Ægteskab og samliv har ikke samme spilleregler

Det kræver en hel del papir, hvis du og din kæreste gerne vil leve papirløst!

Som jeg skrev om i sidste indlæg, tror rigtig mange, at de regler – rettigheder og forpligtelser – som gælder i ægteskabet, også gælder for ugifte samlevende eller i hvert fald også gælder for ugifte i en vis udstrækning.

Det er forkert -og en STOR MISFORSTÅELSE

Særligt som samlevende kærester kan det blive dyrt at være for flink og konfliktsky – sørg for skriftlig dokumentation og klare aftaler om, hvem der ejer hvad, og hvad der skal ske, hvis I en dag skal flytte fra hinanden eller den dag en af jer dør.

Det er vigtigt, at være obs på at:

  • I IKKE har nogen automatisk forsørgerpligt som i et ægteskab
  • I IKKE har fælleseje som i et ægteskab
  • I IKKE er omfattet af et regelsæt/en lov om, hvordan I skal forholde jer, hvis I skal ”skilles”
  • I IKKE kan sidde i uskiftet bo efter hinanden
  • I IKKE automatisk får en arveret efter hinanden
  • I IKKE har ret til ægtefællepension efter hinanden
  • I IKKE er hinandens nærmeste pårørende i livs- og ulykkesforsikringer samt rate og kapitalpensioner, UNDTAGEN når punktet om ”nærmest pårørende” er indsat efter 1/1-2008

Punkterne ovenfor gælder UANSET hvor længe I har boet sammen, og UANSET at I har fælles børn

HVAD KAN DU SÅ GØRE VED DET?

Det nemme og klokkeklare svar – bliv gift. MEN er du eller I ikke til det med ægteskab, så skal du sikre dig selv og hinanden på en anden måde.

Lige sameje

Sørg for at eje det du køber med din kæreste/samlever i lige sameje, dvs at I ejer en lige andel. Sørg for dit navn påføres købskontrakter, bilbogen, kvitteringer så du kan dokumentere det. Hvis der er tale om et stort aktiv, fx et hus, vil det være klogt – selvfølgelig – at I begge står på skødet, men også at I opretter en samejekontrakt, der tager stilling til ejerforholdet, og hvilke regler der gælder, hvis I en dag skal sælge fx ved samlivsophævelse.

Testamente

I bør oprette et udvidet-samlever testamente, hvorefter skal I arve hinanden mest muligt. I testamentet begrænser I også eventuelle livsarvinger til tvangsarv.

Begunstige hinanden i forsikringer og pensioner

Det er en god ide at tegne en krydslivsforsikring, som sikrer udbetaling ved din samlevers død, samt at indsætte hinanden som begunstiget på de pensioner og forsikringer, hvor det er muligt enten ved at gøre det med navns nævnelse, eller efter 1/1-2008 ved at indsætte betegnelsen ”nærmeste pårørende”.

Ægtefællebidrag

Ægtefællebidrag #2 af 2:

Indlægget vil behandle om du overhovedet har ret til ægtefællebidrag, i bekræftende fald skal det dernæst afgøres, hvor meget du har krav på og hvor længe. Det er henholdsvis Retten og Statsforvaltningen der afgør dette.

Ægtefællebidrag – dramaet om den hemmelige bonus!

Der er 3 step i en aftale om ægtefællebidrag:

  • Har du et krav på ægtefællebidrag?
  • Hvor længe har du krav på bidraget?
  • Hvor stort et månedlig beløb udgør bidraget?

 

Har jeg ret til ægtefællebidrag?

Retten afgør, om du har ret til et ægtefællebidrag, og hvor længe du har ret til det.

Retten ser på, hvad der præcis gør sig gældende for dig i dit ægteskab, men vurderer ud fra nogle ret bestemte parametre.

For det første skal ægteskabet have bestået i en vis periode, der som vejledende hovedregel ikke må være under 3 år.

Dine forhold: din alder og helbredssituation, om du har mindreårige børn, mulighed for at opnå en god lønindtægt – dernæst vil det indgå i vurderingen, om ægteskabet har stillet dig ringere i økonomisk henseende, det kan fx være som følge af, at du har været hjemmegående i en periode.

Din ægtefælles forhold: er der rent faktisk har mulighed for betaling af et ægtefællebidrag, det vil sige både ud fra lønindtægt og evt. øvrige forpligtelser som fx børnebidrag.

Retten pålægger ægtefællebidragspligten i en nærmere bestemt periode, ofte i mellem 3-5 år.

Men har der fx været tale om et langt ægteskab, hvor den ene ægtefælle (ofte hustruen) har været helt udenfor arbejdsmarkedet i mange år, kan Retten pålægge ægtefællebidraget i op til 10 år.

Hvor meget har jeg krav på i ægtefællebidrag?

Når Retten har besluttet, om du har krav på et ægtefællebidrag, er det Statsforvaltningen, der afgør størrelsen på bidraget.

Ægtefællebidragets størrelse vil afhænge af jeres bruttoindtægter, og ved beregningen arbejder Statsforvaltningen med en femtedelsregel og en tredjedelsregel.

Femtedelsregel:

Ægtefællebidraget fastsættes ofte til 1/5 af forskellen på din og din ægtefælles bruttoindtægt

Tredjedelsregel:

Ægtefællebidraget må som hovedregel ikke overstige 1/3 af den bidragspligtiges (din ægtefælles, i mit eksempel) bruttoindtægt

Efter omstændighederne er det muligt for Statsforvaltningen at nå frem til, at ægtefællebidraget skal fastsættes til kr. 0,-

HUSK:
For at få ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft må der ikke være gået mere end 2 måneder siden din skilsmisse når du søger.