XXXXXXXX
Anette Malthe Christiansen, advokat
Hvis I er samlevende, kan det nemt ende i en økonomisk krise.
Lad mig forklare:
Som ægtefæller er der et stykke af vejen sørget for den økonomiske deling, og det er der fordi nogle love og bestemmelser regulerer ægtefællers deling af formue ved død og ved skilsmisse.
Det er fx. bestemmelser i:
men de bestemmelser gælder desværre ikke for samlevende.
Sagt på en anden måde: Uanset om samlevende par lever sammen på præcis samme fasttømrede måde som par, der er gift med hinanden og livet i dagligdagen ikke adskiller sig det mindste fra
ægtefællers dagligdag – så er der en væsentlig forskel, netop fordi arveloven – og ægtefælleloven aldrig kommer til at gælde for samlevende.
Der findes ingen love og regler, der fordeler aktiver og formue når samlivet ophører mellem samlevende, og det er uanset om ophøret skyldes “skilsmisse” eller død.
Samlevende er deres egen lykkes smed
Med det mener jeg, at hvis du ønsker dig økonomisk tryghed, er det eneste der kan hjælpe jer som samlevende par et dokument, vi kan også kalde det en aftale mellem jer, der regulerer og fordeler jeres aktiver og formue (hus, indbo, opsparinger, bil m.v.). Faktisk er det nærmere bestemt 2 dokumenter det ene, der træder i kraft ved død og det andet, der træder i kraft, hvis I skal “skilles”. Det siger næsten sig selv, at I kun får brug for det ene dokument (den ene aftale). Enten dør den ene af jer eller også går i fra hinanden men fuldstændig, som når I tegner en forsikring, må I forholde jer til, at I ikke kender fremtiden.
Løsningerne hedder:
Testamentet:
Sikrer, at I arver hinanden mest muligt og så vidt muligt som ægtefæller samt at længstlevende af jer, kan overtage indbo og bolig ligesom en ægtefælle. (I kan selvfølgelig også bestemme et andet arveforhold – her har jeg blot skrevet et eksempel på et meget almindeligt ønske)
Samejekontrakten:
Sikrer, at I har aftalt, hvordan I skal dele jeres aktiver og formue, hvis I skal skilles og har forholdt jer til, hvordan en evt. fælles bolig skal sælges m.v.
Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
medlem af:
Ægtefæller har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.
Men efterlader du eller din ægtefælle sig særbørn, er det en anden sag.
For nemheds skyld laver vi vores egen lille familie.
Pia og Ole er gift og har fælleseje. De har 1 fællesbarn og 1 særbarn hver.
De lever altså i en familie med 2 voksne og 3 børn
– 1 fælles og 2 særbørn (dit/mit barn)
Ole afgår ved døden, Pia skal nu finde ud af, hvem der har ret til arv, og hvor meget.
Oles særbarn har altid som udgangspunkt krav på sin arv. Ligesom Pias særbarn ville have krav på det, hvis Pia blev førstafdøde.
Det vil altså sige, der skal udbetales arv til Oles særbarn.
Men, der er tale om en ret og ikke tvang. Derfor kan Pia og Ole, på forhånd, bede begge særbørn om samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det gøres ved, at særbarnet underskriver en samtykkeerklæring – der er uigenkaldelig. Man beder altid alle, i vores eksempel begge særbørn, om samtykke, da man af gode grunde aldrig ved, hvem der dør først.
Hvert særbarn underskriver en erklæring (særbarnet skal være myndig, for at det er gyldigt). Derefter kan både Pia og Ole sidde i uskiftet bo, alt efter hvem af dem, der dør først og sidst.
Hvad så, når Pia som den sidste dør tænker du, hvordan bliver fordelingen mellem børnene så?
Og det spørgsmål er en af de største misforståelser indenfor arv, for særbørn modtager nemlig kun arv efter sin egen forælder, med mindre der er oprettet et testamente.
Pia dør, som længstlevende i deres ægteskab, og her i eksemplet, har hun siddet i uskiftet bo med fællesbarnet og Oles særbarn. En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle. Altså, er det kun børnene til den sidste ægtefælle, der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikret førstafdødes barn ved testamente.
I vores eksempel:
Det er kun Pias børn, der arver ved Pias død – med mindre Oles barn er sikret ved et testamente.
Samtykkeerklæring er svaret på, hvordan man sikrer, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn og Testamentet er svaret på, hvordan I sikrer fordelingen af arven efter den af jer, der dør sidst.
I Pia/Ole eksemplet ovenfor ( med 3 børn) kunne det give mening, at fordele arven efter længstlevende i 3/3:
1/3 til førstafdødes barn
1/3 til fælles-barn
1/3 til længstlevendes barn
Eller
Det kunne give mening, at fordele arven efter længstlevende i 4/4 sådan, fælles barnet får 2/4, altså en andel fra hver af forældrene.
Og fordelingen bliver sådan:
1/4 til førstafødes barn (Oles barn)
2/4 til fælles-barn
1/4 til længstlevendes barn (Pias barn)
eller en helt tredje fordeling.
Kan du se det ?
På den måde sikrer du med samtykke-erklæringerne, den der dør sidst af jer og med testamentet, sikrer du barnet/børnene af den, der dør først.
ADVOKATENS BEDSTE RÅD:
Tænk livet færdigt – hvad sker der, når den ene dør?
Lige HER kan du sikre jeres familie med et testamente.
Hvis du har spørgsmål om arv og testamente i din familie
sidder vi klar til at hjælpe og rådgive dig – tlf. 70707122
LÆS om Fremtidsfuldmagt og hvad den kan gøre for dig
Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
Eva var, i 30 år, samlevende med en kendt forfatter. Jeg fortæller dig om Eva, fordi det nemt kunne være dig, hvis du og din samlever bor sammen uden et testamente, okay måske minus SÅ mange penge, som der er i denne her historie.
Men, pengene er egentlig kun blikfang. Historien er lige så vigtig for alle os med “lidt mindre” end 100 millioner på kistebunden.
Forfatteren var Stieg Larsson, du ved, ham med Millennium trilogien. Mænd der hader kvinder … osv.
Han skrev trilogien – som vi alle sammen slugte råt, og han døde pludselig som kun 50-årig i 2004, førend bøgerne nåede at blive udgivet. Senere blev de 3 bestseller bøger til 3 film, der også indbragte penge. I alt har “boet efter Stieg Larsson” tjent omkring 100 mio. danske kroner på Millennium Trilogien. 100 mio. – det er altså sindssygt mange penge
Eva levede sammen med Stieg, igennem 30 år. 30 år, det er længe, det er faktisk så længe, at man for længst lever sammen som fuldstændig almindelige ægtefæller. Men de var lige præcis ikke ægtefæller – de var samlevende, og desværre for Eva havde de heller ikke oprettet testamente.
Arven gik i stedet til Stieg Larssons far – og faren sidder stadig på arven den dag i dag.
Og du skal, på ingen måde, hænge dig i:
Situationen er præcis den samme for dig, som samlever (uden testamente) i Danmark, og uanset om I har et eller flere fællesbørn.
Historien er de skinbarlige realiteter, når I er samlevende.
Men, tit er det ikke engang et spørgsmål, men bare noget mange tager for givet!
Samlevende par får nok en arveret (uden testamente)
Det korte svar er NEJ. I får aldrig arveret efter hinanden uden et testamente
Du får som samlever ALDRIG arveret uden et testamente.
Så hvis I er samlevende, kan du virkelig være på spanden, hvis du nøjes med at håbe, at der da vist også var noget med en samlivsregel efter 2 år, eller noget med hvis man har fælles børn.
Håb bringer dig ingen vegne, det gør viden til gengæld, og nu ved du, at samlevende KUN arver hinanden med et testamente.
Det kan ikke siges tydeligt nok, at uanset:
I arver (som samlevende) KUN efter hinanden, NÅR I har oprettet et testamente. Ikke noget med men eller undtagen.
NEJ – KUN, når I har oprettet testamente – så enkelt er det!
Hemmeligheden eller fejlen, hvis vi skal kalde det det, er, at Arveloven ikke hjælper samlevende, og det vil sige, at INTET udover et testamente, kan hjælpe jer som familie.
For I er jo en familie, selvom I har valgt ikke at gifte jer, eller bare ikke har nået det, eller hvad grunden nu kan være.
Opret et udvidet samlevertestamente, der sikrer, at I så vidt muligt arver hinanden som ægtefæller og samtidig sikrer, at arven efter jer deles lige mellem børnene, når længstlevende af jer dør.
Det er en løsning, der sikrer, at længstlevende af jer arver 7/8 efter førstafdøde og samtidig får ret til at udtage jeres fælles bolig og indbo – ligesom hvis I var ægtefæller.
Så nemt er det:
Men først skal du vide: Det har ingen arveretlig betydning, om man har kontakt med sit barn eller sine børn. Et barn (en livsarving) er tvangsarving og har altid ret til at modtage sin tvangsarv.
I arveretten skelner vi mellem 2 former for arvinger:
Lad mig forklare:
Dine legale arvinger:
Legale arvinger er de personer, der arver, hvis du ikke har bestemt andet i et testamente. De legale arvinger er ægtefælle, børn, forældre, søskende. Legale arvinger arver kun, hvis de står i forreste række, når du dør.
Ægtefælle og børn er altid i forreste række. Dine forældre og søskende arver kun, hvis du ikke har ægtefælle og/eller børn.
Forældre og søskende har ikke et krav på arv og kan gøres arveløse. Forreste række for din familie vil sige, at dine søskende ikke arver, hvis dine forældre (eller en af dem) er i live. Nevø og niece arver dig først i det tilfælde, hvor dine forældre og søskende er døde.
Indenfor legale arvinger findes livsarvinger. Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn. Efterkommere efter dig i lige linje. Livsarvinger er også altid dine tvangsarvinger og kan ikke gøres arveløse. Men, livsarvinger arver stadig kun, hvis de står i forreste række, når afdøde dør.
Det vil sige:
1)Børn
2)Børnebørn
3)Oldebørn
Et barnebarn kan kun arve efter dig, hvis barnebarnets ene forælder/dit barn er afgået ved døden. Det vil sige, hvis dit barnebarn skal kunne arve efter dig (uden du har oprettet testamente), så kræver det, at du har et barn, der er afgået ved døden før dig (barnets forælder).
Dine tvangsarvinger:
Livsarvinger (børn, børnebørn) er dine tvangsarvinger. Tvangsarvinger er de personer, der har ret til arv efter dig. Du kan ikke gøre tvangsarvinger arveløse, men du kan begrænse arven til tvangsarv. Det har ingen betydning hvor meget eller hvor lidt, kontakt du har med vedkommende.
Tvangsarv skal forstås som den minimumsarv, arvingen skal arve.
Dine tvangsarvinger er:
Du har derfor altid tvangsarvinger, når du er gift og/eller har børn. Igen gælder reglen med forreste række, børnebørn har ikke krav på tvangsarv efter dig, før dets forælder/dit barn er afgået ved døden først.
Når du har tvangsarvinger skelnes der mellem
Friarven udgør den del af arven, du selv kan råde over og fx testamentere til den eller de personer eller foreninger, du ønsker. Din friarv udgør 3/4 af alt, hvad du efterlader dig.
Tvangsarven udgør den del af arven, som dine tvangsarvinger (børn & ægtefælle) har krav på.
Tvangsarven er 1/4 af alt, hvad du efterlader dig til deling mellem dine tvangsarvinger.
I den beregning er det derfor vigtigt, om du efterlader dig både ægtefælle og børn samt hvor mange børn. Fordelingen mellem ægtefælle og børn er sådan, at ægtefællen arver halvdelen, og børnene arver halvdele til deling.
Et eksempel:
Lever du i et ægteskab, hvor I har fællesbørn, og du eller din ægtefælle har et særbarn, som I aldrig har haft nogen kontakt med, så er det muligt at begrænse særbarnets arv til tvangsarv og tilgodese jeres fælles børn ved at fordele al friarv mellem dem.
Eller
Lever du i et ægteskab, hvor I har dine/mine børn, så kan I sikre længstlevendes mulighed, for at bevare det liv, I lever, ved at oprette et testamente og lade længstlevende arve mest muligt og lade dine/mine børn arve når længstlevende af jer dør.
Læs HER hvilke muligheder du har for at tage vare på dig selv og familien.
Hvis du også gerne vil råde over arven efter dig og sikre dig selv og din familie bedst muligt, så kan du lige nu investere i et testamente til en rigtig skarp pris:
Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
Svaret er ja, hvis I har oprettet testamente eller nej – det kommer aldrig til at ske – medmindre I opretter et testamente !
Jeg møder igen og igen mennesker, der fortæller mig at: ”Når man har boet sammen i 2 år, er man stillet, som hvis man er gift.” Vi snakker altså om helt almindelige dygtige mennesker, der passer job, børn, hjem, sig selv og så videre, men som bare alligevel har fået det med reglerne for samlevende og ægtefæller helt galt i halsen. Jeg vil gerne give dig et eksempel på, HVORFOR det er fuldstændig ULOGISK, at der gælder samme regler, efter man har levet sammen i 2 år, som der gør for ægtefæller.
I Danmark skal vi vælge noget aktivt (ægteskabet), for at vi skal dele alt med dem i lyst og nød og det er ikke nok, at vi har valgt at bo sammen.
Sat på spidsen, for at fremme forståelsen: Hvis nu vi tager 2, der bor sammen, så kan de 2 jo sådan set godt bo sammen i årevis, fordi det er praktisk, de er studerende, bor i en storby hvor der er boligmangel. Eller fordi de er kærester og den ene håber på mere og den anden ikke gør – eller af 1000 andre årsager.
Derfor er det simpelthen ikke muligt, at samlevende pludselig bliver betragtet som ægtefolk og bliver hinanden arvinger, når de i virkeligheden bare var studiekammerater, der boede sammen i årevis.
Nu kan du godt sige: “ja men det kan man da forklare sig ud af”.
Men sådan fungerer det ikke. Hvilken instans skal træffe beslutning om, at det her par var ægteskabslignende samlevende, og det her par var bare studiekammeratlignende samlevende.
Firkantede regler (for det meste i hvert fald) det dur.
I det moderne liv er vi for årtier siden begyndt at leve sammen med mennesker af alle mulige årsager og selvfølgelig kan du leve med en person uden at have lyst til at dele alt i lyst og nød.
DERFOR bliver du og din samlever ALDRIG betragtet som ægtefolk, uden I aktivt har valgt ægteskabet til.
De centrale forskelle er ved:
Du kan læse om hvordan du og din samlever kan sikre jer og få næsten med de samme fordele, som hvis I var gift.
Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
Det er en påstand jeg har læst i en artikel og jeg tror det er rigtigt,
– mange af os har ikke sådan for alvor styr på HVORNÅR og til HVEM vores forsikrings- og pensionsmidler kommer til udbetaling.
Ifølge Danmarks Statistik,
udgør den samlede pensions-formue i Danmark 4.000 Mia. KR.
– HOLD nu K… det er mange penge.
Fordelt sådan,
En forsikrings eller pensionsordning er BARE en almindelig aftale
Noget af det vigtigste du skal vide er, at det er en almindelig aftale du indgår.
Det vil sige: almindelige aftalevilkår (betingelser) gælder for aftalen.
ALTSÅ, er det helt afgørende for at være sikker på:
HVORNÅR pengene kommer til udbetaling
Og til HVEM pengene udbetales
At du har læst betingelserne og sørger for at opfylde de betingelser, der er i aftalen …
Kort fortalt:
En mand uden børn (livsarvinger) havde begunstiget sin samlever, igennem mange år, i sin livsforsikring.
Samlevende har, ifølge arveloven, ingen arveret efter hinanden uden testamente og parret her havde ikke oprettet testamente til fordel for hinanden.
I Forsikringsbetingelserne stod imidlertid, at samlevere SKULLE have oprettet testamente til fordel for hinanden, for at kunne begunstige hinanden i forsikringen.
Idet der således ikke var nogen reelt begunstiget ifølge forsikringsaftalen, blev forsikringssummen udbetalt til mandens dødsbo. En søster var eneste arving i boet efter manden, idet samlevende jo ikke har en arveret uden at have oprettet et testamente.
Dermed blev hele forsikringssummen ikke udbetalt til samleveren men til mandens søster, UANSET at det kom frem under sagen, at det havde været en VÆSENTLIGT pointe for ham, at denne søster netop IKKE skulle begunstiges overhovedet.
I dommen var der helt konkrete forhold, der gjorde sig gældende MEN det er et godt eksempel på, at forsikringer og pensioner er almindelige aftaler OG at de betingelser man har indgået aftalen på, holder.
I sidste ende kan udbetalingen ske blandt andet ved at ”læne sig op ad” betingelserne i aftalen. Derfor er det overmåde vigtigt, at du sætter dig ind i betingelserne i aftalen, så du kan rette ind efter dem. Til syvende og sidst er det jo din forsikring eller pension og den skulle meget gerne havne der hvor du ønsker det.
Vi opsparer mange penge i forsikringer og pensioner, og i de næste indlæg vil jeg fortælle dig mere om, hvem vores nærmeste pårørende er, hvordan forsikring og pensioner deles når vi skal skilles og hvad der sker med forsikring/pension når vi dør.
Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat
