Familieretshuset sætter fremtidsfuldmagten i kraft
Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiver ikke længere selv kan varetage sine forhold inden for de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter. Typisk på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende.
Det er Familieretshuset, der efter ansøgning fra fuldmagtsgiver eller fremtidsfuldmægtigen sætter fremtidsfuldmagten i kraft.
Inden du indsender ansøgningen
Hvis du ansøger som fremtidsfuldmægtig, skal du drøfte ansøgningen med fuldmagtsgiver, inden du indsender den til Familieretshuset. Hvis fuldmagtsgiver er i stand til at forstå betydningen af ikraftsættelse og udtaler sig imod, kan fremtidsfuldmagten ikke sættes i kraft.
Du skal overfor Familieretshuset skrive under på, at drøftelsen har fundet sted. Du kan undlade drøftelsen, hvis fuldmagtsgiver ikke forstår betydningen heraf. Hvis drøftelsen er undladt, skal du begrunde det over for Familieretshuset.
Desuden skal du underrette fuldmagtsgivers nærmeste pårørende om, at du indsender en ansøgning til Familieretshuset. Du skal også skrive under på, at denne underretning er sket.
Hvis der er flere primære, sideordnede fremtidsfuldmægtige, skal I sammen søge om ikraftsættelse, hvilket betyder, at alle skal underskrive ansøgningen om ikraftsættelse.
Hvad skal du gøre samtidig med indsendelsen af ansøgningen
Du skal sammen med indsendelsen af ansøgningen:
indsende en lægeerklæring vedrørende fuldmagtsgivers aktuelle helbredsforhold. (Blanketten til lægeerklæring finder du her)
betale et gebyr til Familieretshuset. Gebyret er for tiden på 1.010 kr. og tilbagebetales ikke, hvis fremtidsfuldmagten ikke sættes i kraft. Læs mere om gebyr og hvordan du betaler det her
Vi begynder først at behandle sagen, når vi har modtaget lægeerklæringen og gebyret.
Om lægeerklæringen
For at tage stilling til ikraftsættelsen, har vi brug for en lægeerklæring. Den kan fås hos fuldmagtsgivers praktiserende læge, speciallæge, hospitalslæge eller plejehjemslæge. Lægeerklæringen kan indhentes af fremtidsfuldmægtigen sammen med fuldmagtsgiver.
Fremtidsfuldmægtigen kan som udgangspunkt ikke indhente lægeerklæringen uden at inddrage fuldmagtsgiveren. Det er op til lægen at vurdere, om det er nødvendigt, at fuldmagtsgiver og fremtidsfuldmægtig møder op i konsultationen sammen.
Familieretshuset kan kun i særlige tilfælde se bort fra kravet om indsendelse af lægeerklæring. Det kan være i det tilfælde, hvor fuldmagtsgivers aktuelle helbredsforhold er dokumenteret på anden måde.
Familieretshusets behandling af ansøgningen
Når Familieretshuset har modtaget en ansøgning med lægerklæring, og gebyret er indbetalt, vurderer vi, om betingelserne for at sætte fremtidsfuldmagten i kraft er opfyldt.
Familieretshuset undersøger, om fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet, og om fuldmagtsgiver nu er ude af stand til at varetage sine forhold inden for de områder, fuldmagten omfatter. Ved vurderingen af fuldmagtsgivers aktuelle helbredsforhold lægger vi navnlig vægt på indholdet af den medsendte lægeerklæring.
Familieretshuset kan afslå at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Årsagen til afslag kan bl.a. være, at:
fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt oprettet
fuldmagtsgivers helbredsforhold ikke kan begrunde ikraftsættelse
der er tvivl om fremtidsfuldmægtigens evner.
Familieretshuset kan efter en konkret vurdering også sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft eller eventuelt starte en værgemålssag, hvis vi vurderer, at fuldmagtsgiver i stedet har behov for det.
Hvordan ved du, om fremtidsfuldmagten er sat i kraft?
Hvis Familieretshuset har vurderet, at fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, sørger vi for, at fremtidsfuldmagten tinglyses i Personbogen.
Personbogen er offentlig tilgængelig. Derfor kan alle ved opslag i Personbogen konstatere, om der er en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. Læs mere på tinglysning.dk
Når du køber ny bolig, og gerne vil have nøglerne til ejendommen, før du reelt ejer den.
I bolighandlerovergår ejendommen fra sælger til køber på overtagelsesdagen. På den samme dag erstattes den bankgaranti købers pengeinstitut har stillet, af en kontant deponering af købesummen, på en deponeringskonto i sælgers pengeinstitut. Sælgers deponeringskonto er en låst konto, oprettet netop til dette formål.
På overtagelsesdagen sker altså en udveksling af ydelser mellem køber og sælger.
Alligevel kan det, når betingelserne er opfyldt, godt lade sig gøre for køber, at få adgang til ejendommen før overtagelsen. Det kaldes dispositionsret eller dispositionsdag.
Overtagelsesdag
Overtagelsesdagen er dagen, hvor du som ny ejer overtager boligen. Det vil sige, den første dag hvor ejendommen er din(købers). Fra den dag ejer du juridisk boligen og har ejendomsretten, udgifterne og risikoen for ejendommen. I en handel aftales overtagelsesdagen mellem sælger og køber og datoen fremgår både af købsaftalen og skødet der skal tinglyses. Ofte vil det være sådan, at en ejendom er sat til salg til købers overtagelse pr. en given dato, der passer ind i sælgers forhold, fx. sælgers egen overtagelse af en anden bolig.
Men det kan også være, sælger allerede er flyttet ud eller vil flytte ud af boligen, før overtagelsesdagen og i det tilfælde kan køber og sælger aftale, at køber får nøglerne til boligen, før overtagelsesdagen. Den dag, køber modtager nøglerne til boligen og kan flytte ind, kaldes dispositionsdagen.
Dispositionsdag
Dispositionsdagen er dagen hvor du får nøglen til din nye bolig og kan disponere over ejendommen. Rent juridisk ejer du dog ikke boligen endnu. Køber overtager i den forbindelse også ofte forbruget af el, vand og varme. For at køber kan betale for sit forbrug fra dispositionsdagen, skal sælger og køber sammen aflæse målere. Disse målingstal bliver gjort op i en refusionsopgørelse, der beskriver sælgers forbrug hidtil. Terminsydelser eller renter af købesummen betales dog ikke før selve overtagelsesdagen. Derudover overtager køberen også selve ansvaret for boligen, eksempelvis snerydning.
Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at få disposition før overtagelse
xxxxx Som nævnt er disposition før overtagelse, det samme som at have råderet over boligen, uden at eje den. Og før en køber får nøgler og adgang til boligen, er der derfor nogle formelle betingelser der skal være opfyldt.
Købers betalingsmæssige del af aftalen skal være opfyldt. Udbetalingen skal være deponeret hos ejendomsmægler eller sælgers bank. Købers bank skal have vurderet ejendommen og godkendt købet økonomisk, samt have stillet en bankgaranti på betaling af restkøbesummen på overtagelsesdagen.
Køber skal have signeret skødet digitalt og indbetalt tinglysningsafgiften til ejendomsmægler. (Hvis det er aftalt, at køber skal afholde udgiften til tinglysning)
Købers ejerskifteforsikring skal være tegnet og træde i kraft pr. dispositionsdagen. (Hvis køber ønsker at tegne ejerskifteforsikring)
Købers husforsikring skal være tegnet og træde i kraft pr. dispositionsdagen.
Hvordan deles udgifterne i en dispositionsperiode?
Normalt vil det være sådan, at sælger betaler for alle de faste udgifter til ejendommen i dispositionsperioden, fx. afdrag på lån, ejendomsskat, renovation m.v. Sælger ejer juridisk fortsat ejendommen i en dispositionsperioden. Køber der har fået adgang til ejendommen før overtagelsesdagen, betaler til gengæld egen husforsikring samt alle forbrugsudgifter til el, vand og varme fra dispositionsdagen.
Hvornår udskiftes sælgers lån i ejendommen med købers lån i ejendommen?
xxxxx Lån med pant i ejendommen vil normalt være oprettet, gældende fra overtagelsesdagen. Altså den dag hvor du juridisk overtager og ejer ejendommen. Indtil det tidspunkt er det sælgers lån der er i ejendommen.
Hvornår skal forsikringerne træde i kraft?
Husforsikring og Ejerskifteforsikring skal gælde fra den dag du får adgang til ejendommen. Hvis du får nøglerne til ejendommen før tid, dvs får dispositionsret før overtagelsen, er det vigtigt, du orienterer dit forsikringsselskab, og de skriftligt (evt. pr mail) bekræfter, at forsikringerne træder i kraft fra den dag, du har adgang til ejendommen.
https://lexjuris.dk/mtw/wp-content/uploads/2021/01/Kopi-af-Unavngivet-e1663938363932.png9001453Anette Malthehttps://lexjuris.dk/mtw/wp-content/uploads/2018/05/Lexjuris_logo_guld_bred-300x85.pngAnette Malthe2021-10-14 08:51:582023-09-03 18:59:47Overtagelsesdag og dispositionsdag – hvad er forskellen
xxxxxxxx Hvem er dine arvinger, når du ikke har oprettet testamente. ******** Arveloven består af arveklasser. Arveklasserne bestemmer, hvem der arver dig, når du ikke har oprettet testamente. ** ***** KUN personer der indgår i arveklasserne herunder indgår i arverækkefølgen. ******* Det vil, med andre ord, sige: hvis du ønsker, en person, der ikke fremgår […]
https://lexjuris.dk/mtw/wp-content/uploads/2021/09/Arveklasser-til-hjemmeside.png4001030Anette Malthehttps://lexjuris.dk/mtw/wp-content/uploads/2018/05/Lexjuris_logo_guld_bred-300x85.pngAnette Malthe2021-09-09 12:24:482021-10-14 09:44:34Arverækkefølgen, der modtager arv efter dig.
* * * * * Boligkøbets 5 trin * * * * * 1) Drømmeboligen: – Du har fundet drømmeboligen og er klar til at købe. Det er en stor investering Det er vigtigt at du analyserer prisen og sammenholder den med lignende boliger i samme område. […]
Servitutter på ejendommen Hvad er en servitut En servitut er en byrde på ejendommen. Det vil sige, det er en begrænsning i ejerens frie råden over ejendommen. En servitut er en aftale mellem en person eller instans og ejeren af ejendommen. Servitutten indskrænker ejerens råderet over ejendommen mens den anden part opnår den aftalte […]
Hvordan håndterer du indsigelser i inkassosagen?16. april 2024 - 13:03
Hvad er et kompensationsgebyr i en inkassosag?16. april 2024 - 12:31
Når fremtidsfuldmagten sættes i kraft
Familieretshuset sætter fremtidsfuldmagten i kraft
Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiver ikke længere selv kan varetage sine forhold inden for de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter. Typisk på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende.
Det er Familieretshuset, der efter ansøgning fra fuldmagtsgiver eller fremtidsfuldmægtigen sætter fremtidsfuldmagten i kraft.
Inden du indsender ansøgningen
Hvis du ansøger som fremtidsfuldmægtig, skal du drøfte ansøgningen med fuldmagtsgiver, inden du indsender den til Familieretshuset. Hvis fuldmagtsgiver er i stand til at forstå betydningen af ikraftsættelse og udtaler sig imod, kan fremtidsfuldmagten ikke sættes i kraft.
Du skal overfor Familieretshuset skrive under på, at drøftelsen har fundet sted. Du kan undlade drøftelsen, hvis fuldmagtsgiver ikke forstår betydningen heraf. Hvis drøftelsen er undladt, skal du begrunde det over for Familieretshuset.
Desuden skal du underrette fuldmagtsgivers nærmeste pårørende om, at du indsender en ansøgning til Familieretshuset. Du skal også skrive under på, at denne underretning er sket.
Hvad skal du gøre samtidig med indsendelsen af ansøgningen
Du skal sammen med indsendelsen af ansøgningen:
Vi begynder først at behandle sagen, når vi har modtaget lægeerklæringen og gebyret.
Om lægeerklæringen
For at tage stilling til ikraftsættelsen, har vi brug for en lægeerklæring. Den kan fås hos fuldmagtsgivers praktiserende læge, speciallæge, hospitalslæge eller plejehjemslæge. Lægeerklæringen kan indhentes af fremtidsfuldmægtigen sammen med fuldmagtsgiver.
Fremtidsfuldmægtigen kan som udgangspunkt ikke indhente lægeerklæringen uden at inddrage fuldmagtsgiveren. Det er op til lægen at vurdere, om det er nødvendigt, at fuldmagtsgiver og fremtidsfuldmægtig møder op i konsultationen sammen.
Familieretshuset kan kun i særlige tilfælde se bort fra kravet om indsendelse af lægeerklæring. Det kan være i det tilfælde, hvor fuldmagtsgivers aktuelle helbredsforhold er dokumenteret på anden måde.
Familieretshusets behandling af ansøgningen
Når Familieretshuset har modtaget en ansøgning med lægerklæring, og gebyret er indbetalt, vurderer vi, om betingelserne for at sætte fremtidsfuldmagten i kraft er opfyldt.
Familieretshuset undersøger, om fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet, og om fuldmagtsgiver nu er ude af stand til at varetage sine forhold inden for de områder, fuldmagten omfatter. Ved vurderingen af fuldmagtsgivers aktuelle helbredsforhold lægger vi navnlig vægt på indholdet af den medsendte lægeerklæring.
Familieretshuset kan afslå at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Årsagen til afslag kan bl.a. være, at:
Familieretshuset kan efter en konkret vurdering også sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft eller eventuelt starte en værgemålssag, hvis vi vurderer, at fuldmagtsgiver i stedet har behov for det.
Hvordan ved du, om fremtidsfuldmagten er sat i kraft?
Hvis Familieretshuset har vurderet, at fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, sørger vi for, at fremtidsfuldmagten tinglyses i Personbogen.
Personbogen er offentlig tilgængelig. Derfor kan alle ved opslag i Personbogen konstatere, om der er en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. Læs mere på tinglysning.dk
Overtagelsesdag og dispositionsdag – hvad er forskellen
Når du køber ny bolig, og gerne vil have nøglerne til ejendommen, før du reelt ejer den.
I bolighandler overgår ejendommen fra sælger til køber på overtagelsesdagen. På den samme dag erstattes den bankgaranti købers pengeinstitut har stillet, af en kontant deponering af købesummen, på en deponeringskonto i sælgers pengeinstitut. Sælgers deponeringskonto er en låst konto, oprettet netop til dette formål.
På overtagelsesdagen sker altså en udveksling af ydelser mellem køber og sælger.
Alligevel kan det, når betingelserne er opfyldt, godt lade sig gøre for køber, at få adgang til ejendommen før overtagelsen. Det kaldes dispositionsret eller dispositionsdag.
Overtagelsesdag
Overtagelsesdagen er dagen, hvor du som ny ejer overtager boligen. Det vil sige, den første dag hvor ejendommen er din(købers). Fra den dag ejer du juridisk boligen og har ejendomsretten, udgifterne og risikoen for ejendommen.
I en handel aftales overtagelsesdagen mellem sælger og køber og datoen fremgår både af købsaftalen og skødet der skal tinglyses. Ofte vil det være sådan, at en ejendom er sat til salg til købers overtagelse pr. en given dato, der passer ind i sælgers forhold, fx. sælgers egen overtagelse af en anden bolig.
Men det kan også være, sælger allerede er flyttet ud eller vil flytte ud af boligen, før overtagelsesdagen og i det tilfælde kan køber og sælger aftale, at køber får nøglerne til boligen, før overtagelsesdagen. Den dag, køber modtager nøglerne til boligen og kan flytte ind, kaldes dispositionsdagen.
Dispositionsdag
Dispositionsdagen er dagen hvor du får nøglen til din nye bolig og kan disponere over ejendommen. Rent juridisk ejer du dog ikke boligen endnu. Køber overtager i den forbindelse også ofte forbruget af el, vand og varme. For at køber kan betale for sit forbrug fra dispositionsdagen, skal sælger og køber sammen aflæse målere. Disse målingstal bliver gjort op i en refusionsopgørelse, der beskriver sælgers forbrug hidtil. Terminsydelser eller renter af købesummen betales dog ikke før selve overtagelsesdagen. Derudover overtager køberen også selve ansvaret for boligen, eksempelvis snerydning.
Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at få disposition før overtagelse
xxxxx
Som nævnt er disposition før overtagelse, det samme som at have råderet over boligen, uden at eje den. Og før en køber får nøgler og adgang til boligen, er der derfor nogle formelle betingelser der skal være opfyldt.
Køber skal have signeret skødet digitalt og indbetalt tinglysningsafgiften til ejendomsmægler. (Hvis det er aftalt, at køber skal afholde udgiften til tinglysning)
Købers ejerskifteforsikring skal være tegnet og træde i kraft pr. dispositionsdagen. (Hvis køber ønsker at tegne ejerskifteforsikring)
Købers husforsikring skal være tegnet og træde i kraft pr. dispositionsdagen.
Hvordan deles udgifterne i en dispositionsperiode?
Normalt vil det være sådan, at sælger betaler for alle de faste udgifter til ejendommen i dispositionsperioden, fx. afdrag på lån, ejendomsskat, renovation m.v. Sælger ejer juridisk fortsat ejendommen i en dispositionsperioden. Køber der har fået adgang til ejendommen før overtagelsesdagen, betaler til gengæld egen husforsikring samt alle forbrugsudgifter til el, vand og varme fra dispositionsdagen.
Hvornår udskiftes sælgers lån i ejendommen med købers lån i ejendommen?
xxxxx
Lån med pant i ejendommen vil normalt være oprettet, gældende fra overtagelsesdagen. Altså den dag hvor du juridisk overtager og ejer ejendommen. Indtil det tidspunkt er det sælgers lån der er i ejendommen.
Hvornår skal forsikringerne træde i kraft?
Husforsikring og Ejerskifteforsikring skal gælde fra den dag du får adgang til ejendommen. Hvis du får nøglerne til ejendommen før tid, dvs får dispositionsret før overtagelsen, er det vigtigt, du orienterer dit forsikringsselskab, og de skriftligt (evt. pr mail) bekræfter, at forsikringerne træder i kraft fra den dag, du har adgang til ejendommen.
Anette Malthe Christiansen, advokat
Arverækkefølgen, der modtager arv efter dig.
xxxxxxxx Hvem er dine arvinger, når du ikke har oprettet testamente. ******** Arveloven består af arveklasser. Arveklasserne bestemmer, hvem der arver dig, når du ikke har oprettet testamente. ** ***** KUN personer der indgår i arveklasserne herunder indgår i arverækkefølgen. ******* Det vil, med andre ord, sige: hvis du ønsker, en person, der ikke fremgår […]
Boligkøbsguiden
* * * * * Boligkøbets 5 trin * * * * * 1) Drømmeboligen: – Du har fundet drømmeboligen og er klar til at købe. Det er en stor investering Det er vigtigt at du analyserer prisen og sammenholder den med lignende boliger i samme område. […]
Servitutter på ejendom
Servitutter på ejendommen Hvad er en servitut En servitut er en byrde på ejendommen. Det vil sige, det er en begrænsning i ejerens frie råden over ejendommen. En servitut er en aftale mellem en person eller instans og ejeren af ejendommen. Servitutten indskrænker ejerens råderet over ejendommen mens den anden part opnår den aftalte […]