Uskiftet bo med særbørn? – Se her, hvad testamente og samtykkeerklæring kan gøre for dig.
I det her indlæg skal du have en nem formel
Formlen på at sidde uskiftet bo med særbørn !
Ægtefæller har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.
Men efterlader du eller din ægtefælle sig særbørn, er det en anden sag.
Lige allerførst:
Vi arbejder med 2 slags børn, fællesbørn (jeres fælles børn), og særbørn (kun børn af den ene af jer).
Lad os forestille os det her:
For nemheds skyld laver vi vores egen lille familie.
Pia og Ole er gift og har fælleseje. De har 1 fællesbarn og 1 særbarn hver.
De lever altså i en familie med 2 voksne og 3 børn
– 1 fælles og 2 særbørn (dit/mit barn)
Ole afgår ved døden, Pia skal nu finde ud af, hvem der har ret til arv, og hvor meget.
- Pias barn modtager ikke arv efter Ole.
- Fællesbarnet kan Pia sidde i uskiftet bo med.
- Oles barn har ret til sin arv straks.
Oles særbarn har altid som udgangspunkt krav på sin arv. Ligesom Pias særbarn ville have krav på det, hvis Pia blev førstafdøde.
Det vil altså sige, der skal udbetales arv til Oles særbarn.
Men, der er tale om en ret og ikke tvang. Derfor kan Pia og Ole, på forhånd, bede begge særbørn om samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det gøres ved, at særbarnet underskriver en samtykkeerklæring – der er uigenkaldelig. Man beder altid alle, i vores eksempel begge særbørn, om samtykke, da man af gode grunde aldrig ved, hvem der dør først.
Hvert særbarn underskriver en erklæring (særbarnet skal være myndig, for at det er gyldigt). Derefter kan både Pia og Ole sidde i uskiftet bo, alt efter hvem af dem, der dør først og sidst.
Hvad så, når Pia som den sidste dør tænker du, hvordan bliver fordelingen mellem børnene så?
Og det spørgsmål er en af de største misforståelser indenfor arv, for særbørn modtager nemlig kun arv efter sin egen forælder, med mindre der er oprettet et testamente.
Tilbage i eksemplet fra før:
Pia dør, som længstlevende i deres ægteskab, og her i eksemplet, har hun siddet i uskiftet bo med fællesbarnet og Oles særbarn. En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle. Altså, er det kun børnene til den sidste ægtefælle, der dør, som arver fra boet – med mindre man har sikret førstafdødes barn ved testamente.
I vores eksempel:
Det er kun Pias børn, der arver ved Pias død – med mindre Oles barn er sikret ved et testamente.
Derfor:
Samtykkeerklæring er svaret på, hvordan man sikrer, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbarn og Testamentet er svaret på, hvordan I sikrer fordelingen af arven efter den af jer, der dør sidst.
I Pia/Ole eksemplet ovenfor ( med 3 børn) kunne det give mening, at fordele arven efter længstlevende i 3/3:
1/3 til førstafdødes barn
1/3 til fælles-barn
1/3 til længstlevendes barn
Eller
Det kunne give mening, at fordele arven efter længstlevende i 4/4 sådan, fælles barnet får 2/4, altså en andel fra hver af forældrene.
Og fordelingen bliver sådan:
1/4 til førstafødes barn (Oles barn)
2/4 til fælles-barn
1/4 til længstlevendes barn (Pias barn)
eller en helt tredje fordeling.
Kan du se det ?
På den måde sikrer du med samtykke-erklæringerne, den der dør sidst af jer og med testamentet, sikrer du barnet/børnene af den, der dør først.
ADVOKATENS BEDSTE RÅD:
Tænk livet færdigt – hvad sker der, når den ene dør?
Lige HER kan du sikre jeres familie med et testamente.
Hvis du har spørgsmål om arv og testamente i din familie
sidder vi klar til at hjælpe og rådgive dig – tlf. 70707122
LÆS om Fremtidsfuldmagt og hvad den kan gøre for dig
Kærligst/
Anette Malthe Christiansen, advokat