?

 

-og det spørgsmål er en af de største misforståelser indenfor arv,
for særbørn modtager nemlig kun arv efter sin egen forælder,
med mindre der er oprettet et testamente…

 

Tilbage i eksemplet fra før:

Pia dør, -som længstlevende i deres ægteskab,
og her i eksemplet
har hun siddet i uskiftet bo med fællesbarnet og Oles særbarn.

En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle.
Altså,
er det kun børnene til den sidste ægtefælle, der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikret førstafdødes barn ved testamente.

I vores eksempel
Det er kun Pias børn, der arver ved Pias død – med mindre Oles barn er sikret ved et testamente.

 

Derfor:

Samtykke-erklæring er svaret på, hvordan sikrer at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn

OG…

Testamentet er svaret på, hvordan I sikrer fordelingen af arven efter den af jer, der dør sidst,

 

i Pia/Ole eksemplet ovenfor ( med 3 børn)
kunne det give mening,
at fordele arven efter længstlevende i 3/3

1/3 til førstafdødes barn
1/3 til fælles-barn
1/3 til længstlevendes barn

Eller 

det kunne give mening, at fordele arven efter længstlevende i 4/4
sådan, fælles barnet får 2/4, altså en andel fra hver af forældrene…

og fordelingen bliver sådan:
1/4 til førstafødes barn (Oles barn)
2/4 til fælles-barn
1/4 til længstlevendes barn (Pias barn)

 

eller en helt tredje fordeling…

 

Kan du se det ?

på den måde sikrer du, med samtykke-erklæringerne, den der dør sidst af jer
– og
med testamentet, sikrer du barnet/børnene af den, der dør først

 

 

ADVOKATENS BEDSTE RÅD:

Tænk livet færdigt – hvad sker der, når den ene dør?

Lige HER kan du sikre jeres familie med et testamente…

 

 

Hvis du har spørgsmål om arv og testamente i din familie
sidder vi klar til at hjælpe og rådgive dig – tlf. 70707122

 

 

 

LÆS om Fremtidsfuldmagt og hvad den kan gøre for dig

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

Den her misforståelse koster kassen. Det skete for Eva – lad det IKKE ske for dig.

Misforståelsen der kostede Eva 100 millioner og som alle samlevende par bør kende …

Du skal møde Eva !

Eva var, i 30 år, samlevende med en kendt forfatter…

Jeg fortæller dig om Eva, fordi det nemt kunne være dig,
hvis du og din samlever bor sammen uden et testamente
-okay måske minus SÅ mange penge, som der er i denne her historie

Men,
pengene er egentlig kun blikfang…

historien er lige så vigtig for alle os
med “lidt mindre” end 100 millioner
på kistebunden

Hæng på …

Forfatteren var Stieg Larsson,
du ved, ham med Millennium trilogien
Mænd der hader kvinder … osv

Han skrev trilogien – som vi alle sammen slugte råt,
-og han døde, pludseligt, som kun 50 årig i 2004, førend bøgerne nåede at blive udgivet

Senere blev de 3 bestseller bøger til 3 film, der også indbragte penge

I alt har “boet efter Stieg Larsson” tjent omkring 100 mio. danske kroner
på Millennium Trilogien.

100 mio. – det er altså sindsygt mange penge

Nå men som sagt….

Eva levede sammen med Stieg, igennem 30 år…

30 år, det er længe …
det er faktisk så længe, at man for længst lever sammen som fuldstændig almindelige ægtefæller.

Men de var lige præcis ikke ægtefæller – de var samlevende
og desværre for Eva havde de heller ikke oprettet testamente.

 

Og det betød intet:

  • at Eva sagde, at hun havde været med-forfatter på dele af Trilogien, og
  • at Eva sagde, at Stieg altid havde sagt, at Trilogien skulle være deres fælles pensionsopsparing

 

Hun fik 0,- kroner i arv efter Stieg

Arven gik i stedet til Stieg Larssons far – og faren sidder stadig på arven den dag i dag.

 

Og du skal, på ingen måde, hænge dig i:

  • at, Stieg Larsson var svensk og
  • at, Stieg og Eva ikke havde børn sammen – (det havde nemlig ikke gjort nogen forskel for hende)

 

Tilbage til dig 

Situationen er præcis den samme for dig, som samlever (uden testamente) i Danmark,
og uanset om I har et eller flere fællesbørn.

Historien er de skinbarlige realiteter, når I er samlevende.

 

Men,

tit er det ikke engang et spørgsmål…
men bare noget mange tager for givet !

 

En samlevende får nok en arveret (uden testamente) 

  • når vi har levet sammen i 2, 10, 25 år – eller
  • når vi har fået børn sammen

 

Det korte svar er NEJ…

Nej, aldrig !

 

Lad mig forklare:

Du får, som samlever, ALDRIG arveret uden et testamente.

Så hvis I er samlevende, kan du virkelig være på spanden
hvis du nøjes med at håbe,
at der da vist også var noget med en samlivs-regel efter 2 år, eller noget med hvis man har fælles børn,

håb bringer dig ingen vegne,
det gør viden til gengæld,
-og nu ved du,
at samlevende KUN arver hinanden med et testamente.

Det kan ikke siges tydeligt nok,
at uanset:

  • hvor længe I har levet sammen
  • hvor meget I levet som et almindeligt ægtepar
  • om I har børn sammen
  • om børnene vil afstå arven til fordel for den længstlevende forælder (det kan ikke lade sig gøre)

I arver (som samlevende) KUN efter hinanden, NÅR I har oprettet et testamente…

Ikke noget med men eller undtagen….!

NEJ – KUN, når I har oprettet testamente – så enkelt er det!

Hemmeligheden
-eller fejlen – hvis vi skal kalde det, det

er, at Arveloven ikke hjælper samlevende…
og det vil sige
at INTET, udover et testamente, kan hjælpe jer som familie …
-for I er jo en familie
selvom I har valgt, ikke at gifte jer – eller bare ikke har nået det … eller

-Er du klar til at handle på din viden ?

Opret et udvidet samlevertestamente, der sikrer, at I så vidt muligt arver hinanden som ægtefæller
og samtidig sikrer, at arven efter jer deles lige mellem børnene, når længstlevende af jer dør.

Det er en løsning, der sikrer, at længstlevende af jer arver 7/8 efter førstafdøde
og samtidig får ret til at udtage jeres fælles bolig og indbo – ligesom hvis I var ægtefæller

Se hvor nemt du sikrer din familie 

 

Så nemt er det:

  • Oplys jeres navne og ønsker, enten ved at ringe til os eller i vores spørgeskema, der guider dig igennem de oplysninger, vi har brug for. Spørgeskemaet kan du udfylde pr. mail lige herunder. Derefter bliver du kontaktet og rådgivet videre i forløbet.
  • Vi udfærdiger et testamente-udkast ud fra dine ønsker og sender dig det pr. mail.
  • Vi tager en snak i telefonen eller pr. mail om dine spørgsmål og/eller tilføjelser.
  • I modtager det endelige testamente med posten – i mappe og på dokumentpapir, parat til underskrift.
  • I går i Skifteretten hvor testamentet underskrives af jer, det koster gebyr kr. 300,-

Invester i jeres tryghed – Lige HER >>

Kærligst//
Anette Malthe Christiansen, advokat

 

Hvorfor du ikke kan gøre dit barn arveløs? -Og hvad du i stedet kan gøre…

Sådan er du stillet hvis du er den efterladte

Når du har læst blog-indlægget, så ved du alt om:

 

  • Tvangsarv
  • Tvangsarvinger

 

Men først skal du vide:

– det har ingen arveretlig betydning, om man har kontakt med sit barn eller sine børn.

Et barn (en livsarving) er tvangsarving og har altid ret til at modtage sin tvangsarv.

 

I arveretten skelner vi mellem 2 former for arvinger:

 

  • legale arvinger
    • livsarvinger
    • tvangsarvinger
  •  Testamentsarvinger

 

Lad mig forklare:

(Forudsat: afdøde har ikke oprettet testamente)

 

Dine legale arvinger:

Legale arvinger er de personer, der arver, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente.

De legale arvinger er ægtefælle, børn, forældre, søskende.

Legale arvinger arver kun, hvis de står i forreste række, når du dør.

 

Det betyder:

Ægtefælle og børn er altid i forreste række.

Og – dine forældre og søskende arver kun hvis du ikke har ægtefælle og/eller børn.

Forældre og søskende har ikke et krav på arv og kan gøres arveløse.

Forreste række for din familie vil sige:
-at dine søskende ikke arver, hvis dine forældre (eller en af dem) er i live. Nevø og niece arver dig først i det tilfælde, hvor dine forældre og søskende er døde.

 

Dine livsarvinger:

Indenfor legale arvinger findes livsarvinger.

Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn.

Efterkommere efter dig – i lige linje.

Livsarvinger er også altid dine tvangsarvinger og kan ikke gøres arveløse.

Men:
livsarvinger arver stadig kun, hvis de står i forreste række, når afdøde dør.

Det vil sige:
1)Børn
2)Børnebørn
3)Oldebørn

Et eksempel:

Et barnebarn kan kun arve efter dig, hvis barnebarnets ene forælder/dit barn er afgået ved døden.

Det vil sige, hvis dit barnebarn skal kunne arve efter dig (uden du har oprettet testamente), så kræver det, at du har et barn, der er afgået ved døden før dig (barnets forælder).

 

 

Dine tvangsarvinger:

Livsarvinger (børn, børnebørn) er dine tvangsarvinger.

Tvangsarvinger er de personer, der har ret til arv efter dig.
Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse, men du kan begrænse arven til tvangsarv.

-Og det har ingen betydning hvor meget eller hvor lidt, kontakt du har med vedkommende.

Tvangsarv skal forstås som den minimumsarv, arvingen skal arve.

Dine tvangsarvinger er:

  • ægtefælle
  • børn (livsarvinger)

Du har derfor altid tvangsarvinger, når du er gift og/eller har børn.

Igen gælder reglen med forreste række, børnebørn har ikke krav på tvangsarv efter dig, før dets forælder/dit barn er afgået ved døden først.

 

Når du har tvangsarvinger skelnes der mellem

  • tvangsarv
  • friarv

 

Friarven udgør den del af arven, du selv kan råde over og fx testamentere til den eller de personer eller foreninger, du ønsker. Din friarv udgør 3/4 af alt, hvad du efterlader dig.

Tvangsarven udgør den del af arven, som dine tvangsarvinger (børn & ægtefælle) har krav på.
Tvangsarven er 1/4 af alt, hvad du efterlader dig til deling mellem dine tvangsarvinger.
I den beregning er det derfor vigtigt, om du efterlader dig både ægtefælle og børn samt hvor mange børn. Fordelingen mellem ægtefælle og børn er sådan, at ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver halvdele til deling.

Et eksempel:

Lever du i et ægteskab, hvor I har fællesbørn,
og du eller din ægtefælle har et særbarn, som I aldrig har haft nogen kontakt med,
så er det muligt at begrænse særbarnets arv til tvangsarv
og jeres fælles børn ved at fordele al friarv mellem dem.

Eller

Lever du i et ægteskab, hvor I har dine/mine børn,
så kan I sikre længstlevendes mulighed, at bevare det liv I lever,
ved at oprette et testamente og lade længstlevende arve mest muligt og lade dine/mine børn arve når længstlevende af jer dør.

Læs HER hvilke muligheder du har for at tage vare på dig selv og familien.

 

Hvis du også gerne vil råde over arven efter dig
og sikre dig selv og din familie bedst muligt,

så kan du lige nu investere i et testamente til en rigtig skarp pris:

 

Se hvor billigt du kan sikre dine kære  

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat

logo- familieadvokater.png

 

 

Det her er den mest udbredte misforståelse…

Den mest udbredte misforståelse

Er du helt sikker på, at du arver din samlever – når I har levet sammen i 2 år?

SVARET ER, JA, hvis I har oprettet testamente

ELLER

NEJ – DET KOMMER ALDRIG TIL AT SKE – medmindre I opretter et testamente !

 

Jeg møder igen og igen mennesker, der fortæller mig at:
”Når man har boet sammen i 2 år, er man stillet, som hvis man er gift.”

– og vi snakker altså om helt almindelige dygtige mennesker, der passer job, børn, hjem, sig selv og så videre – men som bare alligevel har fået det med reglerne for samlevende og ægtefæller helt galt i halsen.

Og jeg vil gerne give dig et eksempel på, HVORFOR det er fuldstændig ULOGISK, at der gælder samme regler, efter man har levet sammen i 2 år, som der gør for ægtefæller.

Der er mange juridiske grunde, men der er også en helt lavpraktisk …

I Danmark skal vi vælge noget aktivt (ægteskabet) for at vi skal dele alt med dem i lyst og nød
-og det er ikke nok, at vi har valgt at bo sammen

 

Sat på spidsen, for at fremme forståelsen

Hvis nu vi tager et 2, der bor sammen –

så kan de 2 jo sådan set godt bo sammen i årevis, fordi det er praktisk, de er studerende, bor i en storby hvor der er boligmangel… eller fordi de er kærester og den ene håber på mere og den anden ikke gør –  eller af 1000 andre årsager.

Derfor er det simpelthen ikke muligt, at samlevende pludselig bliver betragtet som ægtefolk, bliver hinanden arvinger – når de i virkeligheden bare var studiekammerater der boede sammen i årevis.

Nu kan du godt sige – ja men det kan man da forklare sig ud af…
-men sådan fungerer det ikke.

Hvilken instans skal træffe beslutning om,

  • at det her par var ægteskabs-lignende samlevende
  • og det her par var bare studiekammerat-lignende samlevende.

 

Firkantede regler (for det meste i hvert fald) det dur.

  • Samlevende arver ikke hinanden
  • Ægtefæller arver hinanden

I det moderne liv er vi for årtier siden begyndt at leve sammen med mennesker af alle mulige årsager!

– og selvfølgelig kan du leve med en person uden at have lyst til at dele alt i lyst og nød.

DERFOR bliver du og din samlever ALDRIG betragtet som ægtefolk, uden I aktivt har valgt ægteskabet til.

De centrale forskelle er ved:

  • Skilsmisse
  • Dødsfald

Du kan læse om hvordan du og din samlever kan sikre jer,
og få næsten med de samme fordele som hvis I var gift.

LIGE HER

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png

 

Hver 3. dansker har ikke styr på pensionsordningen – har du?

Styr på pensionen

4.000 Mia. KR. – Er nogle af dem dine ? 

Det er en påstand jeg har læst i en artikel og jeg tror det er rigtigt,
– mange af os har ikke sådan for alvor styr på HVORNÅR og til HVEM vores forsikrings- og pensionsmidler kommer til udbetaling.

Ifølge Danmarks Statistik,
udgør den samlede pensions-formue i Danmark 4.000 Mia. KR.
– HOLD nu K… det er mange penge.

Fordelt sådan,

  • mænd, gennemsnit har sparet 484.000 kr. op,
  • kvinder, gennemsnit har sparet kr. 357.000 op
  • OG 77 % af danskerne har sikret, at de har mere end folkepensionen at leve for – når den tid kommer.

 

En forsikrings eller pensionsordning er BARE en almindelig aftale

Noget af det vigtigste du skal vide er, at det er en almindelig aftale du indgår.

Det vil sige: almindelige aftalevilkår (betingelser) gælder for aftalen.

ALTSÅ, er det helt afgørende for at være sikker på:

HVORNÅR pengene kommer til udbetaling

Og til HVEM pengene udbetales

At du har læst betingelserne og sørger for at opfylde de betingelser, der er i aftalen …

Lad mig give dig et eksempel fra en dom:

Kort fortalt:

En mand uden børn (livsarvinger) havde begunstiget sin samlever, igennem mange år, i sin livsforsikring.
Samlevende har, ifølge arveloven, ingen arveret efter hinanden uden testamente og parret her havde ikke oprettet testamente til fordel for hinanden.
I Forsikringsbetingelserne stod imidlertid, at samlevere SKULLE have oprettet testamente til fordel for hinanden, for at kunne begunstige hinanden i forsikringen.
Idet der således ikke var nogen reelt begunstiget ifølge forsikringsaftalen, blev forsikringssummen udbetalt til mandens dødsbo. En søster var eneste arving i boet efter manden, idet samlevende jo ikke har en arveret uden at have oprettet et testamente.

Dermed blev hele forsikringssummen ikke udbetalt til samleveren men til mandens søster, UANSET at det kom frem under sagen, at det havde været en VÆSENTLIGT pointe for ham, at denne søster netop IKKE skulle begunstiges overhovedet.

I dommen var der helt konkrete forhold, der gjorde sig gældende MEN det er et godt eksempel på, at forsikringer og pensioner er almindelige aftaler OG at de betingelser man har indgået aftalen på, holder.

I sidste ende kan udbetalingen ske blandt andet ved at ”læne sig op ad” betingelserne i aftalen. Derfor er det overmåde vigtigt, at du sætter dig ind i betingelserne i aftalen, så du kan rette ind efter dem. Til syvende og sidst er det jo din forsikring eller pension og den skulle meget gerne havne der hvor du ønsker det.

Vi opsparer mange penge i forsikringer og pensioner, og i de næste indlæg vil jeg fortælle dig mere om, hvem vores nærmeste pårørende er, hvordan forsikring og pensioner deles når vi skal skilles og hvad der sker med forsikring/pension når vi dør.

 

 

Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
logo- familieadvokater.png